
En pragtvilla i Lemvig med udsigten, alle drømmer om
Søgård er et moderne bud på en gård anno 2022, og alle detaljerne bringer glæde til husets ejere hver eneste dag.
AfSøgård – de første tanker
Første gang, Helle Skovmose Kjær og Gunnar Lisby Kjær så Søgård lidt uden for Lemvig, var for 30 år siden. De købte dog en anden landejendom – også lidt uden for Lemvig – som de igennem årene renoverede og restaurerede. Men i 2019 skulle der ske noget nyt, og så faldt snakken på, om de mon skulle bo i byen.
– Men jo mere vi kiggede, jo mere kunne jeg mærke, at jeg skulle ikke ind bag ved en ligusterhæk, fortæller Gunnar.

Spisehjørnet i køkkenet er det sted, hvor parret bruger allermest tid, og de vidste, allerede da de byggede huset, at det skulle være noget særligt. Egetræsbordet er speciallavet af Toka Design, og stolene i eg og læder er fra Findahl. Bakken på bordet er fra Ferm Living, karaffel og glas er fra Frama.

Helle Skovmose Kjær og Gunnar Lisby Kjær.
En gammel landbrugsejendom
Og så ville skæbnen, at de endte tilbage på Søgård, der på det tidspunkt havde 150 år på bagen. Som gammel landbrugsejendom hørte der et stort areal til omkring den, som var blevet udstykket til fire sommerhusgrunde.
– Vi købte ejendommen med hovedet lidt under armen. Men i og med at det var en beboelsesejendom, vidste vi, at vi ikke kunne restaurere, hvis vi ikke fik de rigtige godkendelser, forklarer han.

En af de større diskussioner under ombygningen var, hvorvidt vinduesrammerne skulle være sorte eller hvide. Særligt Helle var bekymret for, om sort ville give rummet et for koldt udtryk op imod de hvide vægge. Men rummet får masser af varme og glød fra alt træet og fra dagslyset. Foruden hvad man kan se på billedet, hører også et viktualierum med køling i gulvet med til køkkenet.
Alt skal på plads
Parret tog en tur i området for at få en fornemmelse af, hvad der ville give bedst mening, og for at få en snak med naboerne om deres spirende intention om at bygge nyt. Det viste sig at være en nem øvelse: Naboerne blev glade for, at der kun skulle ligge ét hus.
Derefter skulle godkendelsen fra kommunen falde på plads, inden alle ønsker til udtryk, materialer, og hvordan parret ønskede at leve i huset, blev videregivet til arkitekterne fra Wullum Pasgaard fra Holstebro, som besøgte grunden, lavede beregninger på udsigter og gik i gang med at skitsere.

Et skønt indhak i træ der bryder de sorte skabsoverflader. Her er plads til at gøre kaffen klar, lave mad og til en mellemstation, inden mad ryger ind og ud af ovnene. Lige nu står der blandt andet en keramisk kande fra The Audo, en B&O-højttaler, en kaffekande fra Stelton og et skærebræt fra Formgjort by Jonas Als.

Bordpladen er i sort granit, men har fået en overfladebehandling, der gør, at det ligner læder. I kogeøen er der induktionskogeplade med indbygget emhætte fra Bora samt en ekstra opvaskemaskine. Armaturet er fra Quooker. Hele køkkenet er fra Uno Form i modellen Copenhagen.
Arkitektens første tegninger
Og det, de præsenterede, var ikke just, hvad parret havde regnet med.
– Da vi så det, tænkte vi bare: Det er slet ikke os. Men en time senere, efter at vi havde fået alt nøje forklaret og fortalt, ja, så var vi solgt, fortæller Helle, og Gunnar uddyber:
– “Aldrig i livet” var min første tanke. Men på den anden side: Arkitekterne skulle jo have mange penge for det hus, de præsenterede os for, så de skulle selvfølgelig også have lov til at tale deres sag. Vi havde bestemt os for på forhånd, at vi ville have en arkitekt, der var håndværksuddannet, så vi vidste, at den skitse, der lå foran os, også var noget, som kunne føres ud i livet.

Der er opbevaring i hele kogeøen og langs væggen, men som Helle påpeger, så er det lige tilpas, for der er ikke plads tilovers.

Trappen glæder parret sig over flere gange dagligt, selvom Helle havde lidt problemer med den i starten: Hendes glidende overgang i brillerne gjorde det svært at se det nederste trin, så nu, klog af skade, står der permanent en plante på sidste trin.
En plantegning der fungerer
Og sådan blev det. Den nye Søgård, som den står i dag, er mere eller mindre den idé, som Wullum Pasgaard havde skitseret. I stueplan finder man værelser, badeværelse, en stor stue, adgang til garagen og udgang til gårdspladsen, som Helle også er ved at forvandle til en stor gårdhave.
På første sal har parret soveværelse, stor garderobe, badeværelse og stue, og så optager køkken med tilhørende viktualierum, spiseplads og tv-stue over halvdelen af etagens kvadratmeter.

