
Trend: Indret med træ
Her kan du hente inspiration til, hvordan du indretter efter den nye trend.
AfIda Pedersen
Gør din bolig levende med træ
Træ er fantastisk til at give varme og bløde hårde flader og materialer op. Kig med, og bliv inspireret til, hvordan du kan bruge træ i din indretning.
1. Bryggers i træ
Brug træ lidt utraditionelle steder, såsom i bryggerset, og oplev en ny varme i rummet. Den samme træsort er brugt igennem hele huset, hvil-ket skaber en helhed og enkelhed, der lader træet være i fokus. Træet skaber en god kontrast til det hårde og kolde betongulv og sammen bi-drager de med en masse stoflighed, der gør bryggerset rart at være i, samtidig med at det er praktisk.
Billedet er fra arkitekt Jan Smidt Andreasens eget hjem, en funkisvilla, hvor træ er det bærende element.
2. Blød køkkenet op med bæredygtig bambus
Mange danskere er vilde med et køkken i sort og hvidt, hvilket dog til tider kan virke lidt hårdt og koldt. Træ, som i hjemmet her er valgt i sor-ten bambus, kan være en god måde at bløde køkkenet op på. Du kan køre hele linen ud og vælge alle dine køkkenelementer i træ, som i dette køkken. Synes du, det er for voldsomt, kan du også sagtens nøjes med en bordplade i træ, træhåndtag på lågerne, nogle frithængende træhyl-der eller nogle træskåle som pynt på bordet.
3. Billigt træ, der ligner en million
I det lille soveværelse er væggene er beklædt med billige plader af krydsfiner. Du behøver altså hverken investere i teaktræ eller mahogni for at få træ, der ser lækkert ud. Det naturlige materiale giver en for-nemmelse af ro, som passer perfekt til sommerhuslivet. Væggene er endda så flotte, at du ikke behøver at hænge kunst på dem.
4. Hold igen med den hvide maling!
Mange havde måske valgt at male det dengang tobaksplagede træloft over med hvid maling. Arkitekt Pernille Arends valgte dog at give trælof-tet en chance. Træloftet med flotte massive åretegninger er blevet be-handlet for tobaksskaderne og fået sit gamle liv tilbage, hvor det spreder hygge i en bolig med mange forskellige træsorter - hoveddøren er lavet i mahogni, vinduerne i teak, gulve og lofter i pitch pine og fast inventar i oregon pine.
5. Skulpturelt listeloft, der giver god lyd
Det imponerende skrå listeloft giver en smuk skulpturel effekt, og det frembringer nogle imponerede kig gennem det langstrakte rum. Øjnene søger automatisk mod loftet, der går i kip, og rummets højde er i fokus. Listeloftet er desuden et akustik-loft, der sørger for god lyd. I et så stort, højt og åbent rum som dette, er det vigtigt at tænke akustikken med.
6. En hyldest til typehusets materialer
Lad din træfacade fortsætte ind i huset som her i dette ombyggede type-hus fra 1959. På den måde skaber du bedre forbindelse mellem inde og ude. Samtidig er det en sjov ide, der giver stoflighed og personlighed til dit hjem. I dette hus er det typehusets typiske sortmalede træ, der fort-sætter ind i entréen. Det er nærmest en hyldest til hustypen.