
Kom med indenfor i David Lynchs massive Hollywood-villa, der emmer af mid-century modern
Den verdenskendte instruktørs hjem i Hollywood Hills er nu kommet til salg, efter han i januar mistede livet. Og det er tydeligt, at hans visionære tilgang til film også strakte sig helt ind i hans hjem. Kom med indenfor her.
Af — 16. september 2025Med cinematiske hovedværker som Blue Velvet, Twin Peaks og Mulholland Drive, for bare at nævne nogle få, beviste filminstruktør David Lynch igen og igen sit visionære syn for fængende fortællinger.
Derfor vakte det også stor sorg hos filmfans, da den verdenskendte instruktør i januar i år mistede livet i en alder af 78 år.
Det er ikke bare den lange liste af film, der vidner om instruktørens kreative evne – også hans massive hjem i Hollywood. Det er nemlig netop blevet sat til salg for 95 millioner kroner.
Det lyder måske af meget, men får de mange millioner får du også et hus på over 1000 kvadratmeter, der oprindeligt er taget i 1960'erne af den legendariske, amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wrigths søn, Lloyd Wright. Og det er tydeligt at se husets Wright-aftryk med sit mid-century modern formsprog, der gennemsyrer det massive hus trods adskillige tilføjelse og ombygninger, som instruktøren foretog gennem tiden for at skabe hans eget, kreative paradis.
En af de mere signifikante ændringer skete i 1991, hvor endnu en Wright kunne sætte sit aftryk på huset. Da en pool skulle tilføjes, var det nemlig Frank Lloyd Wrights barnebarn, Eric Lloyd Wright, der stod for tegningerne til det.