Funkisvillaer i 30'erne - i dag - og i morgen

Alt om funkisvillaer

Her på siden kan du finde al mulig information om funkisvillaer. Du kan både stille og rolig læse videre eller springe til det indhold, der mest optager dig, via disse links:

1. Funkisvillaens historie
2. Le Corbusiers funktionalistiske manifest
3. Arne Jacobsens egen funkisvilla
4. Vedligeholdelse af funkisvillaer

Funkisvillaens historie

Hvide kubistiske kasser - det er det, vi i Danmark forbinder med 1930'ernes funkis. Finder man en tandlægehvid funikisvilla af denne art på ejendomsmæglernes websider, kan man dog være nogenlunde sikker på, at den ikke er fra trediverne.

Den hvide funkisvilla var nemlig så skrigende moderne i Staunings Danmark, at den kun appellerede til et meget indforstået publikum. Senere blev stiltrækkene dog flittigt kopieret, og i dag er en spritny hvid funkisvilla noget af det hotteste, der findes, på boligmarkedet.

Funktionalismen i Europa

Det var i slutningen af tyverne, at funktionalismen slog ned i Danmark under den funky, fælleskandinaviske betegnelse - funkis. Ude i Europa havde det allerede længe rumlet i undergrunden. Sære prunkløse bygninger i stål og beton inspireret af industriens æstetik var skudt op i Frankrig og Tyskland. I funktionalismen var netop funktionen i højsædet i stedet for ornamentikken. Idealet var lette, lyse og mere humane bygninger til det moderne, motoriserede menneske.

Til toppen

Le Corbusiers manifest

Den internationale funktionalismes godfather, schweizeren Le Corbusier, opstillede i 1926 fem punkter, som den moderne arkitektur skulle leve op til. De fem punkter er af eftertiden ofte blevet opfattet som funktionalismens manifest. Flere af disse punkter er udført direkte i Arne Jacobsens egen villa i Ordrup krat fra 1929. Her er funktionalismens fem bærepiller ifølge Le Corbusier:

1. Den opløftede bygning: Med bærende søjler løfte bygningen op fra jorden.
2. Det frie plan: Frihed til at organisere rummene efter behag
3. Den frie facade: Frihed til at modellere facaden efter behag
4. Det lange vinduesbånd: Bringe naturen ind i bygningen med lange ubrudte vinduespartier
5. Taghaven: Genskabe den natur, som grundplanen har inddraget.

Til toppen

Arne Jacobsens funkisvilla

Ude i Ordrup krat tæt på Dyrehaven i København ligger der flere Arne Jacobsen-villaer. Det er gode, gedigne villaer i tegl og med saddeltag og andre solide træk fra datidens herskende byggetraditioner. Der er villaer, der minder om små engelske cottages. Nogle har schweizerhyttetræk og en enkel ligner næsten til forveksling et moderne L-formet typehus med pagodeformet tegltag.

Det er meget formfuldendte boliger, men der er alligevel ikke det store europæiske, modernistiske sus over dem. Med en enkelt undtagelse.

Fascination af skibsfart og industri

Villaen ligger hist, hvor vejen slår en bugt på Gotfred Rodes vej 2. Det er også Arne Jacobsen, der er arkitekten bag. Her har Arne Jacobsen dog været sin egen bygherre, for den hvide funkusvilla er hans eget hus bygget i 1929.

Huset er en kridhvid, asymmetrisk funkisvilla med tagterrasse, fladt tag og fravær af ornamentik. Der er også blandt andet i jerntrappen til tagterrassen og i de smalle jernvinduer reminiscenser af funkis' fascination af skibsfart og industri. Alt er, som det sig hør og bør for en fuldbåren funkisvilla.

Bagudskuende og moderne

På flere punkter er villaen dog bagudskuende. Murværket på hovedhuset ligner beton, som var den internationale funktionalismes store kærlighed. I virkeligheden er muren dog udført i teglsten med hvidpudset facade. Grundplanen i stuetagen med tre retvinklede stuer og køkken adskiller sig heller ikke meget fra traditionel rumopdeling i det bedre borgerskabs villaer på denne tid

Til toppen

Vedligeholdelse af funkisvillaer

Robert Lau er arkitekt med speciale i energisikring af boliger og en erfaren bygningsekspert inden for traditionelle og historiske bygninger. Han fremhæver den pudsede snydebeton, som Arne Jacobsen benytter i sin egen funkisvilla, som en ret stor bevaringsmæssig fordel.

• "Når man i Danmark i funkistiden arbejdede i beton, kopierede man byggeteknikken, der kom nede sydfra. Det betød, at noget af armeringsjernet i muren kom til at ligge for tæt på overfladen. Selve dæklaget var nemlig ofte for tyndt til vores meget aggressive vejrlig med mere kraftig regn og vind og større temperaturudsving end længere sydpå," fortæller arkitekt MAA Robert Lau.

Rustbeskyttelse af vinduer

Rustbeskyttelse af funkisvillaer er en særlig stor udfordring i funkisvillaer. fordi tredivernes funkishuse typisk var uisolerede, og vinduerne ofte var jernvinduer.

• "Ideologien var, at man ville have noget let og luftigt med store lysindtag i en spinkel konstruktion. Derfor brugte man gerne jernvinduer, hvor karme og rammer var meget smallere, end man kunne lave i træ. Men problemet er, at denne type vinduer ikke er kuldebroisolerede," fortæller Robert Lau.

Udskift ikke vinduer med træ

Robert Lau fraråder dog på det bestemteste at udskifte jernvinduerne med træ - for slet ikke at tale om at udskifte vinduerne med sprossede vinduer.

• "Få i stedet sat vinduerne i stand og lav en ordentlig forsatsrude til dem, måske med et dobbelt lag glas, så de kan sidde derude og være iskolde om vinteren. Hvis de er umulige at reparere, vil jeg anbefale at sætte nogle aluminiumsprofiler for eksempel fra HSHansen i. De er næsten ligeså smalle som jernvinduerne og dertil kuldebroisolerede, betoner Robert Lau.

Den indre vedligeholdelse

Den indvendige vedligeholdelse af funkisvillaer er en helt anden sag. Ofte er der nemlig slet intet at vedligeholde.

Hvis huset er kategoriseret som bevaringsværdig, gælder det altid kun det ydre. Hvis huset er fredet, så er det sandsynligvis sket så sent, at skiftende modeluner har udraderet de elegant lagte parketgulve eller kasseret de dengang stilskabende, fritstillede radiatorer. Køkken og bad er i hvert fald uden tvivl udskiftet mange gange til mere à-la-mode modeller.

Det indre i Arne Jacobsens villa

AJ's villa på Gotfred Rodes Vej 2 står på nær sit oprindelige køkken som noget helt unikt næsten intakt - både uden på og inden i. Selv havearkitekturen med det halvkugleformede træ står, som den store mester oprindeligt selv havde tænkt det. Villaen er totalfredet og blev i 2005 opkøbt og restaureret af Realdanias ejendomsselskab for udvikling og restaurering, Realea.

I dag lejes huset ud. Familier med egen tegnestue bliver foretrukket, så Arne Jacobsens egen tegnestue, der har til huse i en senere tilbygning i beton, stadig kan blive brugt til sit originale formål.

Læs mere om Arne Jacobsens funkisvilla i Ordrup krat og se, hvornår der er åbent hus og adgang for besøgende her.

Til topppen