Pizza = bæredygtighed
For Gorm er pizza en spise, som hænger rigtig godt sammen med visionen om at gøre verden mere bæredygtig. For på pizzaen kan man bruge alle de rester, som man har liggende i køleskabet, i stedet for at smide dem ud. Har man fx holdt tapasaften lørdag, kan man bruge den sidste pølserest eller ost på pizzaen om søndagen. Eller måske har du en broccoli, en gammel kartoffel eller en porre liggende, som skal bruges.
– Der skal ikke så meget på en pizza, før det giver mening at bruge. Så det der med at få tømt grøntsagsskuffen, osteresterne, alt det der, det fungerer bare rigtig, rigtig godt. Hvis du så skal til at tænke over, hvad du egentlig bruger af råvarer, for at gøre pizzaen endnu mere bæredygtig, så er det noget med nærhedsprincippet. Men altså, det er jo så svært at stille konkrete regler for bæredygtighed i mad.
– Altså CO2-aftryk, det er ligesom skattelovgivningen. Det er fuldstændig umuligt at finde ud af. Du kan jo få danske tomater, som har et større klimaaftryk end dem, som er kørt fra Spanien, fordi vi bruger varme og strøm i drivhusene i Danmark. Så der er ikke nogen logik, men der er tommelfingerregler: Spis efter sæsoner, spis så lokalt som muligt, og skær ned på kødet. Så rykker du virkelig dit personlige CO2-aftryk.
– Det sjove er, at Coop netop har relanceret madpyramiden ud fra et bæredygtighedsprincip, og intet har ændret sig, siden dengang den kom ud i 72, eller hvornår det nu var. Spiser alle efter madpyramiden, får vi ikke alene den næring, som vi har behov for som mennesker – vi kan samtidig nedskære vores CO2-aftryk med 50% bare pga. mængderne. Så det handler jo ikke om ikke at spise kød, men bare at spise mindre af det. Mormor vidste det ikke, men hun gjorde det af nød. Hun spiste herreklimavenligt. Hun spiste kål og kartofler, hvad der groede tæt på, og hvad der var billigt. Hun spiste en masse grød og fuldkorn, og så puttede hun grøntsager i frikadellerne for at strække farsen til flere dage. Det er dejligt, når systemer på den måde hænger sammen: at det, som er rigtig godt for os, faktisk også er godt for kloden, siger Gorm.
Find pizzaen med jordskokker og bagt porre her.
Tænker større end pizza
Vi er ved at være færdige med at tage billeder af de seks pizzaer, og samtalen om hans nyeste tiltag – mel lavet på mask fra ølproduktion – fortsætter over stok og sten.
– Hvor kom vi fra ...? Jo, det handler om, at hvis vi kan få den her store mængde skrald forvandlet til noget, som vi kan ernære os af, så har vi fat i noget. Alle steder i verden laver man øl. Tag Afrika. Her er der rigtig mange børn, som ikke får de byggesten, som de skal have, og det er jo en kæmpe byrde for samfundet, fordi de børn, som vokser op, ikke er så kloge, som de kunne være, fordi de ikke får den rigtige næring, og samtidig får de en masse følgesygdomme.
– Med det her produkt skal vi ikke ud og producere ny næring. Det er et restprodukt, som allerede er. Og der er rigtig meget maltnæring i det, så der ligger så mange gode mineraler og proteiner, som de kan få glæde af. Så det er også en af de ting, som ligger i det her projekt. Kan vi lave en nødhjælpskiks af det her? Eller kan vi samarbejde med eksisterende bryggerier i Afrika, så deres spildstrøm bliver til gavn for lokalsamfundet og forhåbentlig kan skabe et positivt aftryk for folkesundheden lokalt?
– Der ligger ligesom tre agendaer i det: Den ene er at lave noget, som smager godt. Den anden er at få nogle varer tilbage i flow, så vi kan spare lidt på Jordens ressourcer. Og den tredje er det her med ernærings-profilen, som kunne være rigtig god at bruge. Jeg synes, det er et sjovt projekt, fordi det handler om mad, og når mad gør godt, fortæller Gorm.
Find kartoffelpizzaen med hjemmelavet løvstikkepesto her.
