Der gik kun 4 måneder, fra Kristin og Thomas mødtes for første gang, til de underskrev kontrakten til det faldefærdige træhus – eller spøgelseshus, som Thomas selv betegner det.
Men med hans baggrund som håndværker var de klar på et renoveringseventyr ud over det sædvanlige – IKEA-testen taget til nye højder.
I dag – 3 års renovering senere – står huset som et stilfuldt hjem, hvor klassisk design og naturlige materialer spiller hovedrollen. Og hvor gæstetoilettet får gæsterne til at tabe kæben.
Om huset
Det klassiske træhus ligger i Stavanger i Norge og blev bygget i 1910. Dengang var det opdelt i flere lejligheder, men i dag udgør hele det cirka 300 m2 store hus familiens hjem.
Hvorfor var det lige et gammelt træhus, I gik efter?
– Jeg (Thomas, red.) har altid haft en forkærlighed for gamle træhuse, men det var først som tømrer, jeg opdagede deres egentlige kvaliteter. Fulde af sjæl og charme og alle detaljerne … fra rosetter, lister, trapper, vinduer, skifertag, facadeudsmykning – jeg kunne blive ved. Husene føles solide med tykke fyrretræsgulve og massive laftekonstruktioner – det føles som om det kan stå i mindst 100 år til. Man bygger ikke sådan længere, og materialerne var bare noget andet dengang.
Hvilken stand var huset i, da I så det for første gang?
– Første gang vi skulle se huset, havde mægleren lagt nøglen ud, så vi selv kunne låse os ind. Huset havde været på markedet et stykke tid, og interessen var lav – og vi fandt hurtigt ud af hvorfor …
– Huset var stort set urørt siden 1910 – bortset fra, at det var blevet overfaldet af 1960’erne invendigt. Jeg husker tydeligt, hvordan vi tog en runde i haven, der også så ud til at være urørt siden 1910 – det var virkelig et trist syn og et vanvittigt projekt, så vi låste os aldrig ind. Men efter en tabt budrunde (på et andet hus) og flere aftenture i området gik vi tilbage til det forfærdelige hus. Det voksede på os. MEGET langsomt. Men vi besluttede os alligevel for at lægge et bud under pris, og kort tid efter var det forfaldne krageslot vores.
Er der noget særligt, I har tænkt over i renoveringsprocessen?
– Grundtanken bag projektet var at tilbageføre den udvendige facade og nænsomt renovere de originale detaljer indvendigt, men i et nutidigt miljø rent indretningsmæssigt. Desværre var der ikke meget tilbage af det originale fra 1910 efter 60’er-renoveringen, men i processen fandt vi de originale lister, mærker efter rosetter, originale døre skjult inde i væggene samt spor og rester efter facade- og vinduesdekorationer. Det har vi restaureret.
– Hele huset er pillet fra hinanden og sat sammen igen – udvendigt så tæt på originalt som muligt. Desværre var de gamle fyrretræsgulve i for ringe stand til at restaurere, så de er skiftet ud med massivt sildebensparket i eg, så det fortsat er tro mod husets tid.
– Det var også med tungt hjerte, at vi måtte fjerne den originale trappe for at få planløsningen til at gå op. Det skulle være 1910 udvendigt, men indvendigt skulle det også være praktisk og tilpasset vores behov i dag.
Er der noget, I har fortrudt undervejs?
– Nej, det er der faktisk ikke. Eftersom det har taget os 3 år at renovere huset, har vi taget os tid til at træffe de helt rigtige valg for os. Vi bestemte os for at gå med alle de løsninger og produkter, vi har drømt om. Vi elsker for eksempel vores bad fra Vola, selvom det har en frisk pris – men det glemmer man heldigvis hurtigt igen. Et godt produkt glemmer man ikke. Så vi gik all in.
Hvordan vil I beskrive jeres indretningsstil?
– Vores stil er uden tvivl klassisk nordisk – med et særligt fokus på eg. Vi er gået efter rolige jordtoner, naturmaterialer og ting, der holder og ældes med charme. Man skal kunne se, at der har boet mennesker. Og jeg tror på, at hvis du går efter gode materialer, vil et hjem ikke blive slidt – det vil patineres.
– Mange frygter materialer som egetræ og marmor, da naturmaterialer er levende og absorberer livet omkring dem. Men hvis bare man gør en lille indsats, er der ikke så meget at frygte. I mine øjne er det en lille pris for at kunne bo med ægte naturprodukter, hvor hver del er unik.
Hvilke tanker ligger bag det tydelige fokus på træ i hjemmet?
– Tanken om at omgive sig med træ i hjemmet kommer af træets fantastiske egenskaber. Det holder for evigt med meget lidt vedligehold. Det er formbart, slidstærkt og kan let friskes op. Træ er varmt, unikt i dens tegninger, giver en god akustik, og så giver det mig personligt en følelse af ro – så hvorfor ikke lave en trækasse, vi kunne bo i?
– Det gav især god mening i den nye tilbygning, som vi med hjælp fra Sjo Fasting Arkitekter har tilføjet til det gamle hus. Tanken var, at den nye del skulle fremstå tydelig og i kontrast til det gamle hus. Derfor skulle det være noget helt andet og mere moderne.
– Med inspiration fra vores favorit-kaffested i Stavanger, Kokko, besluttede vi os for at beklæde hele tilbygningen med træ. Jeg mener, at du får en bedre helhed ved ikke at have for mange forskellige elementer, som fx gulvtyper, vægtyper osv., men i stedet have faste elementer, der går igen gennem hele boligen.
Hvilke overvejelser gjorde I jer, da I valgte at beklæde gæstetoilettet med træ?
– Toilettet ligger i forlængelse af entreen, der også er beklædt med egetræ. Derfor blev det naturligt at fortsætte med det for ikke at blande nye fliser, vægbeklædning og lignende ind. Gulvet er også det samme klodsegulv som i entreen, og vi har valgt samme baderumsamarturer som i resten af huset – det skaber en rød tråd.
Hvad er folks reaktioner, når de træder ind i jeres “trækasse”?
– Det er altid fedt at se, når folk træder ind i vores “træ-entre” for første gang. Først bliver de helt stille og kigger rundt – jeg tror, det kommer lidt uventet for mange – før de så fortæller, at det er virkelig fedt.
– Toilettet er der ingen, der lægger mærke til. Vi må ofte forklare, at der faktisk er et toilet i entreen, for de opdager det simpelthen ikke. Men når de så besøger det, elsker de det – og der er flere som har sagt, at de kunne tænke sig et lignende toilet. At blive helt omfavnet af træ giver jo en helt speciel ro.
