Thomas Nordquist og Emilie Elleby Frantzen
© Styling: Caisa Leifsdotter, Foto: Morten K. Sørensen

Har du en svaghed for pasteller, så er Thomas og Emilies villa i Valby et regulært farveparadis

En klassisk villa i Valby har fået en nænsom overhaling, således at husets sjæl og fineste detaljer er bevaret, imens indretningen tager udgangspunkt i moderne design, speciallavede løsninger og pastelfarver, der accentuerer hinanden.

Det tog Thomas Nordquist godt fem måneder at overtale Emilie Elleby Frantzen til at kigge på den forsømte villa i Valby, hvor det regnede ned gennem kvisten på førstesalen, og tiden havde stået stille i årtier. Mest fordi de allerede boede i, hvad de betragtede som deres drømmelejlighed i hjertet af Frederiksberg. Dog var de begyndt at få en smule åndenød med to små, energiske børn – og i øvrigt to lige så energiske forældre.

– Lige nøjagtig i huset her så vi et væld af muligheder for at forme et personligt hjem, der kunne møde vores behov som familie, men stadig respektere tiden og husets ånd. Her kan vi cykle til vores gamle kvarter på ti minutter, men har stadig villaidyllen og de gamle æbletræer – og det var nok det, der i sidste ende overbeviste os, fortæller parret.

LÆS OGSÅ

Huset skulle kunne rumme familien uden at blive kæmpestort og vigtigst af alt tilføre det uderum, de savnede ved at bo i lejlighed. Da de endelig tog beslutningen om at flytte, blev deres lejlighed på Frederiksberg solgt på fem dage, og de stod pludselig over for et renoveringseventyr, der skulle gå rigtig stærkt. De havde renoveret deres daværende lejlighed ad flere omgange og havde derfor samlet en vis erfaring med de mange valg, der skal tages.

Denne gang allierede de sig med en dygtig entreprenør, og på godt fire måneder fik huset en overhaling af dimensioner. Selve timingen for huskøbet var dog lidt skør set i bakspejlet.

Begge stod midt i opstarten af hver deres virksomhed og havde temmelig meget om ørerne. Så ret hurtigt rakte de ud til indretningsarkitekt og møbeldesigner Caisa Leifsdotter, hvis arbejde de havde fulgt på Instagram. Det opkald var den bedste beslutning i processen, erklærer de. Caisa trådte til med det samme og afkodede lynhurtigt parrets ønsker, og hvilken retning de gerne ville i. Hun udviste samme ærekærhed for husets alder og sjæl og tegnede et meget smukt køkken og badeværelse, som familien nyder hver eneste dag.

– Vi var fra starten også fast besluttede på kun at renovere de elementer og rum, som trængte til det. Et nyt køkken, badeværelse og gæstetoilet ville tilføre den største værdi i vores hverdag. Der er nogle farver, der har fulgt os igennem årene, bl.a. blå. Så der var ikke så meget tvivl om, at køkkenet skulle have en lys blå tone. Sammen med de gule nuancer i marmorpuslespillet på badeværelsets gulv blev de to rum mere eller mindre toneangivende for resten af huset, fortæller de.

Huset var svært medtaget ved overtagelsen, men viste sig også at byde på nogle vidunderlige gaver. Fx det sorte terrazzogulv, der gemte sig under et slidt kokostæppe i vindfanget. Og så er der den kæmpestore musling, som blev fundet i havens høje græs – den gik fra fuglebad til kunstværk i stuen. De originale detaljer som trægulvene, der er lagt i forskellige mønstre i hvert rum, skydedøren med facetslebne glas i entréen og det blyindfattede vindue med farvet glas i stuen bliver værdsat højt.

– Vores smag er drevet af følelser. Vi skal helt banalt kunne mærke det i maven, hvad enten det drejer sig om en spisebordsstol, en kaffekop eller kunst til væggene. Vores hjem består af mange organiske, bløde former, og vi har klart en forkærlighed for ting, der har eksisteret længe og bærer et godt håndværk i sig. Men vi har også brug for at trække indretningen ud af fortiden ved at tilføre nutidige elementer som eksempelvis søjlen i stål til vores spisebord, der er designet af Caisa Leifsdotter. Den tilførte noget helt genialt til marmorpladen fra 1980’ernes Italien, siger Emilie.

Et andet eksempel på at tilføre indretningen noget nutidigt, samtidig med at sjælen og husets ånd bevares, er loftslamperne i køkken og bad, som Emilie har lavet sammen med en stukkatør, der støbte en form, der passede sammen med en mundblæst opalkugle fra Flos. Det blev et personligt og i øvrigt langt mindre kostbart alternativ til mange af de loftslamper, der ellers havde været oppe at vende. Det var en større opgave at finde kunst, som begge kunne lide, så i lang tid var væggene gabende tomme. Men i Christiane Spangsbergs værker fandt parret et fælles fodslag samt i den seneste tilføjelse til væggene, et værk af Jakob Steen, som var den brik i stuens puslespil, de ikke vidste manglede.

LÆS OGSÅ