Jeppe Utzon måtte lære alt om grunden for at bygge det perfekte sommerhus

Velkommen i det grønne

Familien Utzons sommerhus er en lille perle med plads til store fejringer og stille hyggestunder.

Naturligt lys og farver

Ikke noget hvidt. Det var det brief, arkitekt Jeppe Utzon, ejer af studioet Cold Wet & Dark, fik af sin mor, Barbara Trolle, da han skulle udtænke familiens sommerresidens i feriebyen Tisvilde, nord for København.

Barbara Trolle er kunstner og har arbejdet med farver hele sit liv og er derfor ikke til den klassisk hvide, skandinaviske minimalisme. Foruden at ønske sig store vinduesstrækninger med udsigt til den omkringliggende natur havde Barbara også bedt Jeppe om at tænke på, hvordan pladsen i huset blev designet i forhold til sociale og private rum, sådan at der var plads til, at børn, børnebørn og andre familiekombinationer kunne være under samme tag. Huset stod færdigt i foråret 2019.

– Vi nåede at hænge de sidste lamper op juledag, lige i tide til at hele familien kom, husker Jeppe Utzon.

Lader omgivelserne inspirere

Ud over farveholdning fik Jeppe carte blanche til arkitekturen, og resultatet er et moderne hus med enkle og maskuline linjer, som blender perfekt ind i naturen. Og det er faktisk en af de læresætninger, Jeppe har med fra sin berømte arkitekt-farfar, Jørn Utzon.

– Lær alt omkring grunden, og brug den, sagde han – terrænet, solen, naboerne, udsigten, vegetationen, sæsonerne, vinden og klimaet – og lad det inspirere bygningen og arkitekturen, sådan at alle aspekter komplementerer hinanden, fortæller Jeppe.

Et hus i blokke

Han har sat husets grundplan sammen i såkaldte blokke – to mindre og én stor. Sidstnævnte huser et stort, åbent køkken i kombination med stue og spisestue plus en slags forstørret hems.

Oprindeligt var der næsten 4,5 meter til loftet, og for at udnytte den rummelighed har Jeppe bygget en etage hen over køkkenet, så det bliver et ekstra rum i rummet.

Begge de mindre blokke indeholder husets soveværelser og badeværelse samt entréen. Alle vinduer og store skydedøre er strategisk placeret, således at udsigten maksimeres, men stadig så man er ugeneret af naboerne.

De store glaspartier skaber en næsten usynlig grænse imellem inde og ude, hvor den store vildtvoksende have skyder op med vilde blomster, brombærbuske og ældgamle træer og tiltrækker masser af fugle og insekter.

Plads til hele familien

Der er også sat skydedøre i alle husets værelser, som regulerer fornemmelsen af den overordnede rumfølelse.

– Når vi bare er min familie på tre her, er det rart at skyde dørene for, så man undgår følelsen af, at en masse rum står tomme. Det skaber mere hyggelig intimitet, og når vi er mange, står det hele åbent, siger Jeppe.

Det er især under festivalen Musik i Lejet eller større begivenheder, at huset bliver fyldt op af familie fra nær og fjern, og alle soveværelser, de mange indbyggede sofaer og ekstra madrasser bliver taget i brug.

Farveinspirationen

Jeppes mor, Barbara, har selvfølgelig været inde over farvevalget, og inspirationen er flere forskellige steder fra – de støvede salviegrønne og gule-gyldne nuancer tager afsæt i marehalmen på stranden, og det røde epoxygulv er inspireret af en sort og rød kinesisk skål, som Barbara elsker.

Med tanke på udsigten

Det var en lang proces at få de nøjagtige nuancer helt på plads, både fordi de spiller op imod den store mængde finertræ på væggene, og fordi det naturlige lys fra solen har betydning.

– Min farfar var altid meget bevidst om placeringen af vinduer – de skal ikke bare lukke lyset ind, de skal også indramme udsigten. Det er noget, jeg har taget med mig. Man skal næsten arbejde, som en fotograf gør, når man placerer vinduer, og kigge på, hvordan man vinkler udsigten allerbedst. Med dette hus har jeg især haft fokus på at skabe en fornemmelse af at være midt i uforstyrret natur, selvom grunden faktisk er flankeret af nabohuse på begge sider, fortæller Jeppe.

Bæredygtig patina

Der er også taget masser af bæredygtige beslutninger i bygnings- og konstruktionsfasen. Huset er lavet udelukkende af træ – beklædningen er sibirisk lærketræ, der vil gråne med tiden, og vinduespartierne er indrammet i egetræ.

Taget er beklædt med græs og bidrager ligesom haven til den omkringværende biodiversitet. Huset er isoleret så godt, at det kun er, når det er allerkoldest et par måneder om vinteren, at der skal sættes varme på – resten af året klarer solen opvarmningen.

Det er et hus, hvis materialer gerne skal ældes, for jo mere patina det får, jo mere karakter giver huset retur.