
Louise & Andreas' elegante døråbninger i funkisvillaen er nogle af de flotteste, vi har set
"Der er dage, hvor vi føler, at vi er i Italien, fordi arkitekturen skaber læ for vind, samtidig med at der er sol."
AfLouise Buus Kaus og Andreas Kaus Jensen faldt pladask for den velbevarede funkisvilla i Snekkersten, der har en historie som Nordsjællands første fladtagshus.
Parret har renoveret huset for at gøre det mere funktionelt for en familie på fem, men med respekt for byggestilen og de originale detaljer. Se det flotte og gennemtænkte resultat her.
Arkitektoniske træk, masser af karakter og originalitet var udgangspunktet, da Louise Buus Kaus og hendes mand, Andreas Kaus Jensen, for fem år siden ledte efter en ny bolig, der skulle huse dem og deres tre børn.
Derfor var det kærlighed ved første blik, da parret stødte på et etplans funkishus, bygget i 1936 af arkitekten Mogens Rützou.
Hylderne, der er snedkereret af Skjærbækholler, skaber plads til en udstilling af glas og keramik fra bl.a. Unum og Royal Copenhagen.
Soveværelset er husets mørkeste og mest svale rum. Den gamle stol ved siden af sengen er en original Magnus Læssøe Stephensen-stol, som Louise fandt på et loppemarked og malede i farven Nordic Breeze fra Jotun Lady. Sengegærdet med fransk flet er fra Ilva, og sengetæppet fra Broste Copenhagen er en bryllupsgave. Den grønne pude er syet af vintagestof, og billedet er fra Atelier Cph.
Udearealet er fuldt af mange forskellige hyggekroge og hjørner. I indhakket her er der indrettet et loungehjørne med bløde hynder og en vintagekurvestol. Langs muren er der lavet et bed til dekorative figenplanter.
På en sommerdag kan det føles som at være i syden, fordi huset ligger så godt på grunden, og arkitekturen skaber læ for vinden og udnytter sollyset og varmen optimalt. Parret har selv tegnet og bygget terrassen i gule klinker fra Klinker Outdoor. Havemøblerne i teak er fra FDB Møbler og designet af Thomas Alken.