
De skulle være der i 3 år. Men stedet ændrede alt for parret, så nu er der gået 15
Midt ude i den australske ødemark har en dansk familie skabt et fantastisk fristed. Her er der hverken tv eller internet, men bare fred og kontakt til naturen.
AfI det australske ødeland har en dansk familie skabt et stilrent ferieparadis.
Det enkle hus kombinerer på raffineret vis dansk design med en rå, landlig stil.
En romantisk weekend i 2016 til Wolgan Valley i de australske Blue Mountain-bjerge ændrede tilværelsen for Kristine Lindbjerg Hansen, der er grafisk designer, og hendes mand, Michael T. Hansen, som var dansk konsul, men som i dag er administrerende direktør i den australske afdeling af industrivirksomheden Nilfisk.
Parret flyttede til Australien i 2009, og meningen var, at de kun skulle blive i tre år. Men de er der endnu. Og nu med et sommerhus i et øde område med et rigt dyreliv, betagende udsigt og en dramatisk naturlig skønhed.
I deres overvejelser om et hus var de så heldige at møde arkitekten Joe Snell, som havde studeret i København og var dansk gift, og som derfor havde en god forståelse for parrets stil.