Se hjemmet, som er indrettet med japanske trends

Verdenskunstner & arkitekt bor i et hus der forbinder øst & vest

Leiko Ikemura er født i Japan, men bor nu i Berlin med arkitekten Philipp Von Matt. Oplev et hjem, der også er et kreativt værksted.

Trappen er husets helt forbløffende flotte installation, som samtidig også forbinder bygningens mange funktioner. Arkitekten Philipp von Matt var inspireret af Andrea Palladios Scala Ovata i Venedig. Han bor sammen med den fremtrædende kunstner Leiko Ikemura, som snart er udstillingsaktuel hos Galerie Mikael Andersen i København. Lysekronen fra 1930'erne er fra Murano og 3,2 meter lang – der skal store dimensioner til for at syne af noget i det store rum.

Leiko Ikemuras atelier er arkitektonisk inspireret af det lysindfald, som Enshu Kobori lavede i Koho-et tempel i Kyoto omkring år 1600. Kaninskulpturen ved siden af Leiko hedder Usagi Kannon 1m og er lavet af patineret bronze.

Klare referencer til en japansk livsstil

Leiko Ikemura er en verdenskunstner. Hendes rødder er japanske, og de har stor indflydelse på den kunst, hun udfører, men inspirationen kommer også fra Europa, hvor hun har boet i mere end 40 år. Især Spanien, Schweiz og Tyskland. Øst møder Vest. Vi har besøgt hende og manden, arkitekten Philipp von Matt, i et hus i Berlins Mitte, som er bygget til dem selv. En kreativ bygning, som samtidig er et hjem. Hvor en utrolig smuk og veludført spiralformet betontrappe fører op til husets fire etager med hendes atelier nederst, hans studio over, hvor modeller af huset afslører, at han selv har tegnet det, og så den
private lejlighed øverst med terrasser til begge sider, så Berlins tage kan beundres, og lyset vælder ind. Indretningen har klare referencer til en japansk livsstil med enkle møbler, spisebord i japansk lærketræ, badekarret er som skåret ud af et badehus i Østen, og den grandiose samling af tøjdyr i soveværelset overrasker. Rundt omkring står japansk keramik – nogle yderst kostbare objekter skabt af nogle af Japans ypperste mestre, som blander sig med kunstnerens værker, både malerier, skulpturer og fotografier.

Det farverige maleri hedder Sinus Spring og knytter sig til nogle fotografier, Wim Wenders lavede nær Fukushima, og på fotomaterialet fandt han sinuskurver som følge af strålingen, der beskadiger filmmaterialet. Det blev for nylig udstillet sammen med Leikas billeder på Brandenburg Gate Foundation.

Omvæltning giver inspiration til kunst

Leiko Ikemura blev født i Tsu i Japan i 1951. Efter nogle år på universitetet i Osaka tog hun til Sevilla i Spanien og studerede kunst i en tid, hvor Franco og fascismen var ved at slippe taget i landet. Hun har tilfældigt eller skæbnemæssigt studeret og arbejdet steder, hvor der er sket omvæltninger. Også i Schweiz i 1980’erne, hvor unge krævede reformer, og siden over Køln til Berlin i 1988, lige før murens fald. Omvæltninger giver brændstof til hendes kunst, og da Japan i 2011 blev ramt af en tsunami, fik det afgørende betydning for de skulpturer, hun efterfølgende skabte, hvor nogle ligner afrevne lemmer eller dyr i smerte. Der optræder mange feminine væsener i hendes kunst. Nogle ligner mytiske gudinder fra en svunden tid, andre dyr som fx kaniner med lange ører og menneskelige ansigter, der græder – et symbol på en universel sorg. Bjerget er et tilbagevendende element i kunstnerens malerier og tegninger. Uanset om det er camoufleret af en tyk tåge eller præsenteret i baggrunden i en lys atmosfære, er det det centrale emne i mange af Ikemuras landskabsmalerier. Måske symboliserer bjerget livets sejr over døden, men kunstneren er som de fleste andre kunstnere ikke meget for at komme med tolkninger af de meditative og drømmeagtige japanske landskaber. Hun arbejder i mange materialer, bronze, keramik, fotografier og malerier. Hun er inspireret af Cezanne, Odilon Redon og Emil Nolde, hvor hun omkring sidstnævnte har skabt en række værker, som resulterede i en udstilling og en stor bog, der handler om de to kunstneres forskelligheder og ligheder. Hun har også undervist og har været professor på Berlins kunstuniversitet og er stadig professor på Joshibi-universitetet i Kanagawa.

