Jacobsens ikoniske hjem

Arne Jacobsen er en del af vores fælles kulturelle arvegods og har påvirket vores opfattelse af, at vi tilsammen udgør en nation af designbevidste individer. Vi flyttede ind i hans funktionalistiske hus i Charlottenlund for en dag med design anno 2017. Nogle med stærke rødder tilbage til mesterarkitektens tid.

1920’erne var på alle måder en brydningernes tid, en tid med nye opfindelser, nye metoder, materialer, ideer og visioner – en tid, hvor man tog afsked med det ”gammeldags” og konventionelle for i stedet at lade sig begejstre af nye muligheder.

Det var i den kontekst, at en af Danmarks største arkitekter og designere, Arne Jacobsen (1902-1971), begyndte at træde sine egne stier under indflydelse af de strømninger, der
 kom fra det europæiske fastland, hvorfra industrialiseringen, Walter Gropius, Bauhaus-
skolen, Le Corbusier og modernismen strømmede ud med ideer om en ny begyn
delse og en ny måde at være menneske i
 verden på.

Intet tydede på kunstnerisk karriere

Det lå ikke fra starten i kortene, at 
Arne Jacobsen skulle blive en af bannerfø
rerne for modernismen i Danmark. Han var
 født ind i en borgerlig familie på Østerbro i København, og ikke meget tydede på, at 
han skulle få en kunstnerisk karriere. Den
 unge Arne legede dog tidligt med tanken
 om at blive maler eller skulptør, og han 
var faktisk en habil akvarelmaler og tegner – et talent han havde arvet efter sin 
mor.

Der var dog ikke umiddelbart opbakning fra forældrene til et kunstnerisk virke,
 men de accepterede trods alt, at deres
 noget urolige søn kastede sig over arkitekturen. Det blev først til en mureruddannelsen og en tur forbi Teknisk Skole, hvor han dimitterede i 1924, inden han samme år kom ind på Kunstakademiets Arkitektskole.

Kaare Klint fik stor betydning

Her kom lærere som Kaare Klint og Kay Fisker med flere til at påvirke ham, indtil han tog afgang i 1927. Det stod tidligt klart, at Arne Jacobsen havde et ganske særligt talent, og allerede i midten af 1920’erne markerede han sig med design og ideer, der skulle komme til at bidrage til afslutningen af den romantiske danske nyklassicisme, som han var et barn af.

Han slog for alvor sit navn fast ved, sammen med vennen Flemming Lassen, at vinde en arkitektkonkurrence om Fremtidens Hus på byggeudstillingen i Forum i 1929. Konkurrencen var medvirkende til at gøre modernismen inden for arkitekturen til et tema, der også vakte lidt bredere interesse.

Arne Jacobsen understregede senere, at det runde fremtidshus var et fantasiprojekt. Han var i perioden først og fremmest inspireret af Le Corbusiers såkaldte hvide modernisme – en stilretning, som bl.a. kom til at præge det første hus, Arne Jacobsen byggede til sig selv, nemlig villaen på Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund, hvor han rykkede ind med sin familie, sin første kone, Marie, og deres to sønner i 1929.

Selvom vi i dag først og fremmest forbinder Arne Jacobsen med ikoniske stole som Ægget, Svanen, 7’eren og Myren, var han efter eget udsagn først og fremmest arkitekt. Hovedparten af hans møbler er således blevet til i forbindelse med byggerier, hvor han insisterede på at sætte sit fingeraftryk på både stort og småt.

Han brød sig ganske enkelt ikke om ordet designer og mente, at det var imprægneret med en tone af smartness, modeluner, småtingsafdeling og konjunkturfølsomhed. Kort sagt en titel, der let kunne være udtænkt i reklamebranchen. Sådan fremgår det af Carsten Thau og Kjeld Vindums omfangsrige bogværker om ham.

