Soveværelset med florlette gardiner
© Styling: Glotti Press, Foto: Stine Christiansen

Beton, beton, beton. Sofie og Mikkel vidste, hvad de ville have, da de byggede nyt

En god kemi med arkitekten, der skulle tegne deres nye hus, var alfa og omega for parret Sofie og Mikkel. Så da den første samtale handlede mere om liv end om arkitektur, var de ikke i tvivl.

For fem år siden opstod der jobmuligheder, som gjorde, at Sofie og Mikkel skulle flytte fra Jylland til København.

Imens de gik i gang med at afsøge markedet, boede Mikkel i en fremlejet lejlighed i hovedstaden, og Sofie blev i parrets daværende hus i Viborg.

Begge var egentlig indstillet på, at det var en lejlighed, de var på udkig efter.

Lige indtil Sofie en lørdag morgen over kaffen besluttede sig for at teste en anden søgekombination af ord, der lød noget i retning af “hus, tæt på metro, egnet til nedrivning, nybyg”.

Der dukkede en salgsopstilling op, og hun sendte linket til Mikkel på sms – lidt for sjov, siger hun.

– Jeg skrev: “Vi kan også købe det her, rive det ned og bygge et nyt – det koster det samme som en lejlighed.” Så svarede han: “God idé, det gør vi.” Jeg var alligevel nødt til lige at ringe til ham, for jeg syntes ikke, vi kunne træffe så stor en beslutning over sms, griner hun.

LÆS OGSÅ

Ønske: beton, beton, beton

Så begyndte de forfra med det nye fokus, og selvom det ikke blev huset fra den første opstilling, så blev det ét i samme område.

– Vi flyttede ind i det, som det var, hvilket ikke var en god stand, men god nok til at bo i et halvt års tid, hvor vi havde mulighed for at lære grunden, lyset og stemningen at kende, og om vi kunne lide det, forklarer Sofie om det gamle gasbetonhus, der lå i et tidligere sommer- og kolonihavehusområde på den sjællandske østkyst – i dag bliver kvarteret udbygget til almindelige villaer.

Projekt “nedrivning og nybyg” krævede naturligvis også en arkitekt.

Og det skulle være den helt rigtige, da Sofie havde et meget konkret ønske til sit nye hjem: beton, beton, beton.

År forinden havde hun set arkitekt Rasmus Baks private sommerhus i diverse medier og forelsket sig i hans enkle stil og streg.

Derfor fik hun og Mikkel, hvad hun kalder en blind date med ham – et opstartsmøde før opstartsmødet for at finde ud af, om kemien var der.

– Da vi havde snakket i tre timer, og Rasmus’ børn havde banket på, jeg ved ikke hvor mange gange, og sagt “far, nu skal vi altså afsted, ellers kommer vi for sent”, var vi ikke i tvivl om, at han skulle tegne vores hus, siger Sofie og fortsætter:

– Han spurgte meget til vores liv, og hvordan vi lever det, og han har haft fokus på at tegne et hjem ud fra dét, lige så meget som ud fra et fysisk udtryk. Det er det, en dygtig arkitekt kan: virkeliggøre, hvordan det hele menneske afspejles i hjemmet.

Soveværelset med florlette gardiner
© Styling: Glotti Press, Foto: Stine Christiansen

Skydedøre der gør hele forskellen

Nogle af de arkitektoniske valg, som Baks Arkitekter tog ud fra snakkene med Sofie og Mikkel, var en helt særlig opdeling af rum.

For samtalerne betød, at arkitekterne ikke var i tvivl om, at køkken og stue skulle være hver for sig.

– Vi har aldrig brugt så meget tid i køkkenet før, som vi gør nu – vi bliver siddende i lang tid over maden, frem for tidligere, hvor det var fristende at rykke videre til stuen eller tænde fjernsynet, fortæller Sofie.

Men det er faktisk, som om parret har fået “det hele” alligevel: følelsen af det store åbne rum med lange kig og muligheden for at lukke hvert rum af.

Det har de, fordi der er lavet skydedøre, hvilket giver livet i huset en kæmpe fleksibilitet.

– Hvis en af os går i seng først, så er det ikke noget problem, at den anden fortsætter i stuen, og det samme om morgenen, hvor den ene kan stå op uden at forstyrre den anden. Og det er samtidig med, at vi har muligheden for, at det hele er åbnet, så vi får fornemmelsen af det store rum, siger Sofie, der nyder de enkle og rene overflader, udgjort primært af beton, træ og marmor.

Så meget beton!?!

Mange ville være betænkelige ved at have beton som det primære materiale indenfor – poleret på gulvene, råt på væggene – er det ikke koldt og mørkt og ... gråt?

– Det er enormt levende at se på, og ikke to overflader er ens – hver væg er et lille kunstværk i sig selv. Det bidrager med utrolig meget hygge, lyder det fra Sofie.

Betonen får også varme fra træet på diverse møbler – egetræ går igen i køkkenet, soveværelset og kontoret, og facaden er beklædt med cedertræ.

Helhedsindtrykket af huset, ude som inde, er på en gang sammenhængende og kontrastfyldt. Nuancerne gør det lækkert at se på rent visuelt – som en bunker, der møder et strandhus; stringent og dog afslappet.

– Området, vi bor i, har ikke udsigt til hverken grønt eller vand. Vi ville gerne have store vinduespartier, men så var der nødt til at være noget lækkert for øjet at kigge på. Derfor blev der tænkt så meget grønt ind som muligt, forklarer Sofie om de mange marehalmslignende græsser og træer, der skaber afslappet stemning i gårdhaven.

En manual for fremtidige møbelkøb

Baks Arkitekter har også tegnet meget af interiøret, det være sig døre, bad og køkken, fordi parret gerne ville beholde samme arkitektoniske streg i indretningen.

Derudover blev der fra arkitekternes side også lavet en designmanual, angående hvilke materialer der ville passe godt til husets øvrige møbler, som Sofie og Mikkel langt hen ad vejen har fulgt, da de købte møbler – de oplevede, at det faktisk var rart, at der var udstukket en retning.

Sidst, men ikke mindst har parret også sparret med en indretningsdesigner om at få det hele til at hænge sammen.

– Det kan jeg da nemt selv klare, tænkte jeg. Og det kunne jeg måske også, men så ville det have taget endnu længere tid at komme på plads, husker Sofie. Så da hun blev kontaktet af stylist og interiørdesigner Elisabeth Kruse, der havde arbejdet med nogle af parrets venner, som havde anbefalet hende at se det nye hus, tog Sofie imod tilbuddet om at få nogle forslag til indretningen.

– Vi havde selv købt møbler inden da. Det, hun har hjulpet med, er "de små ting": tekstiler, keramik, brugskunst, kunst. Det er på grund af hende, at farven brun er blevet en del af vores hjem. Det havde jeg aldrig selv valgt, men jeg elsker det. Hun har bidraget med varme, idéer og den sidste finish og været med til at sætte prikken over i'et.

LÆS OGSÅ