Udsigten fra den sydvendte terrasse
© Styling: Tine Daring, Foto: Brian Buchard

Nikolaj og familien lavede skiftet fra storby til landsby: "Når jeg ser tilbage, tænker jeg: hvorfor gør alle ikke det her?”

Familien gik fra at bo i den tættest befolkede kommune i Danmark til en lille sønderjysk landsby med 1.000 indbyggere. Det var nervepirrende, men nu byder hverdagen på feriestemning, havudsigt og rigtig gode venner.

Hvis man er tilflytter til København fra andre dele af landet og er det sted i livet, hvor man har fået børn, vil man før eller siden højst sandsynligt stille sig selv spørgsmålet: Skal vores børn vokse op på stenbroen, eller skal vi tilbage til, hvor vi kom fra?

Og sådan var det også for New Works-ejer Nikolaj Meier og hans familie.

De havde 70 m2 på Frederiksberg, og det var ved at blive lige snævert nok til to voksne og to børn. Både Nikolaj og hans kone, Lene, er selv vokset op på det, han kalder “jysk landsbyniveau”, så da de tilbage i 2009 begyndte at kigge mod vest, tog de på tur rundt i Jylland langs kysten syd for Aarhus og nedad.

– Min kone skulle på en weekend hos sin veninde. Hvad hun ikke vidste, var, at hendes veninde havde linet ti fremvisninger op med den lokale ejendomsmægler. Det her hus var det sidste, hun så, fortæller Nikolaj Meier.

Og sådan gik det til, at familien Meier rykkede fra en lejlighed på Frederiksberg til en murermestervilla fra 1927 i landsbyen Kollund med udsigt over Flensborg Fjord, kun få kilometer fra den tyske grænse. Det er nu 14 år siden.

LÆS OGSÅ

Det var især Nikolajs kone, der så potentialet i huset, som bestemt krævede en kærlig hånd, indvendigt såvel som udvendigt.

– Lige da vi flyttede ind, tænkte jeg: “Hvad har vi kastet os ud i?” Vi bestemte os for at bruge nogle år på at bo i huset for at lære det at kende. Så efterhånden som vi fandt os til rette og kunne se mulighederne, begyndte vi at tale om, hvordan vi kunne bearbejde huset. Til at starte med gik vi mest i gang udvendigt: at male huset – det gjorde min svigerfar – ordne haven og skabe rum udenfor med terrasser og gårdhave, siger Nikolaj.

Derfor er renovering og ombygning taget i etaper igennem årene – senest for to år siden, hvor stue, køkken-alrum, døre, vinduer og gulve fik den helt store omgang.

At føle sig hjemme

Men en ting er at finde sig fysisk til rette i et nyt hjem, noget andet er at føle sig hjemme der, hvor man bor. For det er lidt af et sceneskifte at rykke fra Frederiksberg, den tættest befolkede kommune i Danmark med over 100.000 indbyggere, til Kollund, hvor der bor lige knap 1000 mennesker.

Både Nikolaj og hans kone valgte ret hurtigt at engagere sig i lokalsamfundet – hun som foregangskvinde i gymnastikforeningen, og han som medplanlægger af byfesten og i lokalrådet – det var den slags investeringer, der gjorde, at de stille og roligt fik opbygget et solidt fundament for deres liv. Andre relationer er opstået tilfældigt.

– En dag gik jeg en tur med min ældste datter på molen. Der kom en mand, jeg aldrig havde mødt, hen og snakkede. Den venlighed rørte mig meget, og det møde på molen viste sig at være starten på et nyt og godt bekendtskab, fortæller Nikolaj, der i dag har adskillige fællesskaber, han bruger tid på, som en vinklub, en Oddsetklub og golf.

– Når jeg ser tilbage, tænker jeg: “Hvorfor gør alle ikke det her?”, siger han om relokeringen fra by til land og fortsætter:

– Måske har det også noget at gøre med, at vi bor ved kysten og midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Året rundt, når klokken rammer sidst på eftermiddagen, og arbejdsdagen slutter, er her nærmest lidt feriestemning.

LÆS OGSÅ