Visionær arkitekt

Han var til gengæld en visionær bygningsarkitekt. Det vidner Nationalbanken, Bellavista, Bellevue Teater, SAS Royal Hotel, Søholm-husene, Stellings Hus, Aarhus-, Søllerød- og Glostrup rådhuse samt en stribe private boliger om, hvor alt ned til bestik og dørhåndtag kom til at bære arkitektens fingeraftryk. Det mest markante eksempel er SAS Royal Hotellet, til hvilket mesteren tegnede både eksteriør og interiør. Men inden han begyndte at tegne bygninger i den skala, tegnede han et stringent og funktionalistisk hus til sig selv.

Selve huset var modernistisk og funktionalistisk, men møbleringen var gammeldags med antikke møbler, ægte tæpper og gardiner med kappe, som man ser på fotografiet her. Arne Jacobsen havde ingen anfægtelser ved at blande tingene. På den måde havde han en ret udogmatisk tilgang til arkitektur og indretning.

Det var ikke det første enfamilieshus, Arne Jacobsen tegnede – det var nemlig en klassicistisk villa til en professor i 1927. Det var til gengæld det første funktionalistiske hus med afsæt i det moderne industrisamfunds teknologiske landvindinger, han realiserede. Han valgte en trekantet grund på Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund, i et område, der blev udstykket i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Fascineret af botanik

Man ved ikke helt, hvorfor det lige blev her, familie slog sig ned – måske fordi hans svigerforældre havde et hus på den anden side af vejen. Måske faldt valget på denne plet, fordi området byder på en smuk natur med masser af vegetation – ikke uvæsentligt for Arne Jacobsen, der hele sit liv var fascineret af det botaniske univers. Forkærligheden for blomster og havearkitektur kom blandt andet til udtryk i akvarelmaleriet og i interessen for at fotografere planter.

På det arbejdsmæssige plan blev denne passion transformeret til en stribe tekstiler og tapeter, som blev til under et eksil i Sverige under 2. verdenskrig, hvor Arne Jacobsens jødiske baggrund for en stund tvang ham til at forlade Danmark.

Huset han bygger i Charlottenlund adskiller sig i høj grad fra kvarterets øvrige villaer. Først og fremmest i kraft af sine kubistiske og skarptskårne bygningskroppe, det flade tag, de store vinduespartier med stålrammer og lodrette sprosser, hjørnevinduer og de hvidmalede mure. Huset er i to etager og disponeret som en vinkelbygning med en en-etagers fløj med tagterrasse – en hvid ståltrappe forbinder tagterrassen med haven. Tagterrassen var en af funktionalisternes vigtigste markører og understregede udvekslingen mellem ude og inde, natur og arkitektur.

Ligger skævt på grunden

Husets ”skæve” placering på grunden og bygningskroppenes mange kanter og vinkler har referencer til kubismen, der er en af tidens toneangivende bevægelser inden for billedkunsten. Bygningen har set udefra en skulpturel karakter – ikke mindst takket være bl.a. den høje skorsten, som skærer sig gennem huset, samt det tynde betonhalvtag over hoveddøren, der er en af funktionalismens kendetegn.

Arne Jacobsens epokegørende hus er opført ad to omgange – først selv huset, der blev påbegyndt i 1928 og stod færdigt året efter – siden tegnestuen, der blev opført i 1931, og som gav den flittige arkitekt, der af mange blev betragtet som en sand arbejdsnarkoman, mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter i hjemlige omgivelser.

Det oprindelige hus er opført i teglsten, som er pudset op og hvidtet, mens tilbygningen med tegnestuefløj, garage og sammenbygget drivhus er etableret af beton med et tyndt lag puds, således at hele komplekset fremstår som et homogent hele. Arne Jacobsen ville gerne have bygget hele huset i beton, som var funktionalisternes foretrukne materiale, men Bygningsloven af 1889, der først blev ændret, efter at første etape af huset stod færdigt, forhindrede dette.

