"You snooze, you lose" har mere sandhed til sig, end du måske gik og troede

Derfor er snooze-knappen den dårligste måde, du kan starte din dag på

Du kender det helt sikkert (medmindre du er en af de få morgenfriske, der springer ud ad sengen, så snart alarmklokkerne ringer): Snooze.

Her på redaktionen er 'snoozerne' i den grad i overtal, og det var derfor med en vis gru, vi måtte erkende, at det udbredte morgenritual er alt andet end godt for os.

Nu har forskningen nemlig slået fast, at postulatet 'you snooze, you lose' faktisk godt må opfattes bogstaveligt.

Søvninerti

Forklaringen på, hvorfor vi ikke skal snooze, skal vi finde i neurologien.

Det forholder sig nemlig sådan, at voksne menneskers søvncyklus foregår i et spænd på 75 og 90 minutter, og når vi trykker snooze og falder hen igen, påbegynder hjernen en ny søvncyklus - som så bliver afbrudt efter 9 minutter. Og det er et problem.

Her kommer begrebet søvninerti ind i billedet.

Det er betegnelsen på den tilstand, vi befinder os i umiddelbart efter opvågning - hvor vi er døsige og desorienterede, og kroppen mildest talt er groggy. Den tilstand varer normalt i i 15-30 minutter, men når alarmen ringer, og vi snoozer, snyder vi os selv.

For hver gang vi udsætter vores reelle opvågning med 9 minutter, forlænger vi også tilstanden af søvninerti.

Og det værste?
Det kan tage kroppen hele 4 (!) timer at vågne ordentligt op, fordi vi har snydt vores hjerne til at tro, at den skulle igennem endnu en søvncyklus.