11 lækre ting, du kan bruge overmodne bananer til

Hvis du ikke har nået at spise alle bananerne, før de er blevet lidt kedelige, så fortvivl ej: Der er nemlig mange gode opskrifter, hvor de overmodne bananer sagtens kan bruges.

Få brugt de overmodne bananer

Når det kommer til bananer, har mange tendens til at gå efter de helt gule og styre uden om de lidt brune og overmodne, men faktisk kan de overmodne sagtens bruges til en masse lækre opskrifter.

Mangler du inspiration, er her 11 lækre opskrifter, så du kan få brugt de overmodne bananer og virkeligt nyde dem.

© Frederikke Heiberg

Bagte bananer

Bagte bananer er et nemt og hurtigt tilbehør til is eller kage, og det kan både laves i ovnen og på grillen. Find opskriften her.

Lækkert, sundt bananbrød

Et nemt bananbrød, der sagtens kan nydes som et lækkert mellemmåltid. Find opskriften her.

Hjemmelavet banansplitis

Hjemmelavet is behøver ikke være superbesværligt - denne her kan røres sammen på blot 20 minutter, og så skal den bare hygge sig i fryseren. Find opskriften her.

© Lars Ranek

Kage i lag med flamberet banan

En lækker kage med banan i flere udgaver - perfekt både til eftermiddagskaffen og en lækker gæstemiddag. Find opskriften her.

Banankage med marcipan og muskat

En anderledes udgave af den klassiske banankage med fløjlsblød marcipan og reven muskatnød. Find opskriften her.

Glutenfri bananboller med mandelmel

Har du lyst til friskbagte boller og helst lige med det samme? Disse boller er lynhurtige at lave, og de skal ikke hæve, så de kan være klar i løbet af ingen tid. Find opskriften her.

© Anders Schønnemann

Chokolademousse med karamel og karamelliseret banan

Denne chokolademousse indeholder ganske få ingredienser, men den har masser af smag og er den perfekte afslutning på et godt måltid. Find opskriften her.

Klassisk banankage

Lækker banankage, som både er svmapet og lækker. Find opskriften her.

© BO BEDRE

Små mandelkager med banan

Disse små mandelkager er fantastiske til en kop kaffe eller en lille, sød snack. Find opskriften her.

Det klassiske bananbrød

Perfekt opskrift til brunch eller eftermiddagste, bananbrød med rørsukker og valnødder er et lækkert alternativ til fedende kager. Find opskriften her.

Smoothie bowl

Hvis du har nogle bananer, som er ved at være overmodne – så er et godt tip at smide dem i fryseren. De frosne, søde bananer kan du bruge til masser af lækre retter. Vi anbefaler denne smoothie bowl, som er et helt fantastisk bud på en sund morgenmad.