Se det smukke rækkehus i Hellerup, der huser en imponerende kunstsamling

Parret, Birgitte og Andreas, har renoveret rækkehuset med sans for det gode håndværk og fine detaljer. På denne måde har de skabt et hjem med en øjeblikkelig følelse af veltilpashed.

Trine Joerck

— 21. september 2021

#boligreportager

350 m2 fyldt med dagslys

På en stille sidevej i Hellerup bor parret Birgitte og Andreas med deres tre små børn. På denne varme sommerdag står haven frodig og grøn, og et håndklæde og et par våde badebukser hænger henkastet over stakittet ved udendørsbruseren og vidner om et nyligt dyk i havet, kun et stenkast fra havelågen.

Træder man indenfor i huset, finder man store, åbne rum badet i dagslys, som strækker sig langs de hvide vægge i det mere end 350 m2 store hus. Fra det øjeblik ens rejse begynder fra havelågen, igennem forhaven, ind i entréen og rundt på husets etager, fyldes man af en følelse af sammenhængskraft og velvære.

Tidligere erfaringer har været en hjælp

Man kan mærke, at der er tænkt over tingene, tænkt over, hvordan man skaber et vellykket hjem for en familie på fem. Parret, som før har bygget om i et andet rækkehus på samme gade og også har boet i hus i England, har kunnet trække på tidligere erfaringer i forhold til at bygge det drømmehus, som de i dag bor i.

– Vi havde en masse erfaringer med os, fra første gang vi byggede om. Dengang gjorde vi det jo, før vi havde fået børn, så vi har lavet en del anderledes her, og vi vidste ligesom, hvad vi gik efter, forklarer parret.

Overalt i hjemmet finder man spændende kunstværker – de fleste er arvet fra Birgittes forældre, som var inkarnerede kunstsamlere, men her på førstesalen finder man to værker, som parret selv har erhvervet sig, nemlig John Kørner og et stykke fotokunst.

Flere vægge er væltet i husets stueetage, og nye bærende konstruktioner er opført. Det betyder, at man træder direkte ind i et stort lyst værerum, som består af både opholdsstue, køkken og spisestue samt nedgang til en anden spiseplads og et grovkøkken. Hjemmet er enkelt indrettet med en blanding af arvestykker, designklassikere som de to PK22-stole i udestuen, en sofa fra Botikken og et gammelt antikt sofabord fra Bolig & Brocante på Østerbrogade.

Kunstværker som den lille dansende messingfigur af Reinhound D'Haese på kaminen og den lille Robert Jacobsen-skulptur i vindueskarmen giver hjemmet personlighed og kant. Den grå silkelampe på gulvet er fra Aqua Creations, som Legio forhandler.

Plads til både voksne og børn

Mange af tankerne om ombygningen af det nye hus gik netop på børnene, og hvordan man kunne skabe de bedste betingelser for dem, samtidig med at man tog højde for de voksnes behov. I det nye hus er der derfor masser af plads foran huset, så børnene kan løbe direkte ind i haven og boltre sig, når de kommer hjem, mens forældrene kan gå ind i huset, pakke ud, lave mad osv.

Derudover har parret fået udgravet en høj kælder under huset, som ud over vinkælder, ekstra badeværelse og gæsteværelse også er indrettet til legerum for børnene, hvor de kan rode alt det, de vil, og være alene, når de har legekammerater på besøg.

Overalt er der tænkt over at hive dagslyset ind i hjemmet. Det ses bl.a. her, hvor en trappe fra køkkenet fører ned til endnu en spiseplads i den gamle garage, som er sikret masser af lys – bl.a. fra et ovenlys-vindue og fra store vindues- og dørpartier, som fører ud til en lille baghave. Skamlen PK33 er af Poul Kjærholm. Maleriet i udestuen er af Kasper Bonnén.

I grovkøkkenet går de samme køkkenelementer fra Kitchen Tailor igen, og her får de et spændende modspil fra lavasten fra Made a Mano og et billede af Kurt Trampedach og Günter Förg.

En helt ny rumfordeling

Et andet vigtigt forhold, som parret, i samarbejde med arkitekterne Aandahl og Boisen, gjorde meget ud af, var at sikre, at alle kvadratmeter i huset blev brugt. Det betød bl.a., at masser af vægge blev revet ned, nye bærende konstruktioner blev opført, og en helt ny rumfordeling blev skabt.

Således går man i dag ind i en åben entré, som hænger sammen med både køkken, spisestue og stue, som igen leder et halvt niveau ned – ned i en gammel garage, som er lavet om til endnu en spiseplads, et grovkøkken og et toilet, og som igen fører ned til kælder og legerum.

Der er et flow igennem disse åbne rum, som takket være det helt rette lysindfald gør det til en legende, lys og ubesværet fornemmelse at bevæge sig igennem.

