Hjemmelavet snaps med havtorn
© KATJA LETH ATZEN

7 opskrifter på den bedste hjemmelavet snaps til julen

Vi har samlet vores favoritter: Fra den klassiske kryddersnaps til hjemmelavet snaps med havtorn. Og de kan alle laves derhjemme i køkkenet.

Haps haps haps

... Nu skal vi ha' snaps – og måske du skulle prøve en hjemmelavet en af slagsen i år?

At brygge sin egen snaps behøver ikke at være svært, og de fleste opskrifter er faktisk ret simple at gå til. Du kan lave snaps af det meste, så du kan vælge lige netop den smag, du bedst kan lide. Prøv fx snaps med smag af havtorn, julesnaps eller hvad med en chilisnaps?

Vi har samlet vores snapse-favoritter nedenfor med dertilhørende opskrifter – både dem med lange trækketider og de hurtige hjemmelavede snapse til dig, der ude i sidste øjeblik. Derudover har vi også 5 smarte tips gemt i ærmet, så du kan lave den perfekte snaps til julen.

Hjemmelavet snaps med havtorn
© KATJA LETH ATZEN

Hjemmelavet snaps med havtorn

Havtorn er en fremragende smagsgiver og er med sin syrlige og friske smag helt perfekt til snapsen henover julen. Hvis du tør prøve dig frem, så finder du her vores opskrift på hjemmelavet snaps med havtorn.

© Pernille Greve

Julesnaps med juleingredienser

Prøv en hurtig hjemmelavet snaps med alt det bedste fra julen: lakridsrod, kanel, kardemomme, vanilje og nelliker. Opskriften er simpel, og snapsen skal kun trække i 4 dage – men meget gerne længere, så du kan sagtens starte allerede nu. Find opskriften på julesnapsen her.

Hjemmelavet snaps med blåbær
© KATJA LETH ATZEN

Opskrift på hjemmelavet blåbærsnaps

Blåbærsnapsen er en velsmagende kryddersnaps baseret på kun 2 ingredienser. Den er nem at lave og har en dejlig rund smag og en fantastisk farve. Find opskriften på hjemmelavet blåbærsnaps her.

Hjemmelavet kryddersnaps
© MUUSMAN FORLAG

Hjemmelavet kryddersnaps

Den klassiske krydrede julesnaps er en sikker vinder til julefrokosten. Se, hvordan du laver den her.

Hjemmelavet chilisnaps med citron
© KATJA LETH ATZEN

Opskrift på chilisnaps med citron

Hvis du er lidt modig, så er denne snaps lige noget for dig. Den er skarp og perfekt til julens fede mad. Find opskriften på den hjemmelavede snaps med chili og citron her.

hjemmelavet snaps med krydderier, bær og appelsin
© Tia Borgsmidt

Hjemmelavet snaps med frugt og bær

Den perfekte snaps til julefrokostbordet skal være både frisk, bitter og en anelse sød – og her er denne variant helt perfekt! Denne hjemmelavede snaps med frugt og bær kan nemlig lidt af det hele, og så har den en dejlig krydret eftersmag.

Rød julesnaps med vanilje og hindbær
© Foto: Pernille Greve, Styling og design: Lone Monna

Hurtig hjemmelavet snaps med bær

Denne skønne hjemmelavede snaps er lavet på hindbær og vanilje: Smage de fleste holder meget af. Men det bedste ved netop denne snaps er, at den kan laves på utrolig kort tid. Så har du glemt at sætte snapsen over for flere måneder siden, så er denne noget for dig! Den kræver nemlig kun 3-4 dage i køleskabet.

5 tips til din hjemmelavede snaps

  1. Brug hele råvarer: Medmindre det står i opskriften, så lad være med at skære i råvarerne – på den måde bevarer de bedst smagen.
  2. Opbevar din snaps et køligt sted: Du behøver ikke nødvendigvis fylde dit køleskab op med snaps, men opbevar dem gerne i et skur eller et køligt rum i hjemmet. Så stilner aldringsprocessen, og snapsen holdes friskere i længere tid.
  3. Undgå solen: I denne mørke tid er dette ikke det store problem, men hold alligevel snapsen væk fra direkte sollys, da solen kan ændre de aromastoffer, der findes i råvarerne.
  4. Tilsmagning: For alle hjemmelavede snapse gælder det, at hvis smagen er for bitter eller kraftig, kan den justeres med enten vodka eller klar snaps. En færdig snaps kan også sødes med flydende sødekilder, som fx ahornsirup, honning eller lignende.
  5. Server den i tide: Mange snapse bliver bedre med tiden – men ikke alle. Sørg derfor for at drikke dem i tide, så de ikke bliver bitre eller får en dårlig smag. Din hjemmelavede snaps kan dog ikke som sådan blive for gammel, det er blot smagen, der ændrer sig.

LÆS OGSÅ