Han gik derefter i gang med en plan, så lejligheden kunne passe ind i en moderne livsstil.
– Et eksempel var, at bordhøjden i køkkenet var utrolig lav og ikke fungerede til 2025-mennesker, så jeg fik lov til at hæve den, men har bibeholdt de skabe, jeg kunne, og også holdt fast i de tre former for bordplader, Kay Fisker ville have i køkkenet. Stål, oregon pine og terrazzo, alt efter om man sætter koldt eller varmt på bordpladen, fortæller Magnus Fabritius de Tengnagel, som også havde brug for mere skabsplads og selv tegnede et nyt klædeskab i soveværelset efter det originale i entréen.
Øjet kan ikke se forskel, så man tror faktisk, de begge er oprindelige.
– Lejlighedens vægge, døre og træværk var malet over mange gange, og det har været et stort arbejde at få renset det hele ned. Jeg har valgt syv grønne nuancer fra Flüggers farvekort. Farverne har jeg valgt for at forbinde dem med alt det grønne udenfor, og det giver netop en sammenhængende atmosfære, siger han.
Inden han gik i gang med renoveringen, samlede han alle optimeringer i et brev til Slots- og Kulturstyrelsen.
– I mit tilfælde sendte jeg 28-30 sider ind med alt fra stort til småt. Styrelsen vurderer så, om det er i tråd med arkitektens ånd og stil og de retningslinjer, der er sat for det pågældende byggeri. Så er der en sagsbehandlingstid, og så får man et svar. Styrelsen kan så bede om nogle yderligere oplysninger, og det kan være, at noget er okay. Så får man et endeligt go, og først da må du påbegynde renoveringsarbejdet, så man skal have tålmodighed, vil jeg sige til andre, der påtænker renoveringer af fredede lejligheder. Samtidig er det vigtigt, at det, man sender ind, er relativt gennemarbejdet, så styrelsen kan træffe beslutning på et godt grundlag, siger Magnus Fabritius de Tengnagel.
Han måtte flytte ud hos venner i en lang periode, da især køkkenet og badeværelset fik den store omgang.
Slots- og Kulturstyrelsen ser ikke med blide øjne på dem, der bare ser stort på fredninger. Måske – og ret givet – glemte en kendt dansk kok at konsultere styrelsen, da han flyttede køkkenet ud i stuen, så han fik skøn udsigt over Søerne. Da han lod sig fotografere i de nye omgivelser, modtog han et brev fra Slots- og Kulturstyrelsen om at tilbageføre lejligheden til det oprindelige. Det har kostet et stort millionbeløb.
Magnus Fabritius de Tengnagel havde et dilemma i badeværelset, som i 1930’erne var udstyret med badekar. Det var ramponeret, og de tidligere ejere havde også inspireret af en tur til Kreta lagt turkisblå mosaikker oven på den oprindelige terrazzo.
– Jeg ville gerne tilbageføre terrazzoen og fik lov til at lave en bruseniche i stedet for et nyt badekar, men stod med en udfordring omkring de fliser, der nu manglede. Fliserne i en smørgul farve var de oprindelige fra 1930’erne, nogle var knækkede, og så manglede der også til væggen bag badekarret, men man har da lov at være heldig en gang imellem, griner Magnus Fabritius de Tengnagel og fortsætter:
– Jeg talte op og fik det til 44 manglende fliser. Vestersøhus har heldigvis etableret det, der hedder museet, som ligger i kælderen, hvor man kan hente originale materialer, hvis man renoverer, eller noget er gået i stykker. Jeg fandt 45 gule fliser. Ja, det var et held!