Arne Jacobsens ikoniske hjem

Kaare Klint fik stor betydning

Her kom lærere som Kaare Klint og Kay Fisker med flere til at påvirke ham, indtil han tog afgang i 1927. Det stod tidligt klart, at Arne Jacobsen havde et ganske særligt talent, og allerede i midten af 1920’erne markerede han sig med design og ideer, der skulle komme til at bidrage til afslutningen af den romantiske danske nyklassicisme, som han var et barn af.

Han slog for alvor sit navn fast ved, sammen med vennen Flemming Lassen, at vinde en arkitektkonkurrence om Fremtidens Hus på byggeudstillingen i Forum i 1929. Konkurrencen var medvirkende til at gøre modernismen inden for arkitekturen til et tema, der også vakte lidt bredere interesse.

Arne Jacobsen understregede senere, at det runde fremtidshus var et fantasiprojekt. Han var i perioden først og fremmest inspireret af Le Corbusiers såkaldte hvide modernisme – en stilretning, som bl.a. kom til at præge det første hus, Arne Jacobsen byggede til sig selv, nemlig villaen på Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund, hvor han rykkede ind med sin familie, sin første kone, Marie, og deres to sønner i 1929.

Selvom vi i dag først og fremmest forbinder Arne Jacobsen med ikoniske stole som Ægget, Svanen, 7’eren og Myren, var han efter eget udsagn først og fremmest arkitekt. Hovedparten af hans møbler er således blevet til i forbindelse med byggerier, hvor han insisterede på at sætte sit fingeraftryk på både stort og småt.

Han brød sig ganske enkelt ikke om ordet designer og mente, at det var imprægneret med en tone af smartness, modeluner, småtingsafdeling og konjunkturfølsomhed. Kort sagt en titel, der let kunne være udtænkt i reklamebranchen. Sådan fremgår det af Carsten Thau og Kjeld Vindums omfangsrige bogværker om ham.

Visionær arkitekt

Han var til gengæld en visionær bygningsarkitekt. Det vidner Nationalbanken, Bellavista, Bellevue Teater, SAS Royal Hotel, Søholm-husene, Stellings Hus, Aarhus-, Søllerød- og Glostrup rådhuse samt en stribe private boliger om, hvor alt ned til bestik og dørhåndtag kom til at bære arkitektens fingeraftryk. Det mest markante eksempel er SAS Royal Hotellet, til hvilket mesteren tegnede både eksteriør og interiør. Men inden han begyndte at tegne bygninger i den skala, tegnede han et stringent og funktionalistisk hus til sig selv.

Selve huset var modernistisk og funktionalistisk, men møbleringen var gammeldags med antikke møbler, ægte tæpper og gardiner med kappe, som man ser på fotografiet her. Arne Jacobsen havde ingen anfægtelser ved at blande tingene. På den måde havde han en ret udogmatisk tilgang til arkitektur og indretning.

Det var ikke det første enfamilieshus, Arne Jacobsen tegnede – det var nemlig en klassicistisk villa til en professor i 1927. Det var til gengæld det første funktionalistiske hus med afsæt i det moderne industrisamfunds teknologiske landvindinger, han realiserede. Han valgte en trekantet grund på Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund, i et område, der blev udstykket i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Fascineret af botanik

Man ved ikke helt, hvorfor det lige blev her, familie slog sig ned – måske fordi hans svigerforældre havde et hus på den anden side af vejen. Måske faldt valget på denne plet, fordi området byder på en smuk natur med masser af vegetation – ikke uvæsentligt for Arne Jacobsen, der hele sit liv var fascineret af det botaniske univers. Forkærligheden for blomster og havearkitektur kom blandt andet til udtryk i akvarelmaleriet og i interessen for at fotografere planter.

På det arbejdsmæssige plan blev denne passion transformeret til en stribe tekstiler og tapeter, som blev til under et eksil i Sverige under 2. verdenskrig, hvor Arne Jacobsens jødiske baggrund for en stund tvang ham til at forlade Danmark.

Huset han bygger i Charlottenlund adskiller sig i høj grad fra kvarterets øvrige villaer. Først og fremmest i kraft af sine kubistiske og skarptskårne bygningskroppe, det flade tag, de store vinduespartier med stålrammer og lodrette sprosser, hjørnevinduer og de hvidmalede mure. Huset er i to etager og disponeret som en vinkelbygning med en en-etagers fløj med tagterrasse – en hvid ståltrappe forbinder tagterrassen med haven. Tagterrassen var en af funktionalisternes vigtigste markører og understregede udvekslingen mellem ude og inde, natur og arkitektur.

Ligger skævt på grunden

Husets ”skæve” placering på grunden og bygningskroppenes mange kanter og vinkler har referencer til kubismen, der er en af tidens toneangivende bevægelser inden for billedkunsten. Bygningen har set udefra en skulpturel karakter – ikke mindst takket være bl.a. den høje skorsten, som skærer sig gennem huset, samt det tynde betonhalvtag over hoveddøren, der er en af funktionalismens kendetegn.

