
Peter og Mettes murermestervilla vil til enhver tid overbevise tvivlere om, at tapet er magisk. Se bare
Efter en gennemgående makeover står den gamle murermestervilla som en absolut perle indrettet med unikke, farverige detaljer.
AfEn gammel murermestervilla i Charlottenlund har fået en gedigen makeover med indretningsarkitekt Nanna Wistofts kyndige hånd.
Hun har sørget for at indrette i tråd med husets ånd og fyldt det med fundne genstande og detaljer valgt på baggrund af familien historie.
Da parret Mette og Peter så den gamle murermestervilla fra 1933 for første gang, kunne de med det samme se, hvordan huset kunne blive til et fremtidigt hjem for dem selv og deres to piger.
Huset havde en god plantegning og en 135 m² stor kælder, som på sigt kunne blive omdannet til teenage-afdeling.
Huset var desuden velholdt og havde flere oprindelige detaljer såsom et smukt sildebensparket, fine sprossede vinduer med messinghængsler, en grøn glasmosaik og en smagfuld stuk.
Køkkenet er tegnet og designet af Nanna Wistoft og produceret i samarbejde med hendes faste samarbejdspartner, snedker Peter Ask. Udtrykket er enkelt, så der skabes en visuel ro i rummet, samtidig med at materialerne giver det varme og personlighed. Messinglampen er fra Anour, vandhanen fra Quooker, og ovn og vinkøleskab er fra Gaggenau.
Få udvalgte værker står frem i det smukke, enkle køkken. Billedet på væggen er en bryllupsgave, og vasen er af Peters barndomsvens mor, Pylle Søndergaard og unika kopperne er fra Peter Shire.
Gæstetoilet indrettet i et gammelt kosteskab i entréen. Vasken er designet af Nanna Wistoft og speciallavet i messing, så den passer ind i det lille badeværelse. Det lille vintage spejl er fra Italien. Duft-diffuser er fra Panpuri fra Novoti Nordic og håndklæderne er fra Geismars.
Badeværelset på førstesalen er også tegnet af Nanna Wistoft. De store fliser er keramiske fliser indkøbt hos Nannas faste levarandør Banio, og badeværelsesmøblet er tegnet i samme design som køkkenet, så der skabes en visuel sammenhæng på tværs af boligen. Valget af messingarmatur, håndklædevarmer m.m. passer til husets stil med messing-dørhåndtag og hængsler på vinduer osv.
Fra soveværelset har man en lille altan, hvorfra man kan se ud over haven. Gardinerne er fra Holkenberg Gardiner.
Terrassen skaber en blid overgang mellem udestue og have. Kurvestolene er fra Gubi.