Bagværk Bananmuffins med mælkechokolade Disse muffins er en god måde at få brugt overmodne bananer. Af Anne au Chocolat — 05. februar 2019 © Anne au Chocolat Bananmuffins med mælkechokolade og syltet ingefær Dette er en genial måde at få brugt de overmodne bananer, du har liggende på, de tilfører nemlig disse muffins en dejlig svampet konsistens.Ca. 12 stkDet skal du bruge: 2 stk. æg 100 g sukker 120 g mel 1/2 tsk. bagepulver 80 g smør, smeltet 2 stk. banan 30 gIngefær, syltet 45 g mælkechokolade, drops Sådan gør du: Sæt ovnen på 175°, varmluft. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps i en skål. Vend mel og bagepulver i. Tilsæt det smeltede smør, og rør godt rundt. Mos bananerne godt, og hak ingefæren fint. Vend bananmos, ingefær og hakket mælkechokolade i dejen. Fordel dejen i 12 muffinsforme, og drys lidt ekstra chokoladedrops på. Bag i ovnen, ca.16-18 min. Tjek med en strikkepind eller tandstik om de er færdige. Nyd bananmuffins lune eller afkølede. Tip: Du kan købe en plade god mælke-chokolade og så hakke den groft, hvis du ikke kan finde drops fra fx Valrhona. Relateret Bagværk Kanelkage med hvid chokolade og brunet smørcreme Bagværk Her er de bedste fastelavnsboller i København, der er værd at sætte tænderne i Bagværk Meyers opskrift på sesamboller: Sådan bager du med surdej Bagværk Opskrift: fastelavnsboller med æbler og marcipan Bagværk Opskrift på de svenske fastelavnsboller semlor Bagværk Bag dine egne hjemmelavede croissanter med remonce