Et fantasktisk hjørne, hvor stenene fra Randers Tegl er med til at give rummet karakter. Sofaen er af Børge Mogensen, og bordet er fra Via Copenhagen. Elpejsen er fra Faber, og ved at placere den som her har man glæde af den i hele rummet.

Det er næsten umuligt ikke at blive i godt humør, når man vågner til den her udsigt hver dag. Seng fra Sengespecialisten i Holstebro, gardiner fra Garant Lemvig og skulptur i vinduet af Grethe Hermansen.
En vidunderlig udsigt
Det er først og fremmest udsigten, der stjæler opmærksomheden i rummet, og hele huset er da også orienteret i sigtlinjer, der tager afsæt i det store speciallavede egetræsspisebords placering med kig mod syd ind mod Lemvig by og ud over Limfjorden.
– For mig betyder det meget, at jeg kan se ud, når jeg står og laver mad, og vi har placeret kogeøen derefter, fortæller Helle om Uno Forms Copenhagenkøkken i egetræ.

Stue med udsigt over Limfjorden, Gjellerode og Kabbel. Stolen er fra Dux, og trækuglen er fra Muubs.
Køkkenets placering er ikke tilfældig
Det matsorte laminat på alle fronterne var lige kommet på markedet, da parret valgte det, og det lykkedes dem også at finde hvidevarer, som kunne matches med lågernes matterede, sorte overflader.
– Det er en feature, jeg glæder mig over hver morgen, når jeg kommer ud i køkkenet, siger Gunnar og fortsætter:
– Mange forstår ikke, hvordan vi kunne være så tossede at placere køkkenet på første sal, hvis vi skal blive gamle i det her hus og skal op og ned ad trapper. Men det er der en logisk forklaring på: Det er sundt, og jo mere man løber på trapper, jo længere tid forbliver man mobil. Jeg er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Lemvig Kommune, så jeg ser, at det at være aktiv betyder alt. Men vi har så også indsat en elevator i huset. Hvis det skulle gå helt galt.

Badekarret er et Rimini Uno 170 cm, fremstillet af Rock Solid. Armaturet i børstet kobber er fra Vola, taburetten er fra Blomus, og håndklæderne fra Geismars.

Blandet landhandel fra Blindes Arbejde, Frama og The Organic Company.
En personlig trappe
Trappen har da også fået ekstra meget kærlighed. Den er støbt in situ fra bund til top af SHS Byg og har indbygget lys ved trin og gelænder. Parret har selv sat målene på trinhøjden og valgt overfladen, der, selvom den er hård, stadig virker blød at træde på.

Badeværelsets inventar er som i køkkenet fra Uno Form i designet Copenhagen i eg med hvid Corian-bordplade og vask.

Brusekabine, flisearbejde og armaturopsætning er udført af SHS Byg og Vemb Smede & VVS. De betonlignende fliser i 90 x 90 cm er fra Garant Lemvig.
Husets indeklima
Indeklimaet er også blevet prioriteret højt med akustiklofter fra henholdsvis I-Wood og Troldtekt med indbyggede højttalere fra B&O. Fordi der er så meget glas i huset, var varmen helt klart en bekymring, som dog har vist sig at være ubegrundet.

På dronebilledet her kan man ikke se, at der er endnu en længe, et udhus, på 250 m², som er med til at skabe læ på gårdspladsen. På den måde er den nye Søgård tro mod den oprindelige Søgård.
Arkustik og temperatur i fokus
– Det er imponerende, så effektivt glasset regulerer temperaturen. Vi har en enkelt aircon, der sidder centralt i huset, og når det er allervarmest, har den kørt maksimum fra midnat til tidlig morgen. Vi bruger også terrasserne meget. De ligger mod vest og øst, og det betyder, at vi altid kan åbne en dør ud til og finde læ, selvom de ligger i 21 meters højde. Derudover valgte vi på opfordring af vores VVS-mand at få en elpejs med vanddamp i stedet for den oprindelige plan med en gaspejs, og det fungerer bare. Det samlede resultat er sublimt, og jeg tror, det er svært at finde et hus, der har bedre akustik, end vi har, siger Gunnar, og Helle supplerer:
– Vi var lidt bekymrede for, om vi kunne komme til at savne det, vi kom fra, som vi selv havde lavet så meget på. Ikke ti sekunder har vi tænkt den tanke. Vi elsker det her hus og nyder det hver eneste dag.

Helle er i fuld sving med at få etableret en gårdhave, bl.a. med højbede fremstillet af cortenstål.

Hele endevæggen i beton er støbt direkte på stedet – en kompleks konstruktion, hvor man skal være opmærksom på, at der ikke bliver lufthuller, stenreder og kalkudtrækninger. Hele byggeprojektet gik dog så godt, at bygmesteren i dag er blandt parrets gode venner.