For mange bliver det ved drømmen, men ikke for Jesse og familien. Her går by og land op i en højere enhed på eksemplarisk vis
Et ungt belgisk par med et lille barn flyttede ud af storbyen Antwerpen for sammen med syv andre familier at bosætte sig på en nedlagt gård fra det 18. århundrede. Resultatet blev den perfekte kombination af by og land, nyt og gammelt – også i hjemmets indretning.
AfMan kan roligt sige, at Jesse Willems og hans hustru, Jolijn Mathijssen, fik et tilbud, de ikke kunne takke nej til. Han er tidligere fotograf og nu fuldtidskunstner, hun er uddannet inden for kommunikation med speciale i byplanlægning, og de boede i centrum af Antwerpen, da en ven fortalte dem, at en gård fra det 18. århundrede i udkanten af byen var til salg.
– Gården og de omkringliggende grunde var for store og dyre til, at vores venner kunne købe alene, så de ledte efter nogen, der havde lyst til et bofællesskab. Da jeg er vokset op i området, kendte jeg gården, og jeg blev straks tændt på idéen. Da de købte den, var den faldefærdig, og bygningerne omkring stuehuset skulle bygges om. Det endte med at tage os og syv andre familier næsten fem år at færdiggøre hele projektet, fortæller Jesse.
Men de gjorde det, og da den tidligere gård ligger i et naturreservat, har de nu det privilegium at bo omgivet af grønne områder, samtidig med at de kan cykle ind til midten af Antwerpen på 20 minutter.
– Både Jolijn og jeg arbejder i byen, så det er bekvemt med den korte afstand. Og alligevel føles det, som om vi kommer væk fra det hele. Da jeg er ret fugleinteresseret, er jeg virkelig glad for at bo så tæt på byen og stadig være i stand til at se mere end 50 fuglearter i min have. Alle har deres eget private hjem, men vi deles om fællesarealet, og vi deler et fælleshus, som er perfekt til familiesammenkomster eller vores årlige julefest. Vi deler også to store cykel-/haveskure, en fælles kælder og haven. Haven er så stor, at den næsten aldrig føles overfyldt. Vi har en frugthave, en kolonihave og store græsmarker, og børnene kan lege i den omkringliggende skov.
Jolijn, Jesse og lille Paolo uden for huset. Hvert år samlerJesse frø og sår etårige blomster langs huset for at tiltrække insekter og fugle. På trods af at den er 50 år gammel, er den lille lastbil, som Jesse fandt på et loppemarked i Bruxelles, Paolos yndlingslegetøj. Bænken har Jesse lavet af drivtømmer, som han fandt på bredden af floden Schelde.
På vestsiden af huset dyrker Jesse stauder og vindruer. Træet ved siden af vinduet er en smuk magnolia, der hvert år blomstrer på Jolijns fødselsdag.
I entréen står en af de små stole af Adrien Audoux og Frida Minet, som Jesse har arvet fra sine bedsteforældre. Den vintage Symfoni-lampe er designet af Preben Dahl for Hans Følsgaard Belysning.
Spiseafdelingen markeres af hhv. en rumdeler designet af Poul Cadovius og den åbne trappe op til første sal. Under den står en indbygget betonplantekasse med hvid paradisfugl (Strelitzia Nicolai). Lampen er vintage af Isamu Noguchi, kultegningen på væggen er af Rinus Van de Velde. Gher-bordet er fra Arper, mens de vintage spisebordsstole er designet af Niels Otto Møller. Lampen over bordet er vintage Fog & Mørup. Den runde vase blev fundet i en antikvitetshandel i franske Uzès. Servicet er et loppemarkedsfund.
Ved det høje vindue i køkken-alrummet hænger et lille værk af Marthe Donas, en banebrydende kvinde inden for belgisk abstrakt kunst. Til højre for kaktussen hænger et japansk vintage-silkespinderedskab.
Collagen på vægge i køkkenet er et af Jesses egne værker. Det er det eneste, han har hængende, ellers sælger han det, han laver. Men nogle gange har han brug for at bo sammen med et værk i et stykke tid, før han kan bedømme dets kvalitet helt. Køkkenet er i valnøddetræ. Lamperne er vintage, designet af Christian Hvidt.
Travertinlampen på sidebordet i stuedelen af køkken-alrummet er en fødselsdagsgave til Jolijn fra Jesse. Fotoværket er af den New York-/Antwerpen-baserede kunstner Jan Yoors. Under vinduesafsatsen ses boghylder, indbygget i betonen. De rummer en samling af sjældne fotobøger, gemt sikkert væk fra ivrige børnefingre. Kaktusserne i vinduet er plantet i gamle terrakottapotter, som Jesse har fundet på en af sine mange loppemarkedsture. Basecamp-sofaen fra Hay er en af parrets få nye ting. De to vintage FD130-lænestole, med rygpuder betrukket i mønstret stof, er designet af Peter Hvidt & Orla Mølgaard-Nielsen. Kunstværket ved trappen er af Bram Bogart. På den åbne rumdeler står nogle afrikanske vintage-genstande, og der kan skimtes en original rumdragt, som har været båret af en testpilot. Dragten er købt på en auktion i Florida.
Soveværelsesdøren har en rude af katedralglas ligesom det runde vindue mellem køkkenet og kontoret. På hylderne mellem skråvæggene står fotoværker af Bruno V. Roels, Berenice Abbott og Jan Groover, keramik fra Provence, et fossil og et hvalroskranium. Den neolitiske keramik er købt på Lanzarote, hvor familien er hver vinter. Sengetæppet med svalerne, som er vintage fra 1950’erne, var en gave til Jolijn fra Jesse, købt på auktion i Tyskland. I forgrunden ses en afrikansk kifwebe-maske.
På trappeafsatsen på første sal hænger en reol af Poul Cadovius, ligesom der står en mere af de dekorative stole med flettet sæde og ryg, designet af Adrien Audoux og Frida Minet.
Den gamle maskinhal skulle sættes helt i stand for at blive en bolig, men ydermurene med det mørke træ blev bevaret. Det store vindue giver lys til stuen.
På familiens private terrasse står en miljøvenlig, røgfattig Jackie-ovn, produceret i Belgien. Stolene er istandsatte vintage Butterfly-stole designet af Jorge Ferrari Hardoy. Keramikkanderne stammer fra Zaporizjzja-regionen i Ukraine.
I bofællesskabets fælles køkkenhave er der lagt gamle tagsten fra stuehuset langs kanterne som afgrænsning. Til venstre ser man haveskuret, som er bygget i samme materialer som Jesses og Jolijns hjem, hvilket skaber en harmonisk helhed. Drivhuset er også fælles; det har Jesse fundet brugt på en hjemmeside.
Udsigt fra græsarealerne, der grænser op til familiens hus og gårdens stuehus. Græsset bliver kun slået to gange om året for at opnå så meget biodiversitet som muligt. Bag gården ligger
den nærliggende Ertbrugge-skov.
