Kig ind hos møbelsnedker Pauline Dahl, der selv har bygget alt i sin 44 m2 store lejlighed

Nøglen til at bo småt – men godt

– Det er sjovt at kigge tilbage, og jeg kan tydeligt se de forskellige læringsfaser i min uddannelse. Køkkenet var det første, jeg byggede, og jeg kan godt se, at lågernes placering, og hvordan visse ting liner op, ikke helt er, som jeg ville gøre det nu, siger hun.

Som alle, der bor småt, ved, er opbevaring og indbyggede løsninger nøglen.

Så efter at Pauline havde væltet en væg i det, der nu er køkken-alrum, fuldspartlet vægge, slebet gulve og sat køkken op, gjorde hun klar til at bygge den lange bænk langs væggen.

Alle materialerne blev klargjort på hendes daværende arbejdsplads hos Malte Gormsen, hvor hun var lærling i to år og svend i et år, og så blev bænken samlet i lejligheden. Den ser massiv ud, men faktisk er der lavet hulrum i den ene ende, hvor Pauline har sit værktøj.

I soveværelset har hun sat ny vindueskarm i og lavet to radiatorskjulere – den ene skjuler rent faktisk en radiator, den anden gemmer på en lille reol.

Som de fleste andre synes Pauline heller ikke, at et elskab er specielt pænt at kigge på, og her har hun kombineret to funktioner, idet det også har plads til sko i den ikkeeksisterende entré.

– Det gjorde rigtig meget for lejligheden at få det væk, siger hun.

Især skabenes design dominerer: De er lavet i oregon-fyrretræ med lister af egetræ, der har fået garvesyre og derfor har en næsten sort farve.

– Skabene var meget lysere, da jeg lige havde lavet dem. Det er sjovt at se, hvordan træet stadig står og arbejder, og det er ret specielt at få lov at følge mine design på den måde – jeg lærer rigtig meget af at se, hvordan det udvikler sig, siger hun om fyrretræet, der er gået fra at være sart gul til næsten at ligne lys teak.

Netop det, at træ er et levende materiale, man skal lære at forstå, inden man kan arbejde med det, var det, der tiltrak Pauline Dahl Nielsen til møbelsnedkeruddannelsen, der stadig er et meget traditionsbundet håndværkerfag.

– Da jeg begyndte på grundforløbet, var det oprindelig tænkt som mit sabbatår. Men jeg syntes lynhurtigt, at det var sjovere end at holde ferie og weekend, hvilket gjorde, at jeg fortsatte. Alt, man lærer, er videregivet mundtligt af ens mester, som har lært det af sin mester og så videre – det er viden, der går fra generation til generation. Hos Malte Gormsen fik jeg rammerne til at dygtiggøre mig og kun fokusere på håndværket i nogle år. Han er en af dem, jeg kender, der har allerstørst kærlighed til håndværket med fokus på holdbarhed, siger hun og fortsætter:

– Jeg har meget respekt for traditionen. Men det har også tændt en gnist i mig i forhold til at viderefortolke den viden og tilpasse den min verden og mit håndværk, til at stille flere spørgsmål og ikke bare gøre ting, fordi “det har man altid gjort”. Nu er jeg klar til kreativiteten, til at designe selv, sparre med kunder, fordybe mig i materialevalg og prissætninger – nu skal jeg bare lære en hel masse mere.