Stuens enkle indretning får karakter af nøje udvalgt kunst og keramik. Loftlamperne er fra Foscarini, og gulv- lampen fra 1950'erne er designet af det schweiziske par Rosemarie og Rico Baltensweiler. De grønne stole af Gabriele Mucchi lavet for Poltrona Frau står over for den klassiske Alvar Aalto-sofa på et kelimtæppe. Leiko Ikemuras maleri på væggen hedder Berlin Horizon og er malet i 2013 med tempera på burlap.

Køkkenet er fra Strato Cucine, som er blevet tilpasset parrets krav. I vinduet ses farvet glas fra Murano og mundblæste glas fra Japan.

Træplanken er en såkaldt Yaku-sugi i træ fra Yakushima. Det lugter godt, og møllene kan ikke lide det! Keramikken på denne planke er fra venstre mod højre en 'tsubo' af mester Nozomi Shinohara fra Shigaraki, en teskål af mester Goro Suzuki og en dango (dumpling) lavet af den berømte kunstner Jun Kaneko fra Omaha.

Keramikken på de to nederste billeder er samlet gennem årene, og nogle er blandt andre af mester Kuroemon Kumano. Han sendte dem en dag for at udtrykke sin taknemmelighed til Leiko for at undervise hans søn ved Berlins Universitetet for Kunst.

Lampen Colonia hænger over bordet og blev designet i 1958 af Wilhelm Wagenfeld. Bordet har Philipp von Matt selv designet af fire træplanker fra et elmetræ, der blev fundet nær Nagoya i Japan. Det er uden skruer eller lim. Thonet-vintagestole bliver gjort mere komfortable med puder lavet af gamle kelimtæpper fra nær Antalya. Blomsterfotoet på hylden, der læner sig op ad væggen, er af Leiko fra 2009. Den med katten er af Seiichi Furuya, og den lille tegning på sidebordet af Michel Würtle efterfølges af en pre-Columbian-keramikstatue og en litografi ved Neo Rauch. På gulvet ses nogle af Leikos typiske skulpturer

Et kig ned i entreen med en stor subopotte af Goro Suzuki ved siden af et fotografi af Teatro Olimpico af Andrea Palladio lavet af parrets ven Candida Hoefer.

Skoene står lige til at blive brugt uden for lejligheden.

I soveværelset danner udstoppede dyr en lille zoologisk have.

Badet kan nydes, mens regnen falder eller solen skinner på de små træer i den mikroskopiske japanske have.

Philipp Matts studio er indrettet med Carlo Mollino og Arne Jacobsens stole. Modellen på gulvet viser den omfattende solo-udstilling af Leiko Ikemura, der åbner den 17. januar 2019 i Tokyo på intet mindre end 2000 m².

Haven er dedikeret og designet til at berolige atmosfæren i Leiko Ikemuras atelier – for at gøre det muligt for kunstneren at male i et roligt koncentreret miljø.

Huset er bygget af selvisolerende mursten og færdiggjort med gips i en naturlig sandfarve, der anvendes på lignende måde, som Mies van der Rohe brugte til boliger i Berlin. Dørene ligner det træværk, man finder i den gamle by Kanazawa i det nordlige Japan.

Det store værk Sinus Spring er et typisk landskabsmaleri af Leiko Ikemura. Drømmende et sted mellem det abstrakte og det figurative. Det lille væsen Tata er i bronze og et af de værker, som kunstneren har i sin egen samling – den hører nu til familien.

Leiko Ikemuras vil aldrig glemme hvor hun kommer fra

Hendes mand, Philipp von Matt, har haft sin egen karriere og blandt andre arbejdet for Jean Nouvel i Paris, men har nu egen tegnestue. Et af hans bygningsværker er den canadiske ambassade i Berlin. Han viser i sit studie den model, han har lavet til sin kone, så hun nemmere kan overskue den kæmpe udstilling på National Art Center i Tokyo, der åbner næste år på intet mindre end 2000 m². Dele af den flytter senere til Kunstmuseum Basel under bl.a. Art Basel. Så Øst møder igen Vest. Netop for at Leiko Ikemuras aldrig skal glemme, hvor hun kommer fra, har Philipp von Matt plantet bambus i gårdhaven, som kan ses fra atelierets tre rum. Så selv om Japan kilometermæssigt er langt væk, er det inspirationsmæssigt lige her.

D. 30. august åbner en udstilling med hendes værker hos Galerie Mikael Andersen i København. Se mere på mikaelandersen.com.