Har du været bare lidt på sociale medier i løbet af sommeren, er du med stor sandsynlighed stødt på begrebet ‘performative male’ – altså den performative mand.
Begrebet dækker over en mere eller mindre ubevidst tendens, hvor heteroseksuelle mænd taler om, klæder sig og omgiver sig med ting, der skal signalere kulturel kapital. Gerne i overensstemmelse med tidens største strømninger, så man fremstår som et (internet)dannet menneske, der samtidig heller ikke er bange for at udfordre det klassiske maskulinitetskodeks.
Og så handler det i stor grad også om kommunikere sine værdier visuelt, fortæller etnolog og trendforsker Julia Lahme, der til daglig driver trendbureauet Lahme.
– Det er i høj grad en visuel maskulinitet, som er nem afkodelig. Det handler om at vise loyalitet og signalere “ingen fare her”. Hvor den stereotypiske maskulinitet er mere kantet og defineret gennem f.eks. muskler, så fremstår den performative maskulinitet mere sympatisk, fortæller Julia Lahme.
Hvordan den performative mand ifølge internettet kan afkodes, kan du se i sketchen herunder.
Rekvisitter med værdi
Helt konkret gør tendensen sig synlig med en form for rekvisitter, der skal vidne om ens værdier.
Det kan være tote-bags med feministiske slogans, en matcha latte, en feministisk bog læst i metroen eller vintage niche-musik. Det hele med missionen om at signalere sensibilitet, politisk bevidsthed eller at fremstå socialt progressiv.
Begrebet er særligt for nylig blevet brugt i forbindelse med kritik af og diskussion om, om det overhovedet er performativt eller om det skal opfattes som oprigtig adfærd. Men ifølge Julia Lahme er der slet ikke tale om skuespil.
Det er derimod et tegn på, at mange mænd helt reelt ønsker at fremme en mere omfavnende maskulinitet med blødere værdier. Og så peger hun på, at det slet ikke er nyt med performativ adfærd, men at tiden, den er opstået i, er væsentlig.
– Alt er performativt. Mode, kultur og boligindretning er en selvfremstilling. Så på den måde er det ikke nyt. Det, der er nyt med den performative mand, er, at tendensen foregår i en kontekst af en ekstremt højreorienteret maskulinitet og i en tid, hvor flere og flere kvinder delvist forlader arbejdsmarkedet. Der skal den performative mand ses som et modsvar, en kontrast, der viser, at man er på kvinders og andre minoriteters side.
Og de visuelle identitetsmarkører er ifølge Julia Lahme igen blevet vigtige for os.
– Det private er blevet politisk igen, ligesom det var i 1970’erne. Vores holdninger er blevet tydeligere udadtil og vi vil gerne afkodes, så vi ikke risikerer at blive misforstået. Derfor vil vi gerne kende hinandens udgangspunkter noget mere og leder derfor også efter visuelle tegn på dem.
Fra vintage til japandi
Det gælder også i boligen. Ligesom tøj, kommunikerer indretning også de værdier, vi identificerer os med. Ikke nødvendigvis fordi man kan lide sæberne fra Aesop, synes Teklas striber er flotte eller sidder godt på Artek-skamlen. Men fordi det er trendy produkter, der beviser, at man har styr på sociale koder.
– Den performative mand vil rigtig gerne til Japan, men har måske ikke tid eller råd. Derfor hiver han flere og flere japanske elementer ind i sit hjem som for eksempel siddepuder til gulvet eller komplette matcha-sæt, fortæller Julia Lahme og henviser til Japans stigende kulturelle popularitet.
Mens tidligere populære mandetyper i popkulturen ofte forsøgte at pådutte andre deres livsstil, adskiller den performative mand sig ifølge Julia Lahme markant.
– Mange af de andre visuelle strømninger ville sælge os noget: hipsteren ville sælge os loftslejligheder og racercykler, og man bun-manden ville sælge os yogakurser. Den performative mand er mere passiv, holder ikke kurser for os og vil hellere hive det gamle frem i stedet for at købe nyt. Han vil ikke nødvendigvis sælge.
Mens kritikere af tendenser peger på, at det performative element overskygger det reelle, mener Julia Lahme, at vi skal byde ham velkommen med åbne arme.
– Vi skal nyde ham. Og så skal vi hylde ham for hans selvironi og det, at han tør grine af sig selv og stille op til konkurrencer i, hvem der er den bedste, performative mand, siger hun.
I USA har der endda været konkurrencer i, hvem der kunne være den bedste performative mand, som videoen herunder viser.
