Spisebord og stole i herskabelig stil
© Foto: Stine Christiansen Styling: Glottipress

Det er ikke ofte, folk tager kvadratmeter fra et værelse for at lægge det til en entré. Men det er heller ikke ofte, man ser en entré som Nannas

Nanna Meyer ønskede sig et strejf af Paris i sit og familiens hjem, og med en ukonventionel og storslået arkitektur lykkedes det at skabe fuld wow-effekt fra det øjeblik, man træder ind i lejligheden.

Hjemme hos Nanna Meyer trængte de for nogle år siden til lidt forandring: mere samvær, færre gøremål. De sagde farvel til hus og have og alle de pligter, der følger med – og lidt til børnenes ærgrelse, til græsplæne og trampolin.

– Vi var i en periode i vores liv, hvor hverdagen med to børn og en hund gerne måtte være lidt lettere, og hvor vi gerne ville bruge tiden sammen som familie i stedet for i haven eller i kælderen, eller hvad der nu lige trængte til en kærlig hånd – der er noget hele tiden med et hus. Så det var tanken bag, da vi købte den her lejlighed, fortæller hun.

Nanna ønskede sig også noget mere moderne og stringent. Det fik hun hjælp af arkitekt Lasse Fragtrup til at realisere, for lejligheden i Charlottenlund, som familien havde købt af en ældre dame, der skulle på plejehjem, skulle renoveres fra top til bund. Den daværende grundplan var ret klassisk for sin tid – bygningen er fra 1928 – stor, men med mange mindre rum.

– Vi har taget alt ud. Eksempelvis kom man ind i en lille entré, hvor man kunne stå og dreje rundt om sig selv uden held til at finde et sted til at hænge jakken. Herude var også døren til vores soveværelse. Den blokerede vi og lavede i stedet en inde fra stuen. Vi lagde også noget af det rum til den nye indgang, forklarer hun.

LÆS OGSÅ

København møder Paris

Det er ikke så tit, man hører, at folk tager kvadratmeter fra et værelse for at lægge til en entré. Men det er heller ikke så tit, man ser en entré som denne. Her er brugt få arkitektoniske og indretningsmæssige elementer til at skabe en stor oplevelse.

– Jeg ville gerne have et miks, man kunne kalde “klassisk København møder noget moderne med et tvist af Paris”. Her skulle åbnes op, så man ikke blev klemt, så snart man kom ind ad døren. Køkkenet er det første, man kigger ind i, så derfor tænkte vi meget over, at alt skulle kunne gemmes væk, så det ikke ser rodet ud. Og spejlet er placeret, så når man træder ind, føles det, som om man kigger dybere ind i lejligheden, siger Nanna.

Parisertvistet er, foruden parketgulvet lagt i chevronmønster, selvfølgelig de smukke buer. De er tænkt ind i lejlighedens arkitektur som en måde at få volumen ind på og for at skabe fornemmelse af luft og plads, som familien var vant til fra deres hus.

De er sat i en bærende væg, så det var ikke helt gnidningsfrit at få dem etableret; der var store krav både til bygningsreglementet og til murerens håndværk. Og Nanna ville have dem så høje som muligt, så man fik en rigtig wow-oplevelse ved første øjekast – og det blev de, og det får man.

Køkken-alrummet var oprindeligt to rum: et lille køkken og en spisestue. Her blev væggen revet ned – man kan stadig se loftsbjælken – og funktionernes placering byttet rundt, så køkkenet nu ligger i den gamle spisestue og vice versa. Derfor var der også kun stuk i halvdelen af rummet, hvorfor Nanna valgte at få taget det ned og lavet nyt efter de originale fortegn i hele rummet. Det blev også tænkt ind i renoveringen, at visse møbler skulle have plads, som eksempelvis spisepladsen.

– Bordet og stolene er jo skulpturelle i sig selv, men i huset var de lidt gemt væk. Og vi havde sjældent pladerne på. Det er lidt ligesom at købe pænt porcelæn og så sætte det ind i skabet og kun tage det frem, når der er gæster. Vi ville have, at der skulle være plads til, at man kunne se vores møbler, og at de blev brugt, forklarer hun.

Stuen er det eneste rum, som der ikke er rørt ved. Men sofaen, designet af Gianfranco Frattini, er ny – den var et drømme- og nu skulle det være-køb. Også den er placeret, så man kan se den fra alle vinkler, og skriver sig ind i den overordnede stemning i hjemmet: en følelse af overskud.

– Der skal være plads til at udstille den og gå rundt om den, fordi den er så smuk både forfra og bagfra. Jeg valgte den for den bløde form, der også matcher buerne. Det er sjældent, at man har mulighed for at placere sin sofa sådan; ofte knalder man den op mod en væg. Men her gav det mening, fordi der i karnappen er udsigt og morgensol.

LÆS OGSÅ