Se stjernekokken Adam Aamanns spiselige have
Her får du også hans bud på nemme, spiselige planter, som du selv kan dyrke.
AfTerrassen er indrettet med to rustikke bænke, spisebord og klapstol fra Skovshoved Møbelfabrik. Her er dækket op til kagebord med tekande og kopper fra keramikeren Elisabeth Karlshøj og en buket bundet af forglemmigej og skærmblomster.
Parret holder af det afslappede og uhøjtidelige look, og derfor bevarer de hjørner på terrassen og i haven, der er lidt vilde, for at give plads til naturens egen vilje og havens dyreliv. Der må også gerne være lidt græs og ukrudt imellem fliserne, så tiden kan bruges på andre ting. Her er krukkerne tilplantet med hornvioler, hostaer, agaver og sibiriske valmuer.
Den store villa er omgivet af høje træer som bøg, eg, vandgran og kastanje. Forhaven er indrettet med højbede fulde af spiselige blomster og grøntsager som løg, gulerødder, morgenfruer, majs, selleri, mynte og fennikel.
Under det store, krogede æbletræ i den kølige skygge kan man trække sig tilbage
på en bænk fra Skovshoved Møbelfabrik. Puderne er fundet hos Next Door, og i træet hænger lanterner fra en rejse til Thailand.