Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Mød de to veninder, som sidste år sprang ud som biavlere

"Det er trygt at begynde som vordende biavler, for man får fra starten en mentor, og for os var det ren forelskelse at møde Peter Plys-herrerne og -damerne i Nordsjællandske Bivenner."

Genboerne

Antallet af bieri den danske natur falder. Det giver mindre bestøvning og er i det hele taget et problem for biodiversiteten.

Mød de to veninder Mette Rose og Maja Lotz, som bor på hver sin side af en villavej, og som sidste år sprang ud som biavlere. Læs om deres bibasser og historien om genboer, der ville gøre en forskel.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Honningjagt. Det er tid til at høste honning. I fuldt udstyr ligner biavlerne rumrejsende, men indeni står de to genboer Mette Rose og Maja Lotz og tager forsigtigt bitavlerne op af stadet, som står i Mette Roses baghave.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Hortensiaer og især storkenæb er gode planter, som langt ind i september vil give føde til bier.

En arbejdsbi dør efter ca. 5 ugers intensivt liv. Hvorfor?

Fordi vingerne er slidt op. Et af de mere hårdtslående fakta, når man har bier, som ellers er er en hobby fyldt med liv og glæde. Spørg blot Maja Lotz og Mette Rose, genboer på en villavej i Hellerup nord for København og biavlere af nyere dato. De har til maj haft hver sin bifamilie i et år.

Og hvilket forrygende år … De høstede honning fire gange – over 64 kilo – og har sat en bevægelse i området i gang, så andre naboer også overvejer at få bier.

De har solgt dele af deres høst til en michelinrestaurant, og de ligner ikke mindst ren solskin, når de fortæller om deres bibasser. De famler dog lidt ved spørgsmålet om, hvordan de egentlig startede, men det var nok en række sammenfald af avishistorier om biernes tilbagegang, en temalørdag på DR2 og de to kvinders trang til at ville gøre en forskel i lokalområdet.

– For et par år siden undrede jeg mig over, at de tre blommetræer i baghaven ikke gav noget frugt, og jeg spurgte nogle eksperter, som begrundede det med manglende bestøvning. Så alt det, vi havde læst om biernes tilbagegang, var empirisk rigtigt i min egen have, siger Maja Lotz.

Mette Rose flyttede på samme tidspunkt fra New York tilbage til Danmark og trængte til noget natur efter asfaltjunglen, som hun udtrykker det. I første omgang overvejede hun høns, men de to veninder, der bor lige over for hinanden, blev fascineret af biernes verden og begyndte at undersøge, hvad de kunne gøre.

Det lykkedes at komme med på et begynderkursus som biavlere – lidt af et held, for der er faktisk stor søgning på biavlerkurser i Danmark.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Peter Plys-herrerne og -damerne

– Det er trygt at begynde som vordende biavler, for man får fra starten en mentor, og for os var det ren forelskelse at møde Peter Plys-herrerne og -damerne i Nordsjællandske Bivenner. Vi gik hver gang fra møderne helt glade i låget, siger de to veninder. Næste fase var at købe grej. En begynderpakke koster rundt regnet 5500 kr. Hertil kommer dragter. Og så er man klar til at modtage sin bifamilie. Her griner Maja Lotz og Mette Rose højt:

– Vi havde inden da planlagt en cykelferie i New York, og vi kunne ikke rigtig få at vide, hvornår bierne præcist ville komme, så da vi endelig fik datoen, blev vi noget askegrå i hovedet, for det var lige der, vi skulle cykle rundt i New York.

"Vi hvinede af lykke"

Og så er det jo godt at have kærlige mænd, som 5. maj om morgenen kl. 6 blev sendt ud på en parkeringsplads i Brede i selskab med en nabo, en tidligere biavler, og her mødte de så en bidronningeavler fra Jylland og fik en pakke med bier.

En halv time senere havde en familie med rundt regnet 20.000 bier fået ny adresse på Ehlersvej – på dagen for Danmarks befrielse. Mændene sendte en video over til New York.

– Vi hvinede af lykke, da vi kunne se de første bier flyve ud af bistadens sprække, og pludselig kunne vi ikke vente med at komme hjem. Vi havde på forhånd besluttet, hvor staderne skulle stå, for når bierne først er flyttet ind, kan du ikke lave om på det. De har et så fintunet GPS-system, at de ikke kan finde hjem, hvis du flytter stadet. Hvis du af en eller anden grund må flytte stadet, kan du flytte det ca. 10 cm om ugen – så vil bierne langsomt vænne sig til den nye placering.

LÆS OGSÅ: Hitliste: De bedste planter og blomster til bi-haven.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Sådan bliver du biavler

I Danmark er biavlen reguleret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet. Det er specielt området inden for sygdomsbekæmpelse, som er lovreguleret inden for biavlen.

I praksis betyder det bl.a. for den nystartede biavler, at den bifamilie, man køber, skal kontrolleres for eventuelle sygdomme, således at man sikrer sig mod spredning af smitsom sygdom. Det er sælgeren af bifamilien, der er ansvarlig for at sikre dette.

Danmarks Biavlerforening er med sine mere end 5700 medlemmer den største af de landsdækkende biavlsorganisationer og er en sammenslutning af mere end 80 lokale biavlerforeninger. Maja Lotz og Mette Rose, som vi besøger her, er medlemmer af Nordsjællandske Bivenner.

