En smuk kombination af farverne orange, pink, bordeaux og turkis.
© Pernille Münster

Nyt malerværktøj gør farveprøver nemmere - og billigere - end nogensinde før

Nogle gange er noget så simpelt og smart, at man undrer sig over, det ikke er kommet til noget før. Sådan er et meget vel med denne nye dims, der meget vel kan blive din beste ven, hvis du også er vild med at lege med farver i dit hjem.

Har du også hang til farver på væggene, kender du med sikkerhed også til farveprøver, så du kan prøve farven af i forskelligt lys og på forskellige overflader, inden du tager den endelige beslutning.

Og mens der intet galt er i den lille spand, man køber hos farvehandleren, står man næsten altid tilbage med en sjat maling, der ofte ender med at stå at fylde på en hylde. Måske du også har tabt en sjat maling eller to på vejen.

Men det ser ud til at blive fortid med nyt værktøj, der gentænker den måde, vi laver farveprøver på.

LÆS OGSÅ

Farveprøve uden pensel

Nu kan du nemlig få farve- og malerprøver som tusch.

Farve- og malingvirksomheden Nordsjö står nemlig bare Nordsjö Colour Tester, der gør det nemmere end nogensinde at skulle prøve maling af på væggene.

Den lille dims fylder ikke meget mere end en æske mintpastiller, og kommer i 48 udvalgte farver - for eksempel farverne Loyal White, den grøngrå Dusky Paris og den sofistikerede grå Bright Calais. Med den indbyggede miniature malerulle, kan du altså nemt køre den over væggen og påføre malingen uden pensel eller potentielle pletter.

Det er ikke bare malingtuschen, der er lille – det er også prisen. For til bare 29 kroner kan de fleste farveelskere altså være med.

Næste skridt er, at der kommer en version, der nemt kan fyldes op, så du efterfølgende kan bruge den som et slags viskelæder på dine vægge, så du nemt og hurtigt kan fjerne skomærker eller andre ujævnheder.

Det vil samtidig også gøre det muligt at bestille enhver prøve direkte i tuschen hos en farvehandler, så du frit kan vælge mellem farverne fra ethvert mærke og ikke kun dem fra Nordsjö.

Indtil vi når dertil, må du altså "nøjes" med denne smarte version.

LÆS OGSÅ