Arkitektparret har tegnet et bæredygtigt drømmehus

Det bæredygtige hus med kig til havnen. På den lille grund lå der oprindelig et autoværksted. Det er nu erstattet af Heidi Lynge og Bram Andersens hus, der fordeler sig på tre etager med samlet 114 m², og hvor der øverst er udgang til en tagterrasse. Facaden er beklædt med akaciespån, der er vedligeholdelsesfrit de næste 90 år.

Heidi Lynge er arkitekt, som sin mand, Bram Andersen, og de har tegnet deres hus sammen.

Fiskere, akademikere, musikere, offentligt ansatte og arkitekter – du finder det hele og mere til i Sydhavnens gamle fiskerihavn i København, hvor en mangfoldig flok af nybyggere har pustet nyt liv i det upolerede område. Et par af dem bor her i det smukke, høje træhus med udsigt til vuggende fiskerbåde og summende liv.

Der er stor variation i fiskeri-havnens selvbyggerhuse, og der er lidt klondike over området. Endnu.

Heidi Lyng og Bram Andersen er begge arkitekter, og da de skulle rykke fra Aarhus til København, ledte de i første omgang efter en lejebolig. På et tidspunkt dukkede der et nyt område op under deres boligsøgning.
– Vi faldt over et lille sort hus med billeder fra havnen og de grønne områder omkring og tænkte; hvad er det her – er det en fejl? Bram kørte over og kiggede, og det endte med, at vi boede til leje her, til vi fik et tip om en bolig, beretter Heidi.

Den lyse spiseplads i køkkenet i underetagen får masser af dagslys oppefra og fra vinduerne mod havnen. Bænkene med opbevaring under er selvbyg, hvortil Heidi har syet puderne, ligesom Bram har lavet lampen over bordet. Vintage- stolene er håndsnedkererede.

Det karakteristiske sofasæt fra 1950'erne er designet af Bent Ruda, og det er Heidis næste ompolstrings-projekt.

Et gammelt autoværksted i eternit, stilladsplader og to tons stål var til salg. Grunden var kun frimærkestor, men med en god placering i første række mod vandet. En spændende udfordring for Heidi og Bram, der så grundens iboende begrænsninger som en udfordring og god anledning til at tænke ud af boksen.

Soveværelset ligger i forbindelse med stuen på anden etage. Trappen fører ovenpå til en lille hems med udgang til tagterrassen, hvor der er kig ud over havnen. Ovenlys trækker dagslys ned gennem midten af huset, der har en åben etage- adskillelse. Denne type opdeling giver familien en fornemmelse af at være sammen, selv hvis de opholder sig på forskellige etager.

Få fritstående møbler har fået plads i det kompakte hus, hvor indbyggede løsninger og opbevaring ellers er nøgleordene. Men et af dem er den smukt patinerede Jetsonstol af Bruno Mathsson, som parret har arvet. Brams mor, Anne Brodersen, er tekstilkunstner og har vævet tæppet på væggen.

Troldtektplader giver god akustik, og er brugt på alle lofter. Gulvet i stuen er lagt med birkefinerplader, som giver et lyst indtryk.

– Fordi grunden er så lille, måtte vi tænke i højden, og vi brugte meget tid på at finde ud af, hvordan vi kunne skabe et hjem, der åbnede sig vertikalt frem for horisontalt, som jo er mest normalt. Samtidigt måtte vi tænke fleksibilitet ind i alle kvadratmeter, så vi fik mest ud af rummene. Vi har altid selv bygget møbler, så det var ikke svært, og i bund og grund er Bram og jeg nok bare nogle legebørn. Huset kalder vi for træhytten, for det har været som at bygge en legehytte i et træ. Vi har leget mange af løsningerne frem, med spændende vinkler og kig til hinanden på tværs af etager, som vores ældste søn på fire år også trives godt i, siger Heidi.

Kig fra hemsen ved tagterrassen ned til stuen, hvor nedgangen også fungerer som lysskakt.

køkkenet er fra Ikea med bordplade i krydsfiner belagt med klassisk grøn linoleum fra Forbo. Keramik med mange glasurer af Trine Fournais og Hannah Koppel giver spil til farveoplevelsen.

Mens Heidi især har haft øje for funktioner og selve oplevelsen af hjemmet, er det Bram, der er materialenørden, og som har fordybet sig i bæredygtige byggemetoder, materialer, farver og overflader.

– Vi har forsøgt at bygge bæredygtigt, med masseovn og solfangere, så vi kan bo billigt og have et varmt hus isoleret med træfiber. Ovenlys trækker dagslys ned i midten af huset som en skorsten af lys, og vi har ingen sydvendte vinduer, så vi har ikke problemer med overophedning. Vi har nok tænkt mere form og funktion end æstetik – men holdt op mod æstetiske valg, forklarer Bram, der som Heidi har forkærlighed for lys og træ. Det ses indenfor med umalede Troldtekt-lofter, gulve og indbyggede møbler i birkefiner. Udenfor er huset beklædt med smukke akacietræspån, som ikke kræver vedligeholdelse de næste 90 år.

Huset er opvarmet med en masseovn, der står i køkkenet som et stort bankende hjerte i vintermånederne, hvor det fordeler varme på tværs af etagerne. Den åbne trappeløsning er monteret med sort jern, der som et grafisk værk snor sig op mod stuen, hvor Heidi er på vej op med yngste, Flint, på armen. I nederste plan er gulvene i poleret beton, der er slidstærkt og praktisk, når familien slæber sand ind fra havnen og stranden.

På tagterrassen er der plads til hyggelige middage med vennerne eller bare til en stille kop kaffe i solen.

Det høje træhus ligger i første række mod vandet, og udsigten fra tagterrassen er helt særlig med kig til det lokale havnemiljø, og videre ud på resten af byens havnelinje.

– Vi ser nok meget huset som et studie. Vi havde nogle ideer, og det er godt at se, at de fleste af dem faktisk fungerer, selvom vi var spændte på, om de ville. For vi bor ret tæt og kompakt, men også enormt privilegeret med masser af lys og mange skræddersyede løsninger, forklarer Bram, som har fundet inspiration i de klassiske høje og smalle hollandske langhuse, men også i de pladsoptimerede japanske boliger.

Der er tænkt i ærlige materialer igennem hele huset. Også her på badeværelset, hvor gulvet er lagt med terrazzo, og bordpladen i lyst træ underbygger udtrykket fra de øvrige rum. Bademøblet og væglampen er lavet af parret selv.

En udsigt til det grønne. Parret valgte området, fordi det står i kontrast til de plejede og kultiverede parker, som ellers præger byen.