Et stykke Brooklyn på Amager: Kom med ind i designparrets funktionalistiske bolig
Efter mange år i New York har designerne bag Bunn Studio, Louise Sigvardt og Marcus Hannibal, fundet sig til rette i en forstad til København, hvor de har renoveret et etplanshus fra 1960 og indrettet sig funktionalistisk med god plads til at fusionere hjemmeliv og arbejdsliv.
Af
Gardinerne er syet af Louises mor Marianne af Kvadrat-stoffet Ace, og sofaen er en vintage Wegner fra Getama
En lille bid af Brooklyn på Amager
Både navnet på deres designstudio og valget af deres nyrenoverede hjem er inspireret af Louise Sigvardt og Marcus Hannibals fem år i New York.
Bunn Studio er opkaldt efter en kanelsnegl – en cinnamon bun – fra deres lokale café i Fort Greene, Brooklyn, hvor de boede, imens de arbejdede for nogle af de bedste brands i hver deres respektive branche: Hun som designer på sko- og accessorylinjen hos det amerikanske modebrand Everlane, der er kendt for sit bæredygtige materialeforbrug og sin transparente produktionskæde, han som møbeldesigner hos Søren Rose Studio, OEO, Lewis Designers og Softline.
I Bunn-regi har designerparret bl.a. indrettet Brdr. Krügers showroom i København, designet tekstiler for Kvadrat og lavet møbler for Sibast Furniture.

Stuen er placeret i det hjørne, som er en del af en tilbygning – det var bl.a. detaljer som pejsen muret op i brune sten og den smalle travertinvindueskarm, som var med til at overbevise Louise og Marcus om huset. Sofaen hedder Red Stone og er en prototype, de selv har lavet i forkromet stål med Atom-tekstil fra Kvadrat og Icon Coffee-læder fra Sørensen Læder. Stolen er Brdr. Krügers Ferdinand. De steder, hvor der ikke er stengulv, er der lagt planker af natureg fra Dinesen.

Designerne Marcus Hannibal og Louise Sigvardt.
Boligjagt
De rykkede tilbage til Danmark i 2020, først til en lejlighed på Vesterbro, hvorfra de gik på jagt efter et hus.
– Vi var begge blevet inspireret af at bo i Fort Greene, som lå et godt stykke fra, hvad de fleste tænker som New York. Kombinationen af at være lidt tilbagetrukket fra centrum af byen og området, som havde brownstone-huse, passede os rigtig godt. Så det blev også målet for vores boligjagt, da vi landede tilbage i København. Udfordringen var at finde et hus, som havde samme fornemmelse, og som ikke var alt for renoveret, da vi havde en drøm om at skabe vores helt eget, fortæller Louise Sigvardt.

Louise og Marcus' hjem er fyldt med ting, de har fundet på rejser i hele verden, og imens de boede i Brooklyn. Som her, hvor vaserne er fra Mexico, vintagebænken er fundet i New York, og det håndlavede sisaltæppe er fra England. Vindueskarmen er lavet af Dinesens natureg af overskudstræ fra gulvet. Bænken bliver brugt hver dag: Når man tager sko på om morgenen, til at stille indkøb på om aftenen og til gæsters overtøj

Spisepladsen bliver udgjort af et bord, der er sat sammen af et Eames-stel og en bordplade, som parret selv har fået lavet, og stole fra henholdsvis Brdr. Krüger og Mattiazzi. På bordet står en skål af Helge Sigvardt, og pendlerne over bordet såvel som gulvlampen er fra Flos. Reolen med porcelæn og køkkengrej er lavet af overskudstræ fra Dinesen-gulve. Værket ved siden af er af Sara-Vide Ericson.
Kastrupgård
Valget faldt på Sydamager i et roligt kvarter på en lukket vej. Kastrupgård med sine store træer og en have fyldt med kunstværker er lige rundt om hjørnet, og vandet ligger også tæt på.
Foruden beliggenheden var det husets “no-nonsense”, som Louise og Marcus faldt for: Det er i et plan, og der bliver ikke spildt plads på en trappeskakt eller brugt tid på den daglige transport op og ned, og så er der et stort, sydvendt vinduesparti, som giver både en utrolig mængde lys og en god forbindelse til haven.
Overraskende velvalgte materialer talte også for huset, såsom en tilbygning, hvor brændeovnen er bygget i mørkebrune mursten, og hvor der er en smal travertinvindueskarm.

