© PR

Træ, farver eller flet? Her er 26 møbler til haven, der løfter ethvert uderum

Til den farveglade

Denne sommer er haven ikke blot et uderum – den er vores dagligstue under åben himmel. Et sanseligt fristed, hvor teksturer, duft og ro danner rammen om hverdagsferie og velvære. Farverne spiller en stor rolle, og i 2025 er der særligt fokus på varme, brændte farver som terrakotta, bordeaux, støvet grøn og brændende orange.

LÆS OGSÅ

Hvis du helst vil have træ

Vi bliver aldrig trætte af træ, når det drejer sig om udendørsmøbler. Det organiske materiale spiller på smukkeste vis sammen med naturen. Træ er varmt at sidde på og blødt at røre ved, det er langtidsholdbart, og så patinerer det smukt. Teak er både slidstærkt og let at vedligeholde. Man kan vælge at pleje det med olie eller lade det stå ubehandlet, så overfladen får en smuk sølvgrå farve.

LÆS OGSÅ

Til dig, der elsker flet

Flet er en klassiker i haven. I stedet for glatte plastikmøbler og kølige metalkonstruktioner ser vi i 2025 en genkomst af organiske materialer som rattan, teaktræ, hamp, hør og bambus. Disse materialer ældes smukt, og deres uperfekte struktur tilfører haven en levende æstetik. En af de nye tendenser er et løst vævet udtryk for at tilføre lethed og transparens.

LÆS OGSÅ

Hvis du gerne vil have fokus på sanserne

Haven 2025 byder på mange forskellige oplevelser: et miks af materialer og former, leg med kontraster, lethed kontra tyngde. Det er detaljerne, der skaber haverummet. Det kan være små udendørs lamper, puffer, caféborde, lette bænke, plantekasser og parasoller. Gå med afdæmpede farver, og lad teksturerne spille hovedrollen.

LÆS OGSÅ