'Danmarks næste klassiker'-deltagere om karrieren efter seer-successen

Deltagerne fra 'Danmarks næste klassiker' fortæller om deres syn på, hvordan de har prøvet og stadig prøver at forny den danske designtradition.

Danmarks næste klassiker

Leveret af: Monday Media

© Nicolai Skov

En eftermiddag med Danmarks næste klassiker

BO BEDRE har deltaget i en spændende eftermiddag arrangeret af Ro Collection, hvor fokus var nye designtraditioner og godt håndværk.

Deltagerne fra 'Danmarks næste klassiker' deltog også, og i den anledning talte vi med dem om deres oplevelser med programmet, og hvad fremtiden bringer for deres design.

Anders Engholm

Leveret af: Monday Media

© Nicolai Skov

Anders Engholm

Vinderen Anders Engholm lægger ikke skjul på, at han havde en klar forventning om, at programmet ikke var noget for ham.

– Min aller største frygt det var, at man blev puttet ned i en konservativ kasse, fortæller Anders Engholm og fortsætter:

– Men et tidspunkt går det op for mig, at jeg er blevet castet for den person, jeg er, og det design jeg har lavet tidligere. Og da det går op for mig, finder jeg ud af, at jeg kan være mig selv, og hvis jeg optræder som mig selv på tv, så må folk kunne lide mig eller lade være. Og det gav en vis ro til at optræde foran et kamera.

Det var svært at dele sin proces med et kamera i hånden eller en kameramand i ryggen, da han aldrig har talt ind i en telefon før og lagt op på de sociale medier. Men det blev en rigtig god ven og et værktøj, som han kunne tage med videre. Og det er bare én af rigtig mange ting, som han har fået ud af at være med, fortæller Anders.

– Hvordan har det været bagefter?

– Jamen det var sådan, at jeg var heldig at vinde det første program, og der rigtig mange, som tager fat i mig efterfølgende. Og helt overvældende så fortsætter den interesse, og jeg føler virkelig, at alt og alle man møder på sin vej, har set det her program. Det er positivt, og jeg har kun mødt varme, fortæller Anders Engholm og fortsætter:

– Da jeg så vinder det endelige program og stolen får titlen 'Danmarks næste klassiker', så er der et døgn, hvor man bare lever på en sky, og det bliver ved i et par dage, hvor min telefon bare rasler i lommen hele tiden, og det tikker ind med lykønskninger og søde mennesker, som jeg aldrig nogensinde har drømt om fandtes.

Eva Fly

Leveret af: Monday Media

© Nicolai Skov

Eva Fly

Eva Fly driver i dag firmaet Bly Studio med sin partner Anne Brandhøj. Efter at have reflekteret over deres deltagelse i programmet, føler de, at programmet mangler en lille tilføjelse omkring deres materialevalg:

– Jeg tror, at det vi manglede at få med på tv, det var, at materialevalget har vi valgt, fordi det er den plasttype, som kan genanvendes mest effektivt. Det kan omsmeltes uden at det mister sine egenskaber, forklarer Eva Fly.

I programmet valgte de blandt andet at designe en skammel, som skulle sprøjtestøbes. Tankerne bag det var at benytte et plastmateriale, som ikke havde været genanvendt, men som kan genanvendes.

– Det vil sige, at man kan tage den her skammel og putte den direkte i plast-genanvendelsescontaineren, og så bliver alt genbrugt, forklarer Anne Brandhøj.

I forhold til deres fremtidsplaner, fortæller de, at de er i gang med at finde en producent, og håber, at det kan lykkes på en eller anden måde.

Mathias Falkenstrøm

Leveret af: Monday Media

© Nicolai Skov

Mathias Falkenstrøm

Mathias Falkenstrøm fortæller, at der har været et stort fokus på bæredygtighed, både i programmet, men også hos flere af de store producenter. Det har fået ham til at tænke over bæredygtigheden i fremtiden:

– Jeg tror egentlig, at det næste bliver, at man begynder at forholde sig kritisk til det her med recycling og upcycling. Altså, at man begynder at tænke over, om det overhovedet er så godt, eller om der er en bedre måde at gøre det på? Måske er det bedre at lave det i træ? Og det, tror jeg, er det næste step, fortæller han og fortsætter:

– Ikke fordi, at det, vi allerede gør, er skidt, men bare at man begynder at forholde sig lidt kritisk til det. Det er i hvert fald det, som jeg selv er blevet klar over.

Din meget flotte lampe, har du ikke snart en producent til den?

– Nej ikke endnu, jeg har også prøvet et par stykker. Og det er jo også det her med, at man skal smede, mens jernet er varmt. Det har også bare været en virkelig hård omgang, så det her med at skulle kæmpe videre efter. Men jeg håber virkelig, at det lykkes, der er mange som efterspørger. Jeg håber og tror også på det - det er bare lige at finde det rigtige match, fortæller han.

Mette Bentzen

Leveret af: Monday Media

© Nicolai Skov

Mette Bentzen

Ifølge deltageren Mette Bentzen skal dansk design reflektere vores tid og det mindset, som ikke blot eksisterer i dansk design, men i hele verden. Man kan ikke længere definere, hvad der er dansk design, for det hele flyder sammen både nationalt og internationalt.

– Jeg synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at man gør det, som man er god til, og som kan give mening for andre. Så godt design kan gøre vores hverdag lettere, forklarer Mette Bentzen.

Derudover forklarer hun, at spændende kunst skal bevæge os som menneske, og at hun derfor finder det interessant at blande design og kunst.

– Vi har fået rigtig stor tilbagemelding på de ting, vi havde med i fjernsynet og det har været enorm interessant læsning, for det er rigtig spændende at høre, hvad det egentlig er, folk skriver. Og jeg har syntes, at det har været enormt vildt at læse, hvor bevæget folk egentlig bliver, og hvor meget de lever sig ind i selve processen, fortæller Mette Bentzen.

Deltagelsen i 'Danmarks næste klassiker' har inspireret flere seere til at samle deres kreativitet op igen. Derudover har en design- og billedkunstlærer på et gymnasium meldt ud, at hun nu ønsker at benytte Mette Bentzens tankegang og designproces i sin undervisning.

– Og tænk sig at blive genstand for undervisningsmateriale, det er da fantastisk, uddyber Mette Bentzen.

Martin Egede Colberg

Leveret af: Monday Media

© Nicolai Skov

Martin Egede Colberg

Deltageren Martin Egede Colberg ønsker at forny dansk design stille og roligt - ikke nogen revolution, men nærmere en evolution.

– En af de ting, som jeg har lært af at deltage i programmet, det er, at man bare skal lade folk klaske idéer op på væggen, og så må man godt lade dem sidde. For idéer der ikke rigtigt holder, de glider simpelthen ned af sig selv, fortæller Martin Egede Colberg, som i programmet blandt andet forsøgte at designe et møbel igennem dampbøjning.

– Da tv-programmet havde kørt, så skrev de til mig fra PP Møbler og sagde, 'det der, det var bare super fedt, Martin, og hvis du skal lave noget mere dampbøjning, så kom op til os', fortæller han

– Hvad er planerne så fremover?

– Vi har flere unge danske designere, som er på vej ind i fronten hos os, og som vi skal lave møbler sammen med. Så kan jeg stå lidt mere i baggrunden og være med til at udvikle på de her ting, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Og det er jo så heldigvis det, som jeg er landet i nu, forklarer Martin Egede Colberg.

LÆS OGSÅ