Udefra står huset som en eksponent for tidens nye strømninger, hvor ærlighed og funktion var i fokus. Indvendigt er huset på mange måder mere konventionelt – både i plandisponering og ikke mindst i forhold til selve indretningen. Her er flere referencer til den borgerlige villa, bl.a. det svungne gelænder og den centralt placerede pejs. Stueetagen rummer et køkken og tre stuer, mens førstesalen indeholder bad, pigeværelse og soveværelser – sidstnævnte med direkte udgang til tagterrassen.

Intet opgør med familiestrukturer

I modsætning til vennen og kollegaen, den kulturradikale arkitekt Poul Henningsens eget hus, er der her ingen tilløb til at udfordre måden at være familie på. Arne Jacobsen havde på mange måder stadig en borgerlig tilgang til tilværelsen – hvilket også tydeligt kom til udtryk i selve møbleringen af rummene.

Når man tænker på de avantgardistiske og nyskabende møbler, Arne Jacobsen tegner i løbet af 1950’erne, så overraskes man over at finde en næsten spidsborgerlig møblering: gardiner med kappe, møbler med snoede ben, antikke stole, ægte tæpper og nips og planter overalt. Et kig på gamle fotos viser, at Arne Jacobsen havde et ret udogmatisk forhold til indretningen. Han udtalte da også flere gange, at funktionalisme og hygge ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

Indvendig er det de små detaljer, der afslører, at man er trådt ind i et funktionalistisk hus. De synlige støbejernsradiatorer, de brede vinduer, de slanke vinduesrammer, de lodrette sprosser, ventilationsanlæggene under vindueskarmene og stålbordpladerne i køkkenet.

Huset, som nogle kritikere vil hævde ikke er den rene funktionalistiske vare, beviser blot, at Arne Jacobsen ikke var dogmatisk i sin tilgang til formgivning, han var heller ikke som PH og de andre kulturradikale venner ude i et politisk ærinde.

Han havde i stedet en forholdsvis pragmatisk tilgang til arkitekturen og så ikke nogen direkte forbindelse mellem ny arkitektur og politiske reformer. For Arne Jacobsen handlede funktionalismen om at løsrive sig fra stilistiske dogmer for i stedet at tage udgangspunkt i funktion og konstruktion. Derfor brød han sig heller ikke om begrebet funkis, som han mente gøglede med tomhed og funktionsløshed. Han foldede den hvide modernisme fuldt ud med Bellavista i Klampenborg. Arne Jacobsen blev boende i huset på Gotfred Rodes Vej frem til 1943, hvor han flygtede til Sverige.

Arne Jacobsens første hus, der er blevet fremhævet for sit arkitektoniske formsprog og sin egenart, og som regnes for et ikon i Arne Jacobsens internationale periode, blev sammen med have og havemure fredet i 1987 og købt og overtaget af Realdania By & Byg i 2005. Det er siden blevet restaureret af Søren Lundqvists Tegnestue i samarbejde med arkitekt og projektleder Per Troelsen i Realdania By & Byg, der bl.a. har anvendt gamle fotografier for at komme så tæt på det oprindelige hus som muligt.

Restaureret tilbage til original

Arne Jacobsens tegnestue har af senere ejere været anvendt til beboelse og var derfor blevet ombygget med køkken og bad. Den er nu ført tilbage, sådan at tilbygningen igen kan anvendes til liberalt erhverv. Køkkenet er, siden arkitekten fraflyttede, også blevet moderniseret og ændret, men er nu tilbageført så tæt på det originale som muligt. Anrettergangen, der i mellemtiden også var blevet fjernet, er ikke reetableret. Til gengæld er spindeltrappen i tegnestuefløjen genindsat. Den er tegnet med udgangspunkt i Arne Jacobsens trapper i Novo-bygningen i København.

Det færdigrestaurerede hus har været vist frem for offentligheden, der har kunnet komme ind og opleve et funktionalistisk hus med en helt unik historie – et stilstudie, som blev platformen for en stribe funktionalistiske byggerier i Danmark.

FAKTA:

• Arne Jacobsen opførte et modernistisk hus til sig selv på Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund i 1929.


