Efter i mange år at have boet i en lejlighed på Frederiksberg med en lille kolonihave på Amager stod Arvid pludselig og havde fået adgang til en have i stor skala. Han var flyttet ind i en skovløberbolig ved Bregentved Gods og rådede nu over 2300 m2 græsplæne.
Den første tid gik mest med at slå græs og forsøge sig med tilfældige planteindkøb – en arv fra kolonihavens begrænsede plads. Han indså dog hurtigt, at han havde brug for en plan, og det blev begyndelsen på et samarbejde med havearkitekt Karen Dahl. Hun skitserede de store linjer og skabte en professionel haveplan, som gav Arvid overblik og sparede ham for mange fejlkøb.
Arvid ønskede at skabe en have, hvor man ikke kunne overskue det hele på én gang, og som man kunne gå på opdagelse i. Lidt som en eventyrhave eller en labyrint, som man kunne forsvinde ind i. Det kuperede terræn og jordens grusede karakter gav udfordringer, men også unikke muligheder. Haven er fyldt med nøje udvalgte planter, der spiller sammen i form, farve og tekstur. I det tørketålende “spiky bed” foran huset stritter blågrå marehalm op blandt lammeøre og prydgræsser. Under den gamle eg skaber kæmpe hortensiaer og sort foldblad kontraster i skyggebedet.
Andre steder bugner staudebedene med store grupper af hostaer, prydgræsser og den elegante solhat, Echinacea pallida. De lange stier leder øjet gennem haven, og små rum skaber plads til fordybelse – som den runde plads under et kroget kirsebærtræ med sandstensbelægning og et bålfad i centrum. Her er der plads til fordybelse og gode snakke.
Arvid lader haven stå afblomstret gennem vinteren, hvor visnede blomster og frøstande får lov at pryde bedene. Det skaber et vildt og naturligt udtryk, som han nyder, og det gavner samtidig havens fugle og insekter. Klipningen starter først i februar, når græsserne har gjort deres arbejde som vinterpynt.
Den tætte beplantning i bedene minimerer behovet for lugning, og græskanterne bliver plejet et par gange om året. Sneglejagt er dog blevet en fast opgave, som udføres både morgen og aften for at beskytte havens sarte planter.
Arvids inspirationskilder tæller bl.a. Marianne Folling og Piet Oudolf, især deres fokus på naturlige strukturer og solitære planter. Men han har også lært af sine egne fejl. Fx ville han have valgt anderledes med læhegnet af hunderoser, som for ham er blevet for stort. Men udfordringerne er for ham en del af rejsen, og haven og havearbejdet er for ham blevet en måde at glemme tid og sted på.
Arvids have er blevet en levende fortælling om, hvordan tålmodighed, kreativitet og hårdt arbejde kan forvandle en almindelig græsplæne til en eventyrhave af farver, former og fredfyldte rum.