Louise og Marcus kunne ikke finde et køkken, de kunne lide, og endte med at tegne et selv, udført af Møbelsnederi Kjeldtoft i Aarhus. Det er lavet i ask olieret med naturolie, og inspirationen bag er “industrikøkken møder landkøkken”: Funktionaliteten er i top, men samtidig er der plads til at have de ting og redskaber, de holder mest af, til at stå fremme.
Smertefri ombygning
De kunne hurtigt se på plantegningen, at de med få ændringer kunne modernisere og skabe noget mere tidssvarende, såsom at etablere færre rum og give det hele noget mere luft.
– I og med at vi har en del erfaring inden for indretning, har vi selv stået for alt vedrørende ombygningen, og i samarbejde med et godt og kreativt håndværkerhold var processen forholdsvis smertefri. Et af de tunge områder i ombygningen var åbning af loftet til kip. I det tilfælde leverede vi tegninger til tømrer og murer, hvor vi efter input og råd fra dem planlagde projektet, forklarer Louise.

Parret har et motto, der hedder: Man skal ikke være bange for nips. Her i reolen i køkkenet står bl.a. japanske aluminiumsskåle, en Bialetti Moka-kaffekande, indiske termoskåle, kopper fra San Francisco, en vintagepeberkværn og vintageskåle i teaktræ og keramik.

Det smukke gamle skuffedarium er et arvestykke fra Louises far, det samme er skålen, som er fra Louises onkel, Helge Sigvardt. Den blå lampe er en Flos model 548.
Køkken, spiseplads, stue og kontor i ét
Det, der i dag er hjemmets største rum, var endnu en grund til, at Louise og Marcus så en masse potentiale i huset. Det var et perfekt sted til alle de funktioner, de bruger hver dag – et sted, hvor man kan være sammen, uanset om en har en mail, der skal skrives, eller der bliver lavet mad eller set fjernsyn.

Med kontoret i hjørnet er arbejdet altid lige ved hånden, her materialeprøver til Garde Hvalsøe og Dinesens showroom.

Udenfor er der flere fine kroge, hvor man om sommeren kan sidde op ad væggen og nyde en kop morgenkaffe. Foldestolene er vintage.
Det klassiske franske landkøkken
Køkkenet har også været en stor del af renoveringen og endnu et indretningselement, som Louise og Marcus endte med selv at lave fra bunden.
– I vores søgen oplevede vi, at de fleste køkkener bliver designet så minimalistisk, at det går ud over funktionen. Eksempelvis at greb bliver designet skjult, så de er svære at bruge. Så vi besluttede os for selv at tegne og få produceret et køkken af Møbelsnederi Kjeldtoft i Aarhus. Inspirationen har vi hentet i det funktionelle industrikøkken og det klassiske franske landkøkken, hvor man ikke er bange for at have køkkenremedier stående fremme, når man nu alligevel bruger dem hele tiden. Vi er vilde med blandingen af de rå, laserskårne aluminiumsbeslag og de svungne, hånddrejede asketræs-håndtag. Vi er godt klar over, at de vil ændre udtryk med tiden, men vil nemt kunne skrue trædelen af, pudse den op eller helt udskifte den, hvis det skulle blive nødvendigt, forklarer Louise og siger om indretningen af resten af rummet:
– Inspirationen er blandet af en masse indtryk og ikke en bestemt kilde. Vi kan godt lide at holde det eklektisk, så vi har mange ting fra vores rejser sammen og har helt klart en svaghed for køkkengrej, så vi har alle mulige slags grydeskeer, keramikskåle og kopper. Vi har haft god held med at samle ind over længere tid og virkelig overveje, hvad vi kan lide, og finde noget i god kvalitet. Og så har vi et motto, som hedder, at man ikke skal være bange for nips.

En del af renoveringen bestod i at lave ét stort rum, der huser de vigtigste funktioner i hjemmet – køkken, spiseplads, stue og kontor er samlet på 70 m² – samt at åbne op til kip for at udvide rumfornemmelsen endnu mere. Imellem køkkenet og arbejdspladsen hænger det, Louise kalder et af hjemmets bedste køb: lampen fra Produzione Privata, som giver et varmt, blødt lys i hele kontorområdet. Det var en af de objekter, parret jagtede igennem en del år, da den for længst er gået ud af produktion. De endte med at finde den i en butik, der var ved at flytte og gerne ville sælge den.