• I 1931 blev der tilbygget tegnestue og drivhus.

• Husets størrelse er 367 m2/ heraf 112 m2 erhverv og 130 m2 kælder samt en garage på 20 m2.


• Grundens størrelse er 929 m2.

• Huset blev fredet i 1987 inkl. have og mur.

• Realdania By & Byg køber huset i 2005.

KILDER:

• Realdania By & Byg


• Arkitekt, ph.d. og adjunkt på Kunstakademiets Arkitektskole, Peter Thule Kristensen

• Arne Jacobsen af Carsten Thau og Kjeld Vindum


• Den Danske Arkitektur af Anne-Louise Sommer

BILLEDE Arne Jacobsens første bolig, som han tegnede til sig selv, har stadig spor af ham. Det ses i detaljer rundt omkring i huset – lige fra dørhåndtag, reoler og til stikkontakter.

Halvtaget over hoveddøren er perforeret med runde huller med indbygget glas, der sender lys ned foran indgangspartiet. De tynde halvtage var et typisk element i funktionalistiske huse. Realdania udlejer huset i dag – se mere på realdania.dk.

Vindueskarmene i dagligstuen står stadig som på Arne Jacobsens tid – og lige som dengang er de skabt til masser af potteplanter. Kaktusser og grønne planter er fra Greenify. Stem, vase, 799,95 kr., Menu.

Bonaparte lounge lænestol i gråt velour, fra 28.995 kr., Gubi.

Velourpude, Christina Lundstrøm, 499 kr., Personlig.

Sidebord i amerikansk valnød, fineret sort MDF og kobber. Bordet er justerbart i højden. 2199 kr., Noyer.

Haze Trey, 499 kr., Ferm Living. Krystalglas, 299 kr. og karaffel 899 kr., Louise Roe.

Nomad Rug, vendbar og også til udendørs brug, 749 kr., Ferm Living.

På pejsen: Kaktusprint, A4 fra Studio Joop inklusiv ramme. 399 kr., Niedziella & Friends. Fotoprint fra FotoFactory, Svinkløv inklusiv ramme, 720 kr., Niedziella & Friends. Trædrejet skål, 1300 kr., Nyt i Bo. Grøn krystalvase, 799 kr., Louise Roe. Sparedyr, 299 kr., Kähler. Socket occasional lamp, 1495,95 kr., Menu.

Charlottenborg 2-seater, AJ-25, 17.259 kr., Sika-Design.

Leaf Botanic Pude, 319 kr., Au Maison.

Lille vintagelænestol med frynser, 3200 kr., Personlig. Rund velourpude fra Christina Lundsteen, 549 kr., Personlig.

Triiio-sofabord med røgfarvet glas på egetræsstel, 8495 kr., Brdr. Krüger. Puf, 5695 kr., Gubi.

Standerlampe VL38 designet af Vilhlem Lauritsen, 4495 kr., Louis Poulsen.

Nomad Rug Large Dark Blue I 100 % recycled polyester. God til udendørs brug, 749 kr., Ferm Living.

Alle kaktusser og grønne planter fra Greenify.


På bordet: Unico urtepotteskjuler i farven heather, 499,95 kr., Kähler. Bordskåner, Dew Trivet i messing fra Skultuna. 1785 kr., Niedzella.

Spisebord i røgbejdset eg med linoleumsplade, designet af Hans J. Wegner, 14.700 kr., Getama.

Myrestole i forskellige træsorter, designet af Arne Jacobsen, 3246 kr. for Myren med 4 ben og 3496 Kr. for Myren med 3 ben, Fritz Hansen.

Y-lampe i bruneret messing, 14.450 kr., Anour.

Gulvlampe i amerikansk valnød, kobber og sort MDF, 2499 kr., Noyer.