Arne Jacobsens epokegørende hus er opført ad to omgange – først selv huset, der blev påbegyndt i 1928 og stod færdigt året efter – siden tegnestuen, der blev opført i 1931, og som gav den flittige arkitekt, der af mange blev betragtet som en sand arbejdsnarkoman, mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter i hjemlige omgivelser.

Det oprindelige hus er opført i teglsten, som er pudset op og hvidtet, mens tilbygningen med tegnestuefløj, garage og sammenbygget drivhus er etableret af beton med et tyndt lag puds, således at hele komplekset fremstår som et homogent hele. Arne Jacobsen ville gerne have bygget hele huset i beton, som var funktionalisternes foretrukne materiale, men Bygningsloven af 1889, der først blev ændret, efter at første etape af huset stod færdigt, forhindrede dette.

Udefra står huset som en eksponent for tidens nye strømninger, hvor ærlighed og funktion var i fokus. Indvendigt er huset på mange måder mere konventionelt – både i plandisponering og ikke mindst i forhold til selve indretningen. Her er flere referencer til den borgerlige villa, bl.a. det svungne gelænder og den centralt placerede pejs. Stueetagen rummer et køkken og tre stuer, mens førstesalen indeholder bad, pigeværelse og soveværelser – sidstnævnte med direkte udgang til tagterrassen.

Intet opgør med familiestrukturer

I modsætning til vennen og kollegaen, den kulturradikale arkitekt Poul Henningsens eget hus, er der her ingen tilløb til at udfordre måden at være familie på. Arne Jacobsen havde på mange måder stadig en borgerlig tilgang til tilværelsen – hvilket også tydeligt kom til udtryk i selve møbleringen af rummene.

Når man tænker på de avantgardistiske og nyskabende møbler, Arne Jacobsen tegner i løbet af 1950’erne, så overraskes man over at finde en næsten spidsborgerlig møblering: gardiner med kappe, møbler med snoede ben, antikke stole, ægte tæpper og nips og planter overalt. Et kig på gamle fotos viser, at Arne Jacobsen havde et ret udogmatisk forhold til indretningen. Han udtalte da også flere gange, at funktionalisme og hygge ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

Indvendig er det de små detaljer, der afslører, at man er trådt ind i et funktionalistisk hus. De synlige støbejernsradiatorer, de brede vinduer, de slanke vinduesrammer, de lodrette sprosser, ventilationsanlæggene under vindueskarmene og stålbordpladerne i køkkenet.

Huset, som nogle kritikere vil hævde ikke er den rene funktionalistiske vare, beviser blot, at Arne Jacobsen ikke var dogmatisk i sin tilgang til formgivning, han var heller ikke som PH og de andre kulturradikale venner ude i et politisk ærinde.

Han havde i stedet en forholdsvis pragmatisk tilgang til arkitekturen og så ikke nogen direkte forbindelse mellem ny arkitektur og politiske reformer. For Arne Jacobsen handlede funktionalismen om at løsrive sig fra stilistiske dogmer for i stedet at tage udgangspunkt i funktion og konstruktion. Derfor brød han sig heller ikke om begrebet funkis, som han mente gøglede med tomhed og funktionsløshed. Han foldede den hvide modernisme fuldt ud med Bellavista i Klampenborg. Arne Jacobsen blev boende i huset på Gotfred Rodes Vej frem til 1943, hvor han flygtede til Sverige.

Arne Jacobsens første hus, der er blevet fremhævet for sit arkitektoniske formsprog og sin egenart, og som regnes for et ikon i Arne Jacobsens internationale periode, blev sammen med have og havemure fredet i 1987 og købt og overtaget af Realdania By & Byg i 2005. Det er siden blevet restaureret af Søren Lundqvists Tegnestue i samarbejde med arkitekt og projektleder Per Troelsen i Realdania By & Byg, der bl.a. har anvendt gamle fotografier for at komme så tæt på det oprindelige hus som muligt.

Restaureret tilbage til original

Arne Jacobsens tegnestue har af senere ejere været anvendt til beboelse og var derfor blevet ombygget med køkken og bad. Den er nu ført tilbage, sådan at tilbygningen igen kan anvendes til liberalt erhverv. Køkkenet er, siden arkitekten fraflyttede, også blevet moderniseret og ændret, men er nu tilbageført så tæt på det originale som muligt. Anrettergangen, der i mellemtiden også var blevet fjernet, er ikke reetableret. Til gengæld er spindeltrappen i tegnestuefløjen genindsat. Den er tegnet med udgangspunkt i Arne Jacobsens trapper i Novo-bygningen i København.

Det færdigrestaurerede hus har været vist frem for offentligheden, der har kunnet komme ind og opleve et funktionalistisk hus med en helt unik historie – et stilstudie, som blev platformen for en stribe funktionalistiske byggerier i Danmark.

Halvtaget over hoveddøren er perforeret med runde huller med indbygget glas, der sender lys ned foran indgangspartiet. De tynde halvtage var et typisk element i funktionalistiske huse. Realdania udlejer huset i dag – se mere på realdania.dk.

Vindueskarmene i dagligstuen står stadig som på Arne Jacobsens tid – og lige som dengang er de skabt til masser af potteplanter. Kaktusser og grønne planter er fra Greenify. Stem, vase, 799,95 kr., Menu.