Matcha Latte og iskaffe
© iStock

Kan du ikke vælge mellem iskaffe og matcha latte? Så har københavnsk café GENIAL løsning

Der er godt nyt til alle ubeslutsomme latte-elskere, der ikke kan vælge mellem sine favoritdrikke

Skal det være pasta eller pizza? Sushi eller smørrebrød? Eller kaffe eller te?

Hører du også til dem, der altid har haft svært ved at vælge mellem to lækre ting, når du er ude at spise eller på café, så er der godt nyt til dig. Særligt, hvis du – som mange andre for tiden – også er stor fan af både iskaffe og matcha latte.

Den Københavnske café Baryl har nemlig fået en genial løsning på menukortet, der gør det mulgit for dig at få to drikkevarer på én gang. Så behøver du ikke vælge mellem dine to favoritdrikke.

Ordren med de to muligheder i én er meget passende blevet døbt Douple Trouble på menukortet, og den kan fås på både på Baryl på Østerbro og Frederiksberg

Og det er ikke kun iskaffe og matcha latte, du kan få den med. Faktisk kan du frit vælge mellem to drikkevarer fra menukortet, så du altid kan få to forfriskninger med på vejen i én.

Hele herligheden koster 89 kroner, så det er også op med de store lommepenge for den overdådige forfriskning. Men så kan du også læske dig med to farverige drikkevarer på én gang.

LÆS OGSÅ