Fra køkkenet går man ned til en lille hyggelig spiseplads, i hvad der tidligere var en gammel garage. Her kan man sidde ved et smukt gammelt plankebord på enten den indbyggede bænk eller Wegners Kinastole.

Det grå køkken fra Kitchen Tailor er lavet i træ med fyldninger på skabet og med messinggreb og -armaturer, så det passer til husets historie. For parret, som tidligere ville have valgt hvidt i hvidt, var et gråt køkken med en mørk bordplade et modigt valg.

"Der er ikke nogle kvadratmeter, som ikke bliver brugt"

Bevæger man sig ovenpå fra entréen, kommer man først op til børnenes etage, hvor de har hver deres værelse og eget badeværelse, og øverst oppe, i kvistværelset, finder man det skønneste lyse soveværelse med et stort, lækkert badeværelse til forældrene.

– Der er ikke nogle kvadratmeter her, som ikke bliver brugt, og vi har allesammen fået vores egne rum, så der er mulighed for både at være sammen og være hver for sig. Hjemmet hænger rigtig godt sammen, forklarer Andreas, og Birgitte tilføjer:

– Vi havde et rigtig godt samarbejde med arkitekterne, som også var dem, som vi brugte i det gamle hus. De har ligesom været med på vores rejse og kendte til vores behov.

Det klassiske udtryk får modspil på husets i alt fire badeværelser, som er prydet med forskellige farvestrålende lavastensfliser fra Made a Mano. Særligt badeværelset på førstesalen skiller sig ud med sin helt turkisblå farve. Det virker dog alligevel elegant og roligt, takket være de solide badeværelsesmoduler i træ og messingarmaturerne fra Toni Copenhagen.

Badeværelset øverst er det mest afdæmpede med sine støvede grønne fliser. Herfra kan parret iagttage morgenbadere på deres daglige gang ned mod havet i slåbrok og sandaler, hvilket skaber en følelse af at være på badehotel året rundt.

Modige valg

Netop fordi parret tidligere har været igennem en større renoveringsproces, har de også turdet træffe nogle mere modige valg – ikke kun i forhold til de store indgribende løsninger, som udgravning af kælder og ændring af husets bærende konstruktioner, men også på et stilistisk plan. Det kommer bl.a. til udtryk på badeværelserne, hvor farverige lavasten giver hvert badeværelse sit eget udtryk.

– Jeg tror ikke, vi før ville have valgt sådan et turkis badeværelse som det ovenpå. Men vi har ligesom haft lyst til at bryde lidt med, at alt skulle være hvidt i hvidt, selvom jeg er med på, at mange nok ikke vil mene, at vi har brudt med ret meget her, siger Andreas med et stort smil, og Birgitte fortsætter forklarende:

– Når vi stadig har så mange hvide vægge, så er det jo også, fordi vi har en del kunst, så derfor har vi heller ikke kunnet larme på alle parametre.

Det er sjovt at gå på kunstjagt i huset, for i hvert et hjørne og hver en krog gemmer der sig små skatte. Her en skulptur af Robert Jacobsen og et værk af en ukendt kunstner.

Soveværelset oppe i kvisten er parrets lille hule. Den hyggelige hulestemning er understreget af det bløde væg til væg-tæppe, som er dejligt at træde ud på om morgenen med bare tæer.

Kunstsamlingen har en særlig affektionsværdi

Det var vigtigt, at kunstsamlingen fik plads. Den har nemlig en helt særlig affektionsværdi for Birgitte.

– Samlingen har jeg arvet fra mine forældre, som desværre ikke lever mere. De var inkarnerede samlere, og min far var faktisk med til at stifte Det Danske Kunstsamler Selskab, som i sin tid var det første initiativ til at samle private kunstsamlere i Danmark.

– Mine forældre prioriterede kunsten over alt andet, og de ville hellere bo småt og så bruge alle deres penge på kunst – og det fra en meget ung alder. I dag er jeg meget taknemmelig for, at de har givet denne interesse videre til os, og selvom vi slet ikke dyrker det, som de gjorde, udvider vi da også indimellem samlingen med nye værker, fortæller Birgitte.

Et familiært nærmiljø

De familiære fortællinger og bånd synes i det hele taget at være vigtige for både Birgitte og Andreas, og derfor er de også begge glade for at have Andreas’ forældre boende på samme gade. I det hele taget er miljøet omkring rækkehuset meget familiært, og flere familier har boet på gaden gennem generationer.

– Vi elsker at bo her! Jeg kan godt lide den der følelse af, at du aldrig er alene, og at du har et miljø omkring dig. Vores datter løber ind til naboen, og hun har en veninde på den anden side af vejen. Det hele er meget nært. Folk passer på hinanden, siger Birgitte, og Andreas fortsætter:

– Vi kan ikke forestille os at skulle flytte fra det her! Og så kan man endda cykle på arbejde, for man er jo stadig tæt på byen. Vi har skov, vand, kaffebarer, by – det hele lige inden for rækkevidde. Det nyder vi virkelig!