
De gule roser, ‘Bu Beauty’, krævede lidt tilvænning fra Lenes side, men nu har de fat om hendes hjerte med deres poetiske udtryk.

En enkelt lille plet græs er det eneste, der er tilbage af parrets tidligere store græsplæne.
Når de blomstrer, åbner hele 10.000 rosenknopper sig. Se den unikke byhave her.
AfI Københavns centrum findes en have med mere end 150 historiske rosensorter. Når de blomstrer, åbner 10.000 rosenknopper sig med deres dufte og farver. Kom med på besøg i Lene og Shauns unikke rosenhave, hvor roserne er hentet hjem fra Frankrig og England.
Sådan beskriver man bedst Shaun og Lenes have på 798 m2, der ligger i et hyggeligt villakvarter midt i København.
Når parret går tur på de små stier af perlegrus i deres sommerhave, der er anlagt omkring deres 200 m2 store villa fra 1928, møder de dufte med associationer til grøn te, varme krydderier og frisk sødme.
Det brede duftspektrum stammer fra Lenes samling af roser, som hun har plantet i mere end ti år, og hun har nu 200 rosenbuske fordelt på 150 sorter.
Når de alle er i blomst i juni og juli, springer over 10.000 rosenknopper ud og fylder haven med deres dufte, farver og skønhed, mens blomsterfloret er på sit højdepunkt.
– Jeg har lidt af et samlergen, og for mig er det roser, jeg samler på. Min mand, Shaun, og jeg tager ofte en dufttur i vores have, hvor vi bare går og snuser til de mange roser. Det er fascinerende, hvor stor variation der er i både duft og udseende, på trods af at det jo er den samme plante, fortæller Lene.
De mange roser er nøje udvalgt med særligt fokus på franske 1800-talsroser, som kaldes historiske roser, hvis de er forædlet før 1867.
– Jeg holder af det historiske perspektiv ved de franske 1800-talsroser, hvor mange af dem er navngivet efter franske adelsfamilier. Det giver en ekstra dimension. Denne type sorter er meget sofistikerede, og de har en utrolig duft. Tidligere fandtes de i tusindvis, hvoraf mange af dem blev dyrket i kejserinde Joséphine Beauharnais rosenhave ved slottet Malmaison uden for Paris, men få har overlevet. Kejserinden, som er dronning Margrethes oldemor, dyrkede mange roser fra hele Europa og lavede et roseforædlingsarbejde, som nogle af de nulevende rosentyper stammer fra, siger Lene.
Her i Lenes samling er der omkring 75 varianter af de franske 1800-talsroser.
Hovedparten af dem står frit i haven under åben himmel, mens drivhuset er hjem for et mindre udvalg, der giver så store roser, at de oprindeligt blev brugt som kjolepynt til festlige lejligheder ved ho et.
De mange roser bliver tituleret med deres navne som fx ‘Princesse de Lamballe’, der var Marie-Antoinettes hofdame, før hun mistede livet under den franske revolution.
Lene får de mere sjældne roser fragtet hjem fra planteskoler i Frankrig og England – ofte med lang leveringstid.
Hun har oplevet at stå på venteliste i et år, før den bestilte rose kom som en barrodsrose, der er en rose, som sælges uden jord og potte.
Da den kom i form af tre pinde i november, blev den straks plantet, så rødderne kunne nå at vokse godt til, inden planten satte blade i foråret.
– Planter kan bedst lide at vokse med andre planter, så jeg sætter dem tæt. Nogle gange betyder det, at der er kamp om pladsen og lyset i mine bede, og at nogle enkelte stauder går til. Men det ville heller ikke være sjovt, hvis det altid bare lykkes, fortæller Lene.
Med 200 flotte roser, høje træer samt et hav af krydderurter og stauder er familiens have blevet en overdådig, frodig have med roser, der breder sig lystigt og strækker sig langt op mod træerne i flere meters højde til glæde for byens beboere.
Nogle af roserne peaker, da denne reportage skydes, og andre er ved at afblomstre. De mere moderne sorter har en levetid på omkring 8-10 år, hvorefter de går ud. På den måde er livet i haven omskifteligt.
– Efterhånden er vores have så fyldt, at jeg kun kan købe en ny plante, hvis en anden går ud og efterlader et hul. Da vi flyttede ind, havde vi en stor græsplæne, men den er næsten væk nu, og vi er i forhandling om den lille rest græs, der er tilbage, fortæller Lene om sin imponerende byhave.