Du behøver ikke flyve til Sydney for at opleve Jørn Utzons arkitektoniske genistreger: Én af dem findes i DK
Det er ikke kun Utzons operahus, der er noget for sig. Det samme gælder denne helt særligt bygning, der er et mesterværk uden sidestykke i Europa.
AfAustralien har Operahuset i Sydney – Danmark har Bagsværd Kirke.
I et år, hvor vi fejrer arkitektur, fordi København er verdens arkitekturhovedstad, er det på sin plads at hylde de få virkelig arkitektoniske mesterværker i Danmark.
Kirken, der stod færdigbygget i 1976, er i dag et højdepunkt ikke kun i dansk, men europæisk arkitektur.
Historien om tilblivelsen er fortællingen om nogle tilfælde, som fx at den lokale sogne præst så en udstilling på Gladsaxe Kulturcenter om Jørn Utzon. Menighedsrådet kontaktede arkitekten, og heldet ville, at efter Operahuset i Sydneys trakasserier havde han tid til at tegne noget nyt.
I en anden udlægning var det kirkeminister Bodil Koch, der ringede til menighedsrådet og foreslog Utzon som arkitekt, men uanset hvem der tog initiativ, så blev det Utzon, som med Bagsværd Kirke udfordrede omgivelserne på, hvordan en kirke skal se ud.
Udefra ligner den nemlig ikke det, vi normalt forstår ved en traditionel kirke. Tværtimod får de glatte, hvide betonfacader og de grå tage i aluminium snarere bygningen til at minde om et anonymt moderne industribyggeri.
Lin Utzon er uddannet på School of Painters and Sculptors i Sydney, Australien, i 1965-1967, hvorefter hun tog til Kyoto i Japan og fik indsigt i den japanske æstetik ved bl.a. at opmåle templer (!), og den japanske stil ses i hendes kunst og design – fx også i Bagsværd Kirkes kordragter, som ligner kimonoer. Kirken blev hendes første udsmykningsopgave, og selvom hendes far foreslog hende som designer, var det hende selv, der måtte overbevise menighedsrådet om hele idéen, som fx at kollektionen af tekstiler skulle afspejle kirkeåret. Derfor vil et besøg i kirken også være en forskellig oplevelse, alt efter om det er forår eller efterår.
Alt træværket er lavet i knastfrit fyrretræ, som understreger det særligt nordiske, og ellers er det beton, som er det gennemgående materiale, men her forfinet, så det ser legende let ud, hvad enten det bliver brugt til loft eller prædikestol. Utzon har valgt kun få materialer for at gøre udtrykket så enkelt og stærkt som muligt. Gulvet er støbt i rektangulære lyse betonelementer.
Det spinkle kors over alteret hænger over et kors af beton, mens altervæggen har perforerede vægge, men det er loftets bølgende udtryk, som beundres af alverdens arkitekter, her næsten 50 år efter at Bagsværd Kirke stod færdigbygget. Jørn Utzon fik opgaven til Bagsværd Kirke, da han efter dramaet om Operahuset i Sydney i nogle år boede på Hawaii. En dag lå han ved vandet og betragtede store skyer, der vandrede hen over himlen, så de næsten dannede et loft. Det syn blev selve den afgørende inspiration til kirken. I de to høje sideskibe ind til kirkerummet giver ovenlysene direkte solindfald med strejf af sol på ydervæggene. Kirkerummet opleves som en afsluttet kasse af fire vægge, men det forsvinder nærmest for øjet. Denne uafsluttethed giver en følelse af åbenhed og uendelighed. Lyset er fløjlsblødt.
Vi fotograferede i maj, hvor alt det grønne udenfor afspejles i gulv- og altertæpper. Lin Utzon fortæller, at hun har forsøgt at gøre tekstilerne så sprøde som muligt, så de passer til arkitekturens lige så sprøde udtryk.
Onde tunger kaldte Bagsværd Kirke for kornsiloen, da den blev indviet i 1976, men kritikken forstummede hurtigt – og enhver, der træder ind i bygningen, bliver tavs af beundring. Lyse glaserede teglfliser er med til at forhøje bygningen rent visuelt udefra.
Åbningstider kan ses på bagsvaerdkirke.dk – normalt kan besøgende se mesterværket mellem kl. 10 og 13, men tjek gerne kirkens hjemmeside.
