Se den Los Angeles-inspirerede lejlighed i Humlebæk

Mikey Estrada og Caroline Appel repræsenterer en ny ung generation i designverdenen, som især bruger instagram som deres arbejdsplatform. De mødte hinanden på instagram, og det er også derigennem, at de finder deres inspiration samt nye samarbejdspartnere. Deres lille hjem i udkanten af Humlebæk tegner et billede af en kreativ kompromisløshed.

Den cremefarvede sofa er en svensk vintagesofa fra 30’erne. Mikey købte den, fordi han forelskede sig i dens buede former. Piedestalen har Mikey selv lavet, ligesom han også selv har stået for den rustikke vægbehandling, som passer godt til den brutalistiske stil, som er gennemført i hele hjemmet.

En lille designmæssig perle

Som man kommer gående fra stationen i Humlebæk, ned ad en lille cykelsti, som løber langs et klassisk dansk villakvarter, hvirvler blade rundt, hyggelige havelåger skramler, og vimpler blafrer i blæsten. Umiddelbart synes Los Angeles’ sekssporede boulevarder, biler, menneskemylder og palmer, der vajer tungt under solens stråler, meget langt væk.

Uden for et lidt kedeligt, gult boligbyggeri udpeger en flink nabo opgangen, hvor vi skal ind. Fra den anden side af døren høres to små hunde, der bjæffer. Det er to små pomeranian-hunde – sådan nogle, som den L.A.-baserede Paris Hilton gjorde kendte for snart et par årtier siden. Fra den smalle, mørke entré åbner stuen sig som en lille designmæssig perle med et internationalt perspektiv. Her er der nok lavt til loftet, men samtidig mødes man af en energi så positiv, at man får fornemmelsen af, at her kan alt lade sig gøre.

Den lille lejligheds stue er fyldt med nyt dansk og ældre skandinavisk design. Plakaterne på væggen er fra Atelier Cph, lænestolen er en gammel vintagestol af Søren Hansen fra 1939 for Fritz Hansen, og sofaen er af A.J. Iversen og købt på auktion i Stockholm. Det sorte bord er af Kristina Dam, lamperne i loftet er fra &Tradition, spejlet er fra Louise Roe, og den skulpturelle stol er Roly-Poly af engelske Faye Toogood.

De gør tingene på deres egen måde

Vi er på besøg hos det unge par Mikey Estrada og Caroline Appel, som begge er først i 20’erne. Begge arbejder de kreativt: Mikey som fotograf, stylist og kreativ konsulent inden for mode og indretning og Caroline som designer, syerske, model og stylist. Sammen med en fransk kollega har de desuden tøjmærket Garçons Infidèles, hvis klientel tæller navne som Gigi Hadid, Machine Gun Kelly og Gucci Mane.

De er fra en generation, som er vokset op med Instagram som et vindue mod verden, hvor alle kendisser, stjerner og kreative kun er ét klik væk. Som Mikey flere gange understreger, behøver de ikke nogen uddannelse, men drives fremad af en ubændig lyst til at udvikle sig, lave nye projekter og lære nye mennesker at kende. De gør tingene på deres helt egen måde, de ved, hvad de vil, og har vidst det længe.

Overalt i hjemmet ses fine skulpturer og skulpturelle lamper. I vinduet ses en Surface Sconce- lampe af Studio Henry Wilson fra Rue Verte, den sorte lampe ved siden af er fra Handvärk, og skulpturerne er fra 101 Cph.

En tidlig interesse for design og fotografi

– Allerede fra jeg var ni-ti år, tog jeg med på de byggepladser, hvor min far arbejdede. Her så jeg fantastisk arkitektur og indretning. Jeg begyndte at vende møblerne på hovedet for at se, hvilket mærke de var fra, og jeg gik hjem og læste alt om designerne, producenterne og de forskellige historier, som lå bag, fortæller Mikey og fortsætter historien om, hvordan han også tidligt kastede sig over fotografiet.

– Igennem skateboarding opdagede jeg fotografen Ed Templeton. Jeg elskede, hvordan han kunne fange skateboardkulturens ånd i sine billeder. Jeg var ca. ti år gammel, da jeg begyndte at tage sort-hvid-fotografier på film. Jeg øvede mig i at redigere dem bagefter, hvilket førte mig til digitalkameraet. Jeg var så ivrig efter at lære at redigere, at jeg fandt en masse tilfældige billeder på nettet og begyndte at redigere dem på ny, fortæller Mikey.

