
Hvem skulle have troet, at et brugt drivhus kunne give så meget værdi både ude og inde?
Et lille glashus på toppen af en modernistisk villa hjemme hos arkitekterne Eva Kristine Brørup og Stefan Valbæk har vist sig at give meget mere end bare 12 overdækkede kvadratmeter.
AfKaffedrikning på taget var startskuddet til en tagterrasse
Det er ikke første gang, at Eva Kristine Brørup og Stefan Valbæk har redefineret rum i deres villalejlighed, siden de købte den i 2005. Eller faktisk købte de hele den modernistiske villa fra 1933, men planen var hele tiden at lave huset om til to boliger, én lejlighed i stueplan og én på førstesalen – sidstnævnte er, hvor de selv bor på 130 m2 sammen med deres tre efterhånden store børn.
De har altid indrettet sig efter behov – en lang altan med udgang fra køkkenet er blevet omdannet til ældstedatterens aflange, solrige værelse med udsigt over haven. I skrivende stund er et lille anneks ved at blive sat i stand, så de to ældste døtre kan rykke derud, hvis de har lyst.
På nordsiden af huset er der sat ovenlysvinduer i alle værelserne, som ikke er specielt store, for at få mere lys ind. Og nyeste tiltag er et lille glashus på tagterrassen, hvortil der er direkte adgang fra en trappe i stuen.
– Vi ærgrede os over, at vi hvert år måtte lukke for tagterrassen hen mod slut august og først åbne hullet derop igen hen på foråret, forklarer Stefan.
Tagterrassen kom til for ti år siden, efter at Eva og Stefan havde kravlet op på taget for at drikke kaffe via en stige tilpas mange gange.
– Fra at have været nede i haven med hækken og træer, der lukker sig om en, var det fedt at tage gåturen op igennem huset og så komme herop og bare kigge ud over horisonten. Udsynet er virkelig godt, der er bare himmel overalt. Man bor tæt i byen, så øvelsen var, hvordan vi kunne tilføje noget åbenhed, siger Stefan.
Hen over sommeren 2022 satte parret så det lille glashus op. Fordi det var et eksperiment, om det kunne fungere, fandt de huset brugt hos en privatperson, og Stefan tog ud og skilte det ad for så at sætte det op igen på taget.
– Det skaber en interessant balance imellem ude og inde. Før vi satte det op, var rummet heroppe 100 procent udenfor. Lige nu føles det som halvt ude, halvt inde, men vi trækker det faktisk endnu mere indenfor, fordi vi lægger gulv herinde, siger Stefan om næste fase af tilbygningens liv, hvor det skal have douglasplanker fra Dinesen på.

Hjemme er mestensdels indrettet med arvestykker og genbrugsfund. De orange Syverstole stod i sin tid i kantinen på Randers Hospital, og bordet består af en fod designet af Robert og Trix Haussmann og en Poul Kjærholm PK54-bordplade i carraramarmor. Køkkenet er fra Ikea og har fået en douglasplanke fra Dinesen som plade, og det brune skab er et arvestrykke fra Evas mormor og morfar. Kaffemøllen har tilhørt Bjørn Wiinblad og stod på hans atelier. Eva købte den på Spejdernes Loppemarked, og den fungerer i bedste velgående. Værket på væggen er fra en opgave, Eva lavede på Arkitektskolen.

Den elegante trappe udfordrer opfattelsen af, hvor tung en trappe skal være, og fungerer som et møbel i sig selv i rummet. Reolen bagved har Eva og Stefan selv tegnet – den stammer fra en udstilling, de lavede i Arkitekternes Hus. Wegner-gyngestolen er et arvestykke.

Der er åbent på hver side af en væg mellem køkkenet og stuen. Her med kig til brændeovn, et art deco-spejl arvet fra Stefans faster og et værk af tekstilkunstner Isabel Berglund. Tæppet er fra svenske Kasthall, og gulvene er fra Dinesen.

Begge sofaerne er også arvestykker fra Evas morfar. De er, tro det eller ej, fra Ikea fra 1969 og står stadig med originalbetrækket i bredriflet fløjl. Sofabordet er designet af Marcel Breuer og hedder Laccio Coffee Table.