Fra bakket græsplæne til ekstraordinær have: Se det smukke resultat
På kort tid er en bakket græsplæne blevet til en vild og smuk have, takket være husets utålmodige gartner, Niels Hougaard.
AfNiels i sit rette element, omgivet af stauder og vejende græsser, i gang med at fintune haven. I forgrunden ses en japansk løn, sankthansurten ‘Stardust’ og en hjortetrøst, som Niels er i gang med at beskære.
Det lange kig ned over haven, som man ser det fra terrassen foran huset. Havens form er nærmest trekantet, og orangeriet, som er fra Vica, ligger i bunden. Stien er belagt med Odense-tegl.
På det midterste niveau i haven findes havedammen. Kanterne er sat af marksten fundet på grunden. Katten Kingo ligger på lur for at se, om der er koikarpe på frokostmenuen. I havedammen vokser der nøkkeroser, og Niels har plantet masser af alpine planter, bregner og stauder mellem stenene for et naturligt udtryk.
I orangeriet hersker der en tropisk stemning med frodighed og klatreplanter. Her den smukke passionsblomst, Passiflora caerulea.
Store klaser af mørke smukke druer hænger fra orangeriets loft. Druerne bliver spist af hele familien, så snart de modner.
Et smukt miks af violfrøstjerne, Thalictrum Delavayi ’Splendide’, og virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, vokser højt og godt i et lækkert hjørne uden for orangeriet.