7 drivhuse du skal se, før du køber dit eget

Uanset om du har grønne fingre eller ej, er det svært ikke at blive imponeret over, hvor godt et drivhus passer ind haven! Find inspiration til dit eget drivhus her.

Designparrets æstetiske have og drivhus
© Birgitta Wolfgang/Sisters Agency

1. Det specialbyggede drivhus

I en have nær Mølleåen, omringet af fredede bøgetræer og sjældne orkideer, ligger dette specialbyggede drivhus, hvor citrustræer og roser skaber de smukkeste rammer for de grøntsager og urter, som gror i huset.

Drivhuset er tegnet og bygget af industriel designer Troels Seidenfaden, som har opført drivhuset med genbrugsvinduer i kernetræ fra Flyvestation Værløse.

Se hele den æstetiske have og drivhus her.

Naturnørdens vidunderlige eventyrhave
© Pernille Kaalund

2. Et drivhus der går i ét med naturen

Dette drivhus ligger i en naturskøn have mellem vilde bede og rækker af kartofler, kål, asparges og hindbær.

Haven, hvor drivhuset befinder sig, er et sandt eventyr med naturlig biodiversitet i højsæde. Af den grund dyrkes drivhusets tomater også i lave bede, så der er fri adgang til vand og næring.

Se hele naturparadiset her.

Adam Aamanns spiselige have
© Foto: Anitta Behrendt, Styling: Rikke Graff

3. Stjernekokkens drivhus

Dette grønne drivhus ligger i kokken Adam Aamanns frodige, spiselige have midt på Østerbro i København. Huset er opført af Drivhussnedkeren, der har specialiseret sig i trædrivhuse og orangerier.

Kokkens drivhus kommer for alvor i aktion om foråret, når grøntsager og spiselige blomster skal forspire. Sommeren igennem kan han derfor høste kurvefulde af tomater, agurker og squash.

Du kan se flere billeder af drivhuset og den spiselige have her.

Den naturlige have
© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

4. Et dekorativt drivhus

I denne naturlige have hjælper drivhuset med at opformere stauder om foråret, mens det om sommeren giver et godt udbytte af tomater, chili, basilikum og agurker.

Drivhuset har dog ikke blot praktiske funktioner - det pryder også haven på fineste vis med en stor samling af duftpelargonier i vinduerne, der harmonerer med havens mange, farverige blomster.

Se hele den flotte have og få tips til, hvordan du bedst holder en naturlig have her.

LÆS OGSÅ: Byg selv dit eget drivhus.

Midt i København findes en have med over 150 rosensorter
© Stine Christiansen

5. Et drivhus midt i byen

Midt i København ligger en 798 m2 stor have med en imponerende samling af rosensorter, som blomstrer både i haven og det tilhørende drivhus.

Fra drivhusets solrige krog kan man udover nyde udsigten til roserne, men også følge med i udviklingen af de fersken, tomat- og citrusplanter, som dyrkes i drivhuset.

Se mere af den skønne byoase med de mange sjældne roser her.

Betagende græshave
© Pernille Kaalund

6. Et lille drivhus i en stor have

Drivhuset her er en del af køkkenhaven i den 10.000 m2 store have. Drivhuset komplimenterer køkkenhavens dyrkning af grøntsager, frugter og blomster.

For at skabe en smuk ramme om drivhuset, er det omringet af blomster i rækkevis som fx morgenfrue, rudbeckia, sommerfloks, frøkenhat og masser af dahliaer i forskellige farver.

Se hele den store, ekstraordinære have her.

Grøn oase i det idylliske Troense
© Paul Aage Aasheim

7. Planteskolen

Dette drivhus fungerer som planteskole i en stor, grøn oase på Fyn. I drivhuset bliver nye frøblandinger, stauder, stiklinger og krydderurter sået og får lov til at vokse, indtil de kan blive plantet ud i den store have.

Drivhuset i det solrige hjørne falder godt ind i resten af havens dynamik med asymmetriske bede, store træer og planter i flere højder.

Du kan se hele den idylliske have med de mange sanseindtryk her.

LÆS OGSÅ