
Den ultimative drømmehave: 5000 m² med både rosenhave, orangeri og havedam
Fra tidlig sommer til langt ind i efteråret har Anne Lyngbye Melsen og hendes familie glæde af den 900 m² store rosenhave anlagt på familiens gård, Strandagergård, og nyder orangeriet, der agerer udendørs spisestue året rundt.
AfAnne Lyngbye Melsen har altid ønsket sig at bo på en hesteejendom.
Det gik i opfyldelse i 1991, da hun fik mulighed for at købe Strandagergård i Kokkedal tæt ved Øresund.
– Og Strandagergård er en hesteejendom, præcis som jeg drømte om, men haven er min absolutte interesse. Jeg har altid bedst kunnet lide ældre ejendomme med en have, som har mange rum, så man kan opleve den forskelligt, alt efter hvor man befinder sig, fortæller Anne Lyngbye Melsen.
I årene, der er gået, er der sket store forvandlinger i den 5000 m² store have: Der er anlagt omkring 100 m² terrasser, et orangeri på 49 m² og ikke mindst en spektakulær rosenhave på 900 m².
Sidstnævnte viste sig dog som en udfordring, da Anne bestemte sig for at anlægge den. Det fortæller havearkitekt Ellen Bundgaard, for det var hende, Anne ringede til, da haven ikke helt artede sig som forventet.
– Jeg har lavet ulykker – min nye rosenhave ligner en planteskole, og det var ikke det, der var meningen, sagde Anne Lyngbye, da hun første gang ringede til mig i juli 2009, husker Ellen Bundgaard, der efterfølgende, sammen med Anne, lagde en ny rosenhaveplan.
Vinen har det godt i det drivhuslignende klima i orangeriet.
Rosenhaven er ikke bare fyldt med roser, men mange andre blomsterarter for at skabe et eklektisk og kontrastfyldt udseende. Her ses en hvid variant af Kantlobelia