© NORD

"You snooze, you lose" har mere sandhed til sig, end du måske gik og troede

Indrømmet: Vi gør det også - snoozer. Nogle flere gange end andre, men det er ikke ukendt territorium for nogle af os. Forskningen fortæller os dog, at snooze-vanen er alt andet end sund - og her er grunden.

Derfor er snooze-knappen den dårligste måde, du kan starte din dag på

Du kender det helt sikkert (medmindre du er en af de få morgenfriske, der springer ud ad sengen, så snart alarmklokkerne ringer): Snooze.

Her på redaktionen er 'snoozerne' i den grad i overtal, og det var derfor med en vis gru, vi måtte erkende, at det udbredte morgenritual er alt andet end godt for os.

Nu har forskningen nemlig slået fast, at postulatet 'you snooze, you lose' faktisk godt må opfattes bogstaveligt.

Søvninerti

Forklaringen på, hvorfor vi ikke skal snooze, skal vi finde i neurologien.

Det forholder sig nemlig sådan, at voksne menneskers søvncyklus foregår i et spænd på 75 og 90 minutter, og når vi trykker snooze og falder hen igen, påbegynder hjernen en ny søvncyklus - som så bliver afbrudt efter 9 minutter. Og det er et problem.

Her kommer begrebet søvninerti ind i billedet.

Det er betegnelsen på den tilstand, vi befinder os i umiddelbart efter opvågning - hvor vi er døsige og desorienterede, og kroppen mildest talt er groggy. Den tilstand varer normalt i i 15-30 minutter, men når alarmen ringer, og vi snoozer, snyder vi os selv.

For hver gang vi udsætter vores reelle opvågning med 9 minutter, forlænger vi også tilstanden af søvninerti.

Og det værste?
Det kan tage kroppen hele 4 (!) timer at vågne ordentligt op, fordi vi har snydt vores hjerne til at tro, at den skulle igennem endnu en søvncyklus.

Hvad så, når alarmen alligevel ringer?

Nu spørger du måske, om ikke det er det samme, hvis du netop var gået ind i en ny søvncyklus, da din alarm ringede, og du sprang ud ad fjerene...

Det er det ikke.

Forskellen er nemlig, at du ikke falder i søvn igen. Jo flere gange, vi snoozer og falder hen igen, jo sværere bliver det for kroppen at vågne rigtigt, fordi den har indstillet sig på at påbegynde en ny søvncyklus.

Resultatet gør dig bare mere træt (og morgensur).

Står du derimod op, så snart din alarm ringer, reagerer kroppen ikke på samme måde.

Det kræver måske et ekstra koldt bad, men her er vi enige: Mission ingen-snooze er hermed påbegyndt!