Din forbundne hverdag

Det forbundne hjem, der arbejder for os, uden at vi tænker over det, har længe været en drøm, der hørte til i science fiction-film.

Morgen
Allerede før du står op, begynder dit hjem at gøre sig klar til dagen. En lille brik fra Mother & the Motion Cookies under madrassen har natten igennem målt din søvn og skruet op og ned for temperaturen, når der blev for koldt eller varmt. Nu er det tid til at stå op, og mens dine Philips Hue-pærer langsomt skruer op for lyset i soveværelset på det tidspunkt, du har programmeret, begynder musikken fra dit multirum-anlæg at spille. På din smartphone tjekker du, hvor længe du har sovet, og hvor meget rem-søvn du har fået. Mens du er i bad, tænder dit D-link-system, der består af intelligente stikkontakter og kameraer, som styres med wi-fi, for kaffemaskinen. Alt lyset brænder, da du tager afsted - men det slukker, så snart du er gået nogle meter væk fra huset: Dine Hue-lamper kan indstilles til geo-fencing, så de selv tænder og slukker, når din smartphone forlader huset. Samtidig registrerer din termostat, at du er væk, og skruer ned for varmen.

Morgen
Mother & the Motion Cookies, basisenhed til wi-fi med små brikker, som måler bevægelse og temperatur. Kan sætte avancerede processor i gang med fx IFTTT, startsæt 2249 kr., Comex Electronics.

Morgen

Philips Hue, LED-pærer m. smartphone-app, startsæt med tre pærer 1490 kr., Philips.dk.

Morgen
Lattissima Pro, kapsel-kaffemaskine, 4399 kr., Nespresso.

Morgen
Nespresso. Denon Heos, trådløse multirums-højttalere, fra 599 kr., Denon.

Morgen
Nest, intelligent termostat lærer dine vaner og tænder/slukker for varmen derefter, 1330 kr.,Amazon.co.uk.

På arbejde
Hov, huskede du at sætte alarmen til? Med et tryk på telefonen kontakter du D-Link og sætter alarmen til. Samtidig tjekker du lige, om der er aktivitet i den stikkontakt, hvor strygejernet er sat til. Nej, der er slukket. Men hellere tjekke en gang for meget, tænker du og mindes de mange gange, du tidligere vendte om halvvejs på vej til arbejde, fordi du kom i tvivl. Pludselig tikker en besked ind fra Parrot Flower Power, der måler, hvornår dine planter trænger til vand og gødning - du vælger at ignorere sms’en lige nu og får en påmindelse, når du kommer hjem. Mens du har fat i telefonen, sender du en sms til vaskemaskinen, der glad svarer med et “how can I help you?” Du beder den om at sætte vasken i gang, så den er klar efter arbejdstid. En ny sms tikker ind, om at den motion cookie, du har sat på postkassen, har registreret bevægelse, og samtidig sender dit Withing-kamera en sms om, at der er registreret bevægelse udenfor din hoveddør. Ved at logge på kameraet kan du se, at det, som forventet, bare er postbuddet, der har været forbi.

På arbejde
Mydlink, motion sensor, smarte stikkontakter og monitor, kan fx bruges til at fjernbetjene kaffemaskinen/strygejernet/lyset og overvågning. Bliver med tiden udbygget med følere til døre/vinduer m.m. Fra 349 kr., D-Link Nordic.

På arbejde
Parrot Flower Power, måler om dine planter trænger til vand, gødning ell. lign., 399 kr., Parrot.com.

På arbejde
Turbowash, smartphone-styret vaskemaskine, 5995 kr., LG.

På arbejde
Quartz (825), det er blot en pæn postkasse. Men ved at montere Mother & the Motion Cookies kan man tjekke, om postbuddet har været forbi. 1350 kr., ME-FA.

På arbejde
Withings Home, videoovervågning med mange intelligente funktioner, kan styres med smartphone, ej prissat,Withings.com.

På vej hjem
Din intelligente termostat kender allerede dine vaner og har skruet op for varmen, mens du sad i bilkø på vej hjem. Undervejs smutter du lige i supermarkedet, men kan ikke huske, om du mangler mælk. Du logger ind på dit Siemens-køleskab, hvor et par kameraer gør, at du kan se indholdet: Der er kun én mælkekarton, så det er tid til at købe. Samtidig ruller robotstøvsugeren fra Miele ud fra sin plads under køkkenskabene og kører en runde, så der er pænt og rent, når du kommer hjem. Du har hænderne fulde af poser med varer, da du går mod hoveddøren, men heldigvis skal du ikke rode med nøgler. MyLock står i bluetooth-kontakt til din telefon og låser selv op. Tidligere på dagen fik du en sms om, at MyLock blev aktiveret, og du kunne se, at det var dine børn, der kom hjem fra skole. I bilen hørte du musik over Spotify, og nu fortsætter musikken, der hvor du slap, på din Philips Spotify-højttaler. Og den følger dig fra rum til rum, uden at du skal tænde eller slukke for den.

På vej hjem
Tado, intelligent termostat, bruger smartphonens placering til at bestemme, om der skal skrues op eller ned for varmen, 1850 kr., Tado.com.

På vej hjem
Køleskab m. kamera, brug smartphonen til at se, om der skal handles ind, ej prissat, Siemens.

På vej hjem
Scout RX1, robotstøvsuger, 5995 kr., Miele.

På vej hjem
MyLock, Automatisk lås, der betjenes via smartphone, design af Jacob Jensen, 1499 kr., MyLock.

På vej hjem
Philips Spotify, trådløs multirum-højttaler, lader musikken fra Spotify følge dig rundt i huset, 999 kr., Philips.

Relaterede Artikler