Nok er julen kun lige begyndt, men december giver også anledning til reflektering på året, der gik og ikke mindst forberedelse til året, der kommer.
Det markeres blandt andet med en masse bud på, hvordan næste år kommer til at blive og se ud – særligt med udnævnelsen af de farver, der højest sandsynligt kommer til at dominere.
Her har farvevirksomheden Pantone, netop løftet sløret for deres valg af årets farve 2026, der allerede har vakt stor overraskelse og debat på sociale medier. For den er noget ganske særligt.
Pantone har nemlig valgt farven Cloud Dancer som årets farve 2026. Men der næsten mere end nuance end en farve, for Cloud Dancer er... hvid.
Det er ellers milevidt fra danske Dyrups bud på næste års farve, der er den gulgrønne Secret Safari.
Og det er også meget forskelligt fra Pantones valgt af Mocca Mousse som årets farve 2025, der fik flere på internettet til at løfte øjenbrynene over den brune farve midt i en tid, hvor farverne synes at få mere fylde. Brun har dog været en af årets helt store farver både i boligen og garderoben.
Derfor kan Pantone måske ramme helt rigtig igen. Og valget af hvid som næste års mest dominerende farve skal måske ses mere som en reflektering af tidsånden end en egentlig trend.
– I denne tid med forandring, hvor vi gentænker vores fremtid og vores plads i verden, er PANTONE 11-4201 Cloud Dancer en diskret hvid nuance, der lover klarhed. Kakofonien, der omgiver os, er blevet overvældende, hvilket gør det sværere at høre stemmerne fra vores indre jeg. Cloud Dancer er en bevidst forenkling, der forstærker vores fokus og giver frigørelse fra distraktionen fra ydre påvirkninger, udtaler Pantones administrerende direktør Leatrice Eiseman om årets farve 2026.
Hun peger altså på, at vi nu mere end nogensinde har brug for mere ro og reflektion omkring os, og at den hvide farve derfor står som perfekt symbol og lærred for netop det.
Udnævnelsen af den Cloud Dancer kommer dog midt i en tid, hvor flere og mere modige farver ellers for alvor er på vej tilbage i flere og flere og hjem efter årtier med kridhvide køkkener, gulve og lofter.
Men du skal altså pakke de hvide malerbøtter helt væk endnu, hvis det står til Pantone.