
RAAHUS CPH er tegnet af N + P Arkitektur. Fordi huset ligger i et allerede etableret villakvarter, er der tænkt nøje over placering af vinduer, så man ikke generes, hverken som beboer i huset eller som nabo
I Københavns Nordvestkvarter ligger familien Eskildsens Bauhaus-inspirerede betonmastodont, RaaHus Cph. Indenfor bløder masser af træ og messing det rå materiale op og skaber et helt utroligt taktilt og levende hjem.
AfDet er ikke tit, man oplever, at folk river deres hus ned for at bygge et nyt. Jo, hvis man har købt et håndværkertilbud, der er ved at falde fra hinanden, eller et sted, hvor det er grunden, man er gået efter, snarere end huset. Men ikke når man allerede har boet der, stiftet familie og set sine børn vokse op og gjort det til sit hjem igennem 13 år. Ikke desto mindre var det den beslutning, Marlene Eskildsen og hendes mand, Lasse, tog i 2019.
Vi er tæt ved Utterslev Mose i Københavns Nordvestkvarter, som familien i skrivende stund har kaldt hjem i 15 år, hvoraf de 13 af dem var i en klassisk bungalow. Med tiden er der kommet fire børn til, og familien voksede simpelthen ud af deres første hus.
– Vi er så glade for at bo her – det er et børnefamiliekvarter med højt til loftet. I flere år talte vi om at bygge en førstesal på, og om hvorvidt vi skulle sætte kælderen i stand. Men sådan en ombygning greb bare om sig, og i samarbejde med vores arkitekter, N + P Arkitektur, endte vi med at beslutte at rive huset ned og bygge det her betonhus, der har fået navnet RaaHus Cph, fortæller Marlene Eskildsen og fortsætter:
– Det var vildt at skulle rive vores hjem ned. Jeg tror, at vi var så meget i proces, da vi tog beslutningen, at jeg ikke rigtig fik reflekteret over det. Jeg var højgravid med vores fjerde søn og fødte ti dage efter, at vi rev huset ned. Det var faktisk ret overvældende at sige farvel til det hjem, vores tre første drenge var født ind i.
Heldigvis lyder dommen, efter at have boet i det nye betonhus i lidt over et år, at det lever fuldt op til forventningerne. Med fire sønner på 15, 13, 8 og 3 år er det da også blevet en intern joke, at det var nødvendigt med et hus i beton.
– Huset gør lige præcis det, vi havde håbet på. Vi kan være her uden at forstyrre hinanden, men det er heller ikke større, end at man kan gå ud i hallen og sige “Så er der mad”, og alle kan høre det. Vi slider godt på vores ting, og det kan huset holde til, og det er en fed medspiller at have i hverdagen, forklarer Marlene.
Beslutningen om at bygge et hus i beton i et kvarter fyldt med murermestervillaer og bungalower var måske en anelse kontroversiel. Men alle beslutninger omkring arkitekturen er nøje gennemtænkt af arkitekter og ingeniører – også fordi alle elementer blev støbt på forhånd på en fabrik og derefter sat sammen, så alt skulle passe sammen på millimeter; lidt som at bygge med Lego.
Et andet eksempel er placeringen af de mange store vinduespartier, der er anbragt således, at man er helt afskærmet for omverdenen inde i huset. Og vice versa i forhold til de omkringliggende omgivelser, således man ikke generer naboerne ved at kunne kigge direkte ned i deres haver.
Både Marlene og hendes mand er vilde med beton som materiale og enormt inspireret af Bauhaus-stilen.
– Vi overvejede også en pudset facade, men den bliver hurtigt slidt i et område med tæt trafik og tæt på mosen. Beton patinerer smukt og råt, og det skal ikke vedligeholdes på nogen måde. I regnvejr bliver det dramatisk mørkere, og i solskin har det næsten en perlemorsagtig overflade. Det var vigtigt for os, at det blev et simpelt hus at bo i – også indvendigt, siger Marlene og fortsætter:
– Det er et venligt hus med et rart indemiljø. Jeg elsker at gå på bare tæer hen over gulvet, der aldrig er koldt, fordi vi har gulvvarmestyring og ventilations-system, der sikrer konstante temperaturer. Man får tit lyst til at røre ved væggene, og det oplever vi også, at gæster gør, siger hun.
Det er netop taktilitet og tekstur, der præger hjemmet indenfor, hvor betonen får selskab af en masse olieret egetræ, der lever med lyset og skifter farve derefter. Lofterne er akustiklofter, og alt interiør er lavet i træ. Køkkenet, elementer på badeværelset og i bryggerset, vinrummet samt alle skabe er lavet af Handcrafted Interior, der er de lokale køkkensnedkere i Nordvest.
– Tanken var at gøre det lidt, som man gjorde i gamle dage: at interiøret så at sige bor her, og når vi er færdige med huset, så kommer den næste generation, og så står det stadig med alle sine elementer, forklarer Marlene.
En kæmpe flyder af en sofa i ravfarvet velour spiller smukt op imod de mange detaljer i messing, som er et andet gennemgående materiale i huset.
– Trappen i beton skulle være lukket, fordi den kommer op i ni meters højde. Gelænderet er lavet i messing ud fra tanken om, at det patinerer smukt. Der skulle have været en wire mellem gelænderrammen, men fordi den er skrå, trak det sig sammen. Så gørtler Michael Satterup fra Gørtler Metalsmeden i Farum endte med at lave hule messingrør i stedet, fortæller Marlene om trappen, der udgør et arkitektonisk element i sig selv.
I køkkenet får endnu mere træ varme fra de grønne marmorbordplader og de to messingvaske, som Michael Satterup også er manden bag. Vaskene er, lidt utraditionelt, placeret over for hinanden i stedet for ved siden af hinanden, som man oftest ser.
– Vi får en arbejdsstation mere på den måde, og det kan virkelig anbefales. Som regel står der en og ordner grøntsager på den ene side, imens en anden kan klare opvasken på den anden side. Og når vi så åbner de store skydedøre ud til terrassen, så har vi pludselig et udekøkken også, uden at have vand udenfor. Fordi vi kendte grunden så godt, da vi byggede huset, vidste vi også, præcis hvordan det skulle ligge. Atriummet ligger på sydsiden, og derfor kan man drikke kaffe ude ret tidligt på året bare med et tæppe om benene. Det fungerer vildt godt.