
6 imponerende desserter
De lækre desserter ligner en million, men de kræver heldigvis ikke så meget at lave. Find dine Bagedyst-evner frem og imponer gæsterne med et sødt mesterværk.
Af — 19. november 2018Fragilité med hasselnød og kaffecreme
Fragilité er en lækker og fyldig dessert med tynde marengsbunde med hasselnød og en rig smørcreme med kaffe. Pynt den simpelt med flormelis på toppen og server med en god espresso.
Få opskriften her: Fragilité med hasselnød og kaffecreme
Marengsmedaljer med vaniljecreme og bær
Medaljerne er en rigtig klassiker, der er lækker sprød udenpå og blød indeni. Her bliver marengsbundene lagt sammen med vaniljecreme og pyntet med friske bær og letpisket fløde.
Få opskriften her: Marengsmedaljer med vaniljecreme og bær
Brombærtærte med mandelcreme
Tærten er den perfekte kombination af syrligt og sødt. Den rige mandelcreme giver sødme til tærten, der står i fint modspil til de syrlige brombær. En utroligt velsmagende tærte, der kun smager bedre i godt selskab.
Få opskriften her: Brombærtærte med mandelcreme
Hvid chokolademousse med syrlige bær
Den hvide chokolademousse bliver toppet med en gele af røde bær, der giver et syrligt modspil til den søde mousse. Desserten kan sagtens forberedes dagen før, så den står parat, når gæsterne kommer.
Få opskriften her: Hvid chokolademousse med syrlige bær
Havtornmazarin med hvid chokolade
Havtornmazarinen er den perfekte afslutning på måltidet eller blot som lidt sødt til kaffen. Den saftige mazarin bliver serveret med hvid chokolade og en sød sirup af havtorn.
Få opskriften her: Havtornmazarin med hvid chokolade
Tærte med dulcey ganache
Tærten har en rig smag af karamelliseret blond chokolade, der har noter af malt og honning. Pynt kagen med små stykker af den blonde chokolade og et let lag af flormelis, så vil tærten med garanti imponere gæsterne.
Få opskriften her: Tærte med dulcey ganache