
Kig ind i Nørrebro-lejligheden, hvor køkkenet er placeret under trappen
"Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at lejligheden kunne fungere så godt, som den gør nu."
AfEfter at have været lejlighedens mørkeste rum er det nu det lyseste. Og her samles et miks af materialer og farver i et køkken, der som en genial detalje er lagt under en grafisk trappe.
Køkkenet hos Benedikte Helene Frank og Jonas Frank Johannesen er et kunststykke udi, hvad der er muligt i en lille københavnerlejlighed.
På indre Nørrebro bor it-direktøren Jonas Frank Johannesen og karrierekonsulenten Benedikte Helene Frank i en lejlighed på 117 m².
Lige rundt om hjørnet ligger Ravnsborggade med alle sine caféer og hyggelige butikker, hvor stemningen altid er let og levende. I køkkenet hos Benedikte og Jonas er der ro, men også en let stemning som i gaden med plads til lækker mad og gæster til drinks.