På bordet: Cylinda-line, 50th years Anniversary edition, tekande, designet af Arne Jacobsen, 1999 kr., Stelton. Cylinda-line, 50th years Anniversary edition, sukkerskål, designet af Arne Jacobsen, 499 kr., Stelton. Vandkara el, 249 kr., Ferm Living. Skærebræt i amerikansk valnød (med lille holder i hvid corian), 849 kr., Noyer. Messingskeer, 199 kr. pr. stk., Louise Roe.


I vindueskarm: Alle kaktusser og grønne planter er fra Greenify. Echasse Vase, 3495 kr., Menu.

Øverste hylde: Dinnerware-skål fra 199,95 kr., Menu. Mintgrøn vase, designet af Arne Jacobsen, 749 kr., Design Letters. Manhattan-bakke, 1599 kr., og skål i medium, i blankpoleret rustfrit stål, 749 kr., Georg Jensen.

Midterste hylde: Mundblæste champagne-saucers, sæt af to stk. 249 kr., Ferm Living. Unico grå skål, 499 kr., Kähler.

Nederste hylde: Manhattan-isspand og tang 1299 kr., samt lille skål i blankpoleret rustfrit stål, 499 kr., alle Georg Jensen. Unico, grønt fad, 799 kr., Kähler Design.

Bellevue Floor Lamp AJ7, designet af Arne Jacobsen, satin polished brass. 6995 kr., &tradition.

Rund velourpude, 549 kr., Christina Lundstrøm, Personlig.

Classic Cushon i botanic green, 599 kr., Elvang.

Long Scarf i 100 % silke fra Ellis and Ivy, 350 kr., I blame Lulu.

Septembre one-seater, 19.995 kr., Menu.

Kaktusser fra Greenify.

Catch Loungestol, designet af Jaime Hayon, fra 12.995 kr., &tradition.

Classic Plaid i Botanic Green, 849 kr., Elvang.

Herman Chair, 1999 kr., Ferm Living.

Miniaturestole, Ægget og Svanen, 250 kr. pr. stk., Minimii.

Thule Stool i røget eg og sort læder fra Lovewood, 2300 kr., Nyt i Bo.

I vinduet: Skandinavian Design Tapet, designet af Arne Jacobsen, 78 euro pr. rulle., Wall Vision.

Lille Hover bowl i marmor, 499,95 kr., Menu.

Grønt penalhus i præget læder fra Viking, 127 kr., Viking.

Cube candleholder i messing, 499,95 kr., Menu.

Justerbar blyantspidser, 103 kr., Viking.

Viskelæder, 12 kr., Viking.

Bog om Arne Jacobsens design udgivet af Dansk Møbelkunst, 150 kr., Designmuseum Danmark.

Flowers-blyanter, 79 kr. for tre stk., Design Letters.

Duftlys, 129 kr., H&M Home

Conekt bord i massiv røget eg og røget egefiner samt beslag i messing, designet af Mogens Lassen i 1975 / by Lassen 2016. 14.995 kr., by Lassen.

Masculo Chair 7695 kr., Gubi.

På bordet: AJ bordlampe i lys petroleum, 5195 kr., Louis Poulsen. Dusty Blue small Plant Box, 499 kr., Ferm Living. Beplantning af Svigermors Skarpe Tunge, Bo Büll. Arne Jacobsen miniature hus, mål: 62 x 43 x 42 cm, 4000 kr., produceres på bestilling, Minimii. Notesbog, 79 kr., Design Letters.

På gulvet: Skandinavian Design Tapeter i mønstre designet af Arne Jacobsen, 78 euro pr. rulle., WallVision.

Daybed med hynder i stof designet af Alfredo Häberli, 13.700 kr., By Klip Klap.

Daybed i sortlakeret egetræsramme uden hynder, 10.700 kr., By Klip Klap.

På hynden: Fern pude, 349 kr., Au Maison. New Norm Dinnerware, kop, 99,95 kr., Menu. Notesbog, 79 kr., Design Letters. Beads cushion, 40 X 60 cm, strikket i 100 % bomuld. 599 kr., StrikAholic. Myrtle pude, 349 kr., Au Maison. Plaid, 1699 kr., Fritz Hansen.