Murermestervillaen: Alt du skal vide om det 100 år gamle fremtidssikrede hus

Murermestervillaens arkitektur

Murermestervillaen skylder sin fødsel og sejlivethed til foreningen Bedre Byggeskik, der blev stiftet helt tilbage i 1915. Foreningens bagmænd var en perlerække af tidens toparkitekter, blandt andet mændene bag mammutværker som Københavns Rådhus, Politigården og Grundtvigskirken.

Det var dog ikke monumentalbyggeriet, foreningen agiterede for, men derimod en enkel og velproportioneret byggestil præget af godt håndværk og en menneskevenlig grundplan.

Foreningen udgav blade og bøger og arrangerede foredrag, udstillinger og højskoleophold for videbegærlige bygmestre og andre byggerelaterede. Det mest kendte udtryk for bevægelsen er den såkaldte murermestervilla, der i dag næsten er synonym med Bedre Byggeskik, og som kan genfindes i stort set alle ældre danske parcelhuskvarterer.

Murermestervillaen som bevægelse

Murermestervillaen er også en markant eksponent for en tendens, der som et lyn fra en klar himmel slog ned i alle nordiske lande omkring tiden for Bedre Byggeskiks dannelse: Nyklassicismen.

I alle nordiske lande var arkitekterne nogle år forinden begyndt at finkæmme deres respektive lande for eksempler på en national og enkel byggekunst.

– I Sverige bliver det de røde træhuse fra Dalarne, der blev det ursvenske, fortæller arkitekt og tidligere rektor ved Arkitektskolen i Århus, Niels-Ole Lund.

– I Finland fandt arkitekterne et træhus i Karelen, og det blev så nationalhuset. Nordmændene hittede på en speciel vikingestil, som de så byggede hoteller og stationer i. I Danmark cyklede arkitekterne til Møgeltønder og så på landbyhuse og kirker. Der var endog et berømt råb, der lød: 'Ned med Rom. Leve Møgeltønder'.

LÆS OGSÅ: Birgit og Runes murermestervilla i idylliske Fredensvang

Fra tegninger til murermestervillaer

Hjemvendt fra studierne i det daværende tyske grænseland og fra opmålinger af diverse andet almuebyggeri i provinsen såsom Skagens-husene, begyndte folkene bag Bedre Byggeskik at gøre arkitekttegninger af gedigne boliger tilgængelige for folket.

Der blev produceret mange forskellige typer af tegninger, der kunne rekvireres gratis af bygherrer og murermestre igennem foreningen Bedre Byggeskik.

Det var dog murermestervillaen, som vi kender den i dag, der står tilbage som indbegrebet af bevægelsen.

Murermestervillaens stormflodssikrede krybekælder

Den altmodische kælder eller krybekælder, der hører til i de fleste murermestervillaer, er ifølge Hans Clement på længere sigt måske hustypens bedste overlevelsesgaranti.

– Jeg kan principielt godt lide et hus med krybekælder, fordi det gør det svært for skimmelsvampene at bide sig fast, og de er noget af det værste, vi kan få i vores bolig. I dag er krybekælderen dog ved at gå helt ud af brug, for det er langt nemmere og billigere at bygge med terrændæk. Men over de sidste 30 år er vandspejlet steget utroligt meget hertillands, så nogle steder står fundamenterne næsten under vand, og isoleringen er blevet våd, bemærker Hans Clement.

Parcelhusets svar på Noahs Ark

– Og når du har sådan et hus, der ligger og sukker nede i vandet, så har du svært ved at undgå svampesporer. Og det er ikke lige sådan at løfte et muret hus, ligesom lokalplanerne også som regel har sine højdebegrænsninger. Derfor er det en fordel, at mange murermestervillaer står relativt højt i terrænet. For jo højere du kommer op, jo tørrere vil din bolig være, pointerer Hans Clement.

Så ja – måske er murermestervillaen parcelhusets svar på Noahs Ark.

