
Møbelmesteren Poul Kjærholm var også marmormester
Architectmade lancerer ny Kjærholm marmorskål i eksklusiv sort Nero Marquina marmor inspireret af original 250 kilo tung Kjærholm-skål.
Af — 19. oktober 2016PK-Marble og PK-Bowl
PK-Marble er en skulpturel skål i familie med Poul Kjærholms PK-600 og PK-Bowl.
PK-600 er en gigantisk marmorskål på 60 x 30 cm, som Poul Kjærholm designede til rådhuset i Frederecia. Skålen vejer 250 kilo. PK-Bowl er en mindre version (15x15-7) i granit. Kjærholm designede den i 1963.
Den nye skål, PK-Marble, som designbrandet Architectmade nu lancerer, kombinerer PK-600's tidløse Nero Marquina marmor med PK-Bowls funktionelle størrelse. Indersiden er slebet i en blød afrundet kurve, og den blanke overflade reflekterer lys, der rammer den.
Udenpå er skålen kantet og rå og viser det upolerede materiale, som er Poul Kjærholms varetegn. Det feminine bløde står i kontrast til det maskuline rå.