"Vi var lidt bekymrede for, om vi kom til at savne det, vi kom fra, som vi selv havde lavet så meget på. Ikke ti sekunder har vi tænkt den tanke"

Alt skal på plads

Parret tog en tur i området for at få en fornemmelse af, hvad der ville give bedst mening, og for at få en snak med naboerne om deres spirende intention om at bygge nyt. Det viste sig at være en nem øvelse: Naboerne blev glade for, at der kun skulle ligge ét hus.

Derefter skulle godkendelsen fra kommunen falde på plads, inden alle ønsker til udtryk, materialer, og hvordan parret ønskede at leve i huset, blev videregivet til arkitekterne fra Wullum Pasgaard fra Holstebro, som besøgte grunden, lavede beregninger på udsigter og gik i gang med at skitsere.

Og det, de præsenterede, var ikke just, hvad parret havde regnet med.

– Da vi så det, tænkte vi bare: Det er slet ikke os. Men en time senere, efter at vi havde fået alt nøje forklaret og fortalt, ja, så var vi solgt, fortæller Helle, og Gunnar uddyber:

– “Aldrig i livet” var min første tanke. Men på den anden side: Arkitekterne skulle jo have mange penge for det hus, de præsenterede os for, så de skulle selvfølgelig også have lov til at tale deres sag. Vi havde bestemt os for på forhånd, at vi ville have en arkitekt, der var håndværksuddannet, så vi vidste, at den skitse, der lå foran os, også var noget, som kunne føres ud i livet.

Udsigten som showstopper

Og sådan blev det. Den nye Søgård, som den står i dag, er mere eller mindre den idé, som Wullum Pasgaard havde skitseret. I stueplan finder man værelser, badeværelse, en stor stue, adgang til garagen og udgang til gårdspladsen, som Helle også er ved at forvandle til en stor gårdhave.

På første sal har parret soveværelse, stor garderobe, badeværelse og stue, og så optager køkken med tilhørende viktualierum, spiseplads og tv-stue over halvdelen af etagens kvadratmeter.

Det er først og fremmest udsigten, der stjæler opmærksomheden i rummet, og hele huset er da også orienteret i sigtlinjer, der tager afsæt i det store speciallavede egetræsspisebords placering med kig mod syd ind mod Lemvig by og ud over Limfjorden.

– For mig betyder det meget, at jeg kan se ud, når jeg står og laver mad, og vi har placeret kogeøen derefter, fortæller Helle om Uno Forms Copenhagenkøkken i egetræ.

Det matsorte laminat på alle fronterne var lige kommet på markedet, da parret valgte det, og det lykkedes dem også at finde hvidevarer, som kunne matches med lågernes matterede, sorte overflader.

– Det er en feature, jeg glæder mig over hver morgen, når jeg kommer ud i køkkenet, siger Gunnar og fortsætter:

– Mange forstår ikke, hvordan vi kunne være så tossede at placere køkkenet på første sal, hvis vi skal blive gamle i det her hus og skal op og ned ad trapper. Men det er der en logisk forklaring på: Det er sundt, og jo mere man løber på trapper, jo længere tid forbliver man mobil. Jeg er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Lemvig Kommune, så jeg ser, at det at være aktiv betyder alt. Men vi har så også indsat en elevator i huset. Hvis det skulle gå helt galt.

En personlig trappe

Trappen har da også fået ekstra meget kærlighed. Den er støbt in situ fra bund til top af SHS Byg og har indbygget lys ved trin og gelænder.

Parret har selv sat målene på trinhøjden og valgt overfladen, der, selvom den er hård, stadig virker blød at træde på.

Indeklimaet er også blevet prioriteret højt med akustiklofter fra henholdsvis I-Wood og Troldtekt med indbyggede højttalere fra B&O. Fordi der er så meget glas i huset, var varmen helt klart en bekymring, som dog har vist sig at være ubegrundet.

– Det er imponerende, så effektivt glasset regulerer temperaturen. Vi har en enkelt aircon, der sidder centralt i huset, og når det er allervarmest, har den kørt maksimum fra midnat til tidlig morgen. Vi bruger også terrasserne meget. De ligger mod vest og øst, og det betyder, at vi altid kan åbne en dør ud til og finde læ, selvom de ligger i 21 meters højde. Derudover valgte vi på opfordring af vores VVS-mand at få en elpejs med vanddamp i stedet for den oprindelige plan med en gaspejs, og det fungerer bare. Det samlede resultat er sublimt, og jeg tror, det er svært at finde et hus, der har bedre akustik, end vi har, siger Gunnar, og Helle supplerer:

– Vi var lidt bekymrede for, om vi kunne komme til at savne det, vi kom fra, som vi selv havde lavet så meget på. Ikke ti sekunder har vi tænkt den tanke. Vi elsker det her hus og nyder det hver eneste dag.