Den velproportionerede murermestervilla

Murermestervillaerne er præget af en afbalanceret sans for proportioner med rod i nyklassicismen i begyndelsen af det nittende århundrede. Nyklassicismen lader sig her hilse fra sig i panelerne omkring dobbeltdørene ud til haven.

Gulvene var ofte lagt med kvalitetstræ, der tit har stået for tidens tand. Mange er dog med tiden blevet lagt om. Denne stue ligner noget fra en herskabslejlighed med stukken i loftet og gipsrosetten ved lampeudtaget. Stuk var dog ikke et obligatorisk indslag i murermestervillaen. Enkelthed var idealet – ikke ornamentik.

LÆS OGSÅ Inspiration til indretning af herskabslejligheder.

Brændeovn i murermestervillaen

Murermestervillaerne er opført før fjernvarmens tid. Derfor er de udstyret med et velkalibreret skorstenssystem. Det gør det til en overskuelig opgave at forsyne boligen med ny brændeovn.

Alkoven i murermestervillaen

Alkove er ikke standardudstyr i alle murermestervillaer.

Men når den er der, giver den en unik charme til villaen. Så let er det dog ikke at møblere et rundt areal. Alkoven kan dog være en perfekt ramme om en unik designstol – som Poul Kjærholms PK22 på billedet.

Nyt køkken i en murermestervilla

Man skal lede længe efter et oprindeligt køkken i en murermestervilla. Moderne modulkøkkener er simpelthen mere praktiske end de medfødte, primitive snedkerkøkkener.

Som regel er der i køkkenafdelingen blevet taget en luns fra fadeburet eller andre nærvedliggende kvadratmeter til køkkenet. Storkøkkener med praktiske opbevaringskoncepter er bedre i tråd med hverdagen hos moderne familier. Køkken/alrum er der også blevet etableret mange steder.

Murermestervillaens have

En murermestervilla kan ikke tænkes uden sin have. Nogle gange er grunden ikke på mere end 600 kvadratmeter og store dele af dem er igennem årene blevet inddraget til forskellige udvidelsesprojekter. Der findes dog stadig murermestervillaer med rummelige og charmerende haver, som kan få den indre gartner frem i enhver.

Trappen til soveetagen

Trappen op til soveafdelingen på første sal er i mange murermestervillaer stadig bevaret intakt.

Som regel fremstår snedkerarbejdet som gedigent håndværk og noget, som de færreste ejer igennem årene har været fristede til at skaffe sig af med.

Skråvægge i murermestervillaer

Skråvægge og skunk kommer man ikke udenom i en murermestervilla.

I denne tv-stue på første sal kan man ved inddækningen ved vinduet se, at boligen er blevet ført up-to-date med mange ekstra millimeter rockwool i forhold til den oprindelige mere kuldskære isolering.

Det er sund energiplanlægning. De par centimeters gulvareal, der forsvinder, er ifølge byggesagkyndig Hans Clement ubetydelig i lyset af den energi- og miljømæssige forbedring, som isoleringen fremkalder.

Badeværelse i murmestervilla

Badeværelse var ikke noget, der hørte til i den oprindelige grundplan i murermestervillaen – og det var badeværelser på første sal i hvert fald slet ikke.

Selvom murermestervillaerne er små æstetiske perler, er de ikke fredede. Det er synd at skamfere stilen udadtil. Indadtil er der dog frit slag, og et badeværelse i højden med en mikroaltan er ingen helligbrøde. Det er ren herlighedsværdi.

Murermestervilla – epilog

Se de to boligreportager fra BO BEDRE om murermestervillaer, som vi bruger eksempler fra her på siden:

1. Kærlighed til keramik: "I en murermestervilla fra 1926 i København bor keramikelskerne og -samlerne Torben og Carsten Groth. De har indrettet sig stilsikkert med enkle møbelklassikere."

2. Privat designlaboratorium: "Kvinden bag trendbureauet Design Circus –og én af BO BEDREs faste stylister, Birgit Tarp, bor med sin familie i en skøn murermestervilla i Aarhus."