Lænestolen af Søren Hansen for Fritz Hansen er et af de første møbler, som Mikey anskaffede sig, efter at han kom til Skandinavien.

Kærlighed ved første blik

Mikey mødte sin kone, Caroline, i L.A., da hun i en længere periode boede der for at begynde en karriere som model. De to fandt hinanden på Instagram og besluttede sig for at mødes. Det var kærlighed ved første blik. Caroline opdagede Mikeys interesse for design og begyndte at udpege dansk design, som de så i L.A. Pludselig så Mikey dansk design overalt.

– Da jeg mødte Caroline, fik jeg navne på alt det, som jeg havde set i USA hundredvis af gange, men som jeg ikke vidste, hvad var: Hans J. Wegner-stolen, som findes i Det Hvide Hus, Louis Poulsen-lamperne, som man ville se i alle større virksomheder i New York, osv. Da vi flyttede til Danmark, tog Caroline mig med til Louisiana-museet. De havde en masse Arne Jacobsen, som jeg kendte hjemmefra. Det førte mig til Fritz Hansen. Efterfølgende tog Caroline mig med til Ordrupgaard til Finn Juhls hus, og det var den næste store danske designoplevelse. Hans sofa var så smuk, og det var så luksuriøst, men på en subtil og afslappet måde, som jeg slet ikke kendte fra USA. Jeg elskede det, fortæller Mikey.

Ved arbejdsbordet står Poul Kjærholms PK1 i peddigrør, og reolen i baggrunden er fra Ikea.

Fra Instagram til det virkelige liv

Mikey ville vide mere, og han læste alt om de danske modernister fra 50’erne og op til i dag, hvor han kastede sin kærlighed på designfirmaer som Frama, Kristina Dam, Louise Roe, Studio Oliver Gustav samt Perspective Studio i Sverige, som ledte ham videre mod Frankrig til Jean Prouvé, Pierre Jeanneret, belgiske Axel Vervoordt og stylisten Anna Leena.

– Jeg fandt ud af, at det, som jeg havde gjort i USA på Instagram, kunne jeg overføre til mit liv her. Jeg kunne koble min evne til at møde nye mennesker med mit fotografi samt min interesse for interiør, forklarer Mikey.

Foruden at ville dygtiggøre sig i at tage billeder, style og networke har Mikey også et budskab. Han håber nemlig på, at den måde, som hans hustru og han lever på, kan inspirere andre mennesker til ikke at være så bange og til at turde gå deres egne veje. Og så håber han på at bane vejen for, at en yngre generation kan være med til at præge designverdenen lidt.

Soveværelset passer stilmæssigt til resten af den lille lejlighed. Stilen er her også brutalistisk med den mineralske spatelmaling, som minder om de brutalistiske bygninger i beton. Der er kræset om de taktile overflader, lysindfald og skulpturelle elementer, som giver rummet karakter i den ellers spartanske indretning. Det høje konsolbord er fra 101 Cph, tæppet er fra Menu, duftlysene er fra Studio Oliver Gustav, og de forskellige skulpturer er fra både Rue Verte og 101 Cph.

"Jeg synes, designindustrien skulle investere lidt mere i unge mennesker"

– Jeg synes, designindustrien skulle investere lidt mere i unge mennesker, da der rent faktisk er et stort ungt publikum, som bare ikke føler, at de bliver talt til. Mange unge mennesker er sultne efter at blive en del af den verden, men de får aldrig chancen for at vise, hvad de kan. Måske kan de gøre noget revolutionerende, som ingen nogensinde har set før. Vi ser ingen 18-årige lave en ikonisk stol lige nu. Det sker bare ikke. Jeg har aldrig mødt nogen i den danske designverden på min alder. Og folk griner ad os. Vi vil gerne vise, at det er okay at være ung og vise stolthed omkring sit arbejde og det, som man er passioneret omkring! Vi vil gerne inspirere folk i stedet for at tale dem ned. Det er simpelthen det værste, når folk ikke tager en seriøst pga. ens alder. Vi må vise dem, at de tager fejl. I L.A. er der en større åbenhed på det niveau. Der kan du bare gå ind på et stort galleri og sige, “hey, det her kan jeg”, og så siger de – “jamen lad os arbejde sammen”. Vi vil gerne bringe lidt L.A.-mentalitet til Danmark, og vi er ikke bange for at tage chancer, forklarer Mikey.