Jørn Utzon (undated)
© Utzon Center / Utzon Archive

Du behøver ikke flyve til Sydney for at opleve Jørn Utzons arkitektoniske genistreger: Én af dem findes i DK

Det er ikke kun Utzons operahus, der er noget for sig. Det samme gælder denne helt særligt bygning, der er et mesterværk uden sidestykke i Europa.

Australien har Operahuset i Sydney – Danmark har Bagsværd Kirke.

I et år, hvor vi fejrer arkitektur, fordi København er verdens arkitekturhovedstad, er det på sin plads at hylde de få virkelig arkitektoniske mesterværker i Danmark.

Kirken, der stod færdigbygget i 1976, er i dag et højdepunkt ikke kun i dansk, men europæisk arkitektur.

Historien om tilblivelsen er fortællingen om nogle tilfælde, som fx at den lokale sogne præst så en udstilling på Gladsaxe Kulturcenter om Jørn Utzon. Menighedsrådet kontaktede arkitekten, og heldet ville, at efter Operahuset i Sydneys trakasserier havde han tid til at tegne noget nyt.

I en anden udlægning var det kirkeminister Bodil Koch, der ringede til menighedsrådet og foreslog Utzon som arkitekt, men uanset hvem der tog initiativ, så blev det Utzon, som med Bagsværd Kirke udfordrede omgivelserne på, hvordan en kirke skal se ud.

Udefra ligner den nemlig ikke det, vi normalt forstår ved en traditionel kirke. Tværtimod får de glatte, hvide betonfacader og de grå tage i aluminium snarere bygningen til at minde om et anonymt moderne industribyggeri.

LÆS OGSÅ

Jeg er inspireret af skyerne og har lavet et rum, der forsvinder opad. — Jørn Utzon om Bagsværd Kirke

Som far, som datter

Da den stod færdig, kaldte onde tunger den da også for kornsiloen, men kritikken forstummede ret hurtigt – især når man kom ind i kirken og så det hvide betonloft, som bølger hen over kirkerummet og minder om drivende skyer. Et motiv, som også er kendt i mange andre af Utzons byggerier.

Som Jørn Utzon selv sagde om kirken: “Jeg er inspireret af skyerne og har lavet et rum, der forsvinder opad.”

Det er ikke kun loftet, der virker flydende; også væggene opløser sig næsten.

Lyset i kirkerummet kommer i hovedsagen fra det nordvendte, meget store, højtsiddende sidelys. Lyset reflekteres ned ad de hvid kalkede, krumme loftsflader og giver et skyggeløst lys, som af tager lidt efter lidt nedad. Rummet får en lethed, der giver en opløftet, optimistisk stemning.

Med til at understrege den opløftede stemning er de tekstiler, som Jørn Utzons datter, Lin, skabte til rummet.

Hun tegnede fire kollektioner til kirkeårets fire liturgiske faser – hvid, grøn, violet og rød, hvor kors og blomsterblade er de foretrukne mønstre.

– Udsmykningen af Bagsværd Kirke var min allerførste, og det var min far, der gav mig min første chance – vel at mærke hvis altså menighedsrådet kunne godkende mit forslag, som var billigere, end hvis Lysberg, Hansen og Therp skulle stå for indretningen, som min far udtrykte det, ler Lin Utzon, som fortæller, at heldigvis kunne menighedsrådet godt lide idéerne bag udsmykningen.

Vi forstyrrer hende over en telefon i det Utzonhus på Mallorca, Can Feliz, som hun overtog, da forældrene døde.

– Jeg var nu ret usikker i begyndelsen, som man jo er, når man er novice, men i vores samtaler blev ledestjernen afgørende for udsmykningen. Stjernen over Betlehem skal lede os mod ro, og med ledestjernen som grundlæggende motiv udviklede jeg mønstre, hvor solen, markens liljer samt sædemandens korn giver liv til gardiner og tæpper. Udsmykning og arkitektur skal give fred og en opløftet stemning. Det blev en lykkelig proces, og når jeg ser tilbage på de næsten 50 år, der er gået siden, ja, så har samspillet mellem arkitekturen og udsmykningen været sublim, siger Lin Utzon.

Hvis man besøger kirken langfredag, er alle tekstiler pakket væk, og kirkerummet står nøgent og koldt på denne dag, som i Wagners opera Parsifal kaldes den allersmerteligste dag – og så kan man genbesøge kirken to dage senere, påskesøndag, hvor Lin Utzons tekstiler lyser varmt og positivt.

For enhver, der interesserer sig for arkitektur og rum, er et besøg i Bagsværd Kirke et must.

LÆS OGSÅ