3300 er allerede blevet en del af Ida og Rasmus' unikke fællesskab. De betaler med arbejdsdage eller penge.

– Det kan være svært at skabe forandring på et individuelt plan, men fællesskabet kan noget, når man står over for store kriser, som vedrører alle, siger foreningsdirektør for Andelsgaarde Jacob Westergaard Madsen.

Andelsgaarde er et alternativ til det konventionelle landbrug. I fællesskab ejer medlemmerne gårdene, og både dyrkningsmetoder og ejerskab er sat på ny formel.

På den firelængede gård Lerbjerggård forpagter en ny generation af grønne bønder, Nanna og Christopher (uddannede fra Kalø Økologisk Landbrugsskole), gården og jorden. De bor selv i den ene længe, mens de andre længer bl.a. bruges til sociale aktiviteter som foredrag, fællesspisning for aktive medlemmer og høstfester.

Gør landbruget og maden, vi spiser, til en folkesag

Et af kravene til forvalterne og deres brug af jorden er, at de skal lave mad til mennesker og ikke foder til dyr, og så skal de afsætte deres grøntsager, mel og andre gård-produkter så lokalt som muligt. Derfor har Andelsgaarde både stalddørssalg og sælger fra lokale markeder samt til køkkener og restaurationer i lokalområdet.

At drive et regenerativt landbrug betyder, at man genopbygger jordens sundhed til gavn for klima, miljø og biodiversitet. Forandringer sker tydeligt ved, at andelsgårdenes forvaltere ikke anvender sprøjtemidler og dermed forstyrrer jorden mindst muligt, de bruger eftergrøder, og så optimerer de forholdene for mikrolivet under jorden.

– Vi vil skabe forandring ved at handle. Helt konkret handler vi ved at købe jord op og ved at hjælpe en ny generation af regenerative bønder i gang, samtidig med at vi skaber mere plads til naturen. Og så handler vi ved at engagere folk i et fællesskab, hvor de både bliver oplyste og kloge, mens de har det sjovt i hinandens selskab, forklarer Jacob Westergaard Madsen.

Fra 18 til 100 år

Ambitionen for de landbrug, som Andelsgaarde-bevægelsen opkøber, er at sætte omkring halvdelen af arealerne af til natur. Det kan være i form af skovrejsning, etablering af søer eller afgræsning af engområder. På den måde gives der mere plads til liv og artsrigdom på andelsgårdenes arealer. Det er også med tanken om, at der ligger en skønhed i vilde blomster, vild natur og masser af insekter.

I en tid med polykriser får fællesskabet en healende kraft, fordi fællesskabet kan handle og skabe forandring, give nye indsigter og åbne op for dialoger.

Ved at gå ind i et flergenerationelt projekt og fællesskab som Andelsgaarde får alle en mulighed for at blive en del af et nyt grønt landbrug, som er mere i pagt med jorden og naturen. Det skaber mere liv på landet og etablerer forbindelser mellem land og by.

Medlemsskaren tæller derfor også alle aldre fra 18 til 100 år, og forældre og bedsteforældre kan melde børn og børnebørn ind, og så er det frivilligt, hvordan man støtter op. Enten kan man bidrage gennem økonomisk støtte – 150 kr. om måneden – eller man kan bidrage med arbejdsdage i marken, engagere sig i frivillige grupper eller komme til fællesspisninger og andre foredrag på gårdene.

En bedre fremtid

– Jo flere medlemmer, des hurtigere kan vi spare op, og des hurtigere kan vi købe den næste gård. Den grønne omstilling har brug for, at vi kan forestille os en bedre fremtid. Vores forestillingsevne har brug for billeder, og vores gårde skal gerne være konkrete billeder på, hvordan et alternativt landbrug kan se ud, når vi dyrker mad til mennesker, skaber plads til naturen og gør tingene i fællesskab, siger Jacob Westergaard Madsen.

Andelsgaarde er et eksempel på en ny folkebevægelse, og den viser vejen til at spise så lokalt som muligt, i høj grad plantebaseret, og så vil den udbrede kendskab til, hvor maden kommer fra. Og et godt eksempel på mennesker, der vil leve lidt mere et liv i pagt med naturen.

Velkommen til en grøn og alternativ fremtid!