Nogle naboer kan godt være noget skeptiske over for biavl. Det bedste middel til at undgå nabostridigheder er at afgrænse bistaderne med en hæk og at tale med naboerne, før bistaderne placeres. Fortæl dem, at bierne er vigtige for bestøvning af frugttræer og buske og for bestøvning af den vilde flora i naturen.

Husk også at fortælle naboerne om forskellen mellem bier og hvepse. De fleste, som siger, de er bange for bier, er i virkeligheden bange for hvepse, som er en betydeligt mere aggressiv fætter. Kilde: Danmarks Biavlerforening.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - I Mette Roses have får græsset lov til at gro, og begge haveejere indretter nu deres have efter bierne, og ikke nødvendigvis om børnene nu har en plæne, de kan spille fodbold på.

Biernes føde har veninderne også taget alvorligt

Deres haver er nu indrettet og beplantet, så bierne har noget at samle og spise hele sæsonen. Haverne er med andre ord blevet lidt mere vilde.

– Vi begyndte med at købe 2000 løg, så bierne har noget godt om foråret, og i sensommeren har vi plantet fx salvier og blåhatte. Gennem sommeren er der rigeligt af blomster og føde, siger Maja, og Mette tilføjer:

– Da vi flyttede ind i vores hus, var der kun græs overalt, og græs er en grøn ørken for bier, medmindre man lader græsset gro, så det blomstrer. Kløver er fx guf for bier. Men jeg synes, haveejere skal spørge sig selv om, hvad man skal bruge alt det græs til.

– Hvad er det mest fascinerende, I har oplevet med bierne?

– Måske duftene … En bifamilie dufter dejligt af voks, ja af liv, og biavlere kan lugte, om familien har det godt. Arbejdsbiernes dans i stadets mørke er også forunderlig, hvor det er variationerne i vingerne, der fortæller de andre bier, hvor der er særlig god pollen lige nu. Og ja, også det faktum, at der sidder én dronning i et stade og styrer det hele.

Det har også været noget af en erkendelse at finde ud af, at deres to dronninger er helt forskellige. I temperament og produktionsiver. Og at deres honning smager forskelligt, selvom der kun er 40 meter mellem staderne.

– Den ene dronning har skabt en kæmpe familie, der producerer vildt meget honning. Mettes bier virker nærmest hyperaktive, mine bier opfører sig mere roligt og arbejder sirligt. Deres dronning har skabt en tysk orden, lige efter bogen. Så måske ville det være godt at mikse egenarterne fra de to stader til et nyt stade. Det er en kompliceret proces, men noget vi overvejer. Under alle omstændigheder er bierne fantastiske og vildt forunderlige, og vi glæder os til den nye sæson, siger de to kvinder, der på hver sin side af en villavej fik bygget en naturbro.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Biveninder

I Maja Lotz’ have har bierne fået deres hjem på taget af en garage, som før stod grå og grim, men nu er et levende tag.

Begge biveninder har fået stor hjælp af en nabo, Peter, som var biavler for 20 år siden, og de anbefaler at være flere naboer om det, hvis man kaster sig ud i biavlerprojektet. Sommeren er højsæson, men også ferietid, så det er rart med en hjælpende hånd.

En gang om ugen holder Mette og Maja bitjekmøde, som de kalder det. De hjælper hinanden, hvis den ene er på ferie.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Køb kvalitetsplanter

... Opfordrer Maja Lotz og Mette Rose til – dvs. stauder og frø, der ikke er bejdsede. Har man frugttræer, vil man med stor tilfredshed kunne opleve, hvor meget bedre godt bestøvet frugt smager.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Biernes hierarki og verden fascinerer Maja Lotz og Mette Rose dagligt. Fx at nogle arbejdsbier bliver til vagter, at hver arbejdsbi kun lever i få uger, indtil dens vinger slides op, og at én dronning styrer det hele.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Honninghøst

Byhonning er meget varieret både i farve og smag. Det skyldes, at bybier har mulighed for at indsamle nektar og pollen fra mange forskellige blomster, træer og buske.

Monokulturelle landbrugsområder giver ikke samme mulighed. Og så er konsistensen anderledes, da byhonning kan forblive lind og gylden grundet lavere glukoseindhold.

Undersøgelser viser, at dansk honning generelt har de samme antibakterielle egenskaber som den berømte Manuka-honning fra New Zealand. Bierne dækker den modne honning i cellen med en voksforsegling. Denne forsegling skal fjernes, inden honningtavlerne kan slynges. Fjernelsen af forseglingen sker normalt med en skrællegaffel. Man fører forsigtigt de lange grene på gaflen ind under forseglingen, som herved fjernes. Når cellerne på begge sider af honningtavlen er blevet åbnet, er tavlen klar til at komme i slyngen.

Mette og Maja har købt en slynge, men man kan også ofte låne gennem biforeningerne.. Tavlerne sættes ned i kurve eller stativer i slyngen og køres rundt med stigende hastighed, indtil honningen ved hjælp af centrifugalkraften er blevet slynget ud. Honningen fra Hellerup er flydende og er nem at bruge i madlavning. Nu leverer de to veninder honning til michelinrestauranten Alouette i København, ligesom de har lavet en Instagram-konto, @honeylanecph, hvor man kan følge deres sæson.

Relaterede Artikler