Den daglige dosis kunst

Denne københavnerlejlighed er indrettet med malerier og klassiske møbler, for både Sofie Egelund og Frank Christensen er nemlig vokset op med kunst omkring sig. Deres store interesse betyder mange huller i de fuldspartlede vægge ...

© Tim Bjørn

Da Sofie Egelund var lille, tog familien som tradition på lørdagsudstilling på et kunstmuseum i stedet for at gå en tur i Zoologisk Have. Og om onsdagen spiste familien middag på Louisiana i Humlebæk.

  • Mine forældre fik gjort det så attraktivt at være på disse dannelsesture, at vi børn følte os snydt, hvis vi ikke havde været med, siger Sofie Egelund.

Hendes kæreste Frank Christensens familie var venner af huset i Galleri Franz Pedersen i Horsens. Han kom der jævntligt med sin far og fik dér sin dosis kunst.

  • Det kan virke, som om vi har totalt styr på kunst og design. Men det har vi bestemt ikke. Vi er meget ydmyge over for begge dele og ved, at der altid vil være mere at lære, siger Sofie Egelund, der sammen med sin kæreste er medlem af en kunstcirkel gennem et galleri, hvor de hver måned får et nyt maleri til låns. Her er både sikre valg som Asger Jorn og Michael Kvium, men også mere ukendte navne som Claus Carstensen. På den måde holder de sig tæt på nye strømninger og er konstant opdaterede. De betaler et beløb hver måned for at deltage og kan ikke selv vælge et værk fra måned til måned.

© Tim Bjørn

Den daglige dosis kunst Denne københavnerlejlighed er indrettet med malerier og klassiske møbler, for både Sofie Egelund og Frank Christensen er nemlig vokset op med kunst omkring sig. Deres store interesse betyder mange huller i de fuldspartlede vægge ...

© Tim Bjørn

På alle stuens vægge hænger kunst. På den lange væg hænger fire ansigter af Michael Kvium, som hedder Sad me, Mad me, Blind me, Pain me. Litografien på børneværelset bagest er af Jes Nordby og hang i sin tid på Sofie Egelunds eget børneværelse.

© Tim Bjørn

Skulpturen er et selvportræt af Christian Lemmerz med det finurlige navn "Jegfjæs med fløde IV". Over stuens anden Eames-stol hænger et maleri af Claus Carstensen.

© Tim Bjørn

Over en sofakrog i køkkenet hænger et fotografi af en squashbane i Los Angeles taget af Tuala Hjarnø. Sofaen er designet af Børge Mogensen, og puderne af Lisbet Friis for Danish Crafts.

© Tim Bjørn

Et tidligere hospitalsbord bliver nu brugt som puslebord i soveværelset. I den grønne kiste ligger vaskeklude, og i skoæsken er der bleer.

© Tim Bjørn

Italienske vaser i flere faconer står fremme til pynt.

© Tim Bjørn

Den skulpturelle stol af Norman Cherner fik Frank Christensen i julegave af sin Sofie. Maleriet af Claus Carstensen er et godt eksempel på, hvad kunstcirklen kan byde på.

© Tim Bjørn

Et skab i entreen skjuler dørtelefon og el-måler. Det, der ligner et viskestykke på væggen, er en lampe af Ingo Maurer. Butterflytaburetten er købt i Paustian.

© Tim Bjørn

Ved Poul Kjærholm-bordet tjekker Sofie Egelund sine e-mails, mens hun er på barsel med sønnen Carl. Det aflange billede er tegnet af Frank Christensens to døtre, Ane på 7 og Iben på 11 år. Det var en hemmelig gave til deres fars kæreste.

© Tim Bjørn

Skraldespande fra Vipp er naturligvis ingen mangelvare i hjemmet. Her står to i køkkenet, der er fra Cph Square Kitchen.

© Tim Bjørn

Musselmalede tallerkener fra Royal Copenhagen bliver brugt hver dag. Parret har en stor samling, der er gået i arv i familien. Tallerkenen med den lille kronede kat tilhører sønnen Carl